Æble og kokos i skøn harmoni

Julekål, ansjoser og smør

På DR1 kommer der mandag aften Jamie Oliver fra kl. 20.09 (det er altså det tidspunkt, tv-programmet siger..!). Der er noget ved hans programmer og kogebøger, der inspirerer mig til at flytte på landet og plante en hel køkkenhave med økologiske grøntsager! Eller i hvert fald bare at springe ud i køkkenet og gå igang med at kokkerere. Hans mad er rustik, enkel og fuld af kraft, og meget vigtigt, så er han ikke fedtforskrækket – tak for det Jamie!

Nå, men i dag har Jamie juletema og har lavet forskellige slags kål braiseret i kryddersmør bestående af rosmarin, ansjoser og selvfølgelig masser af smør. Jeg har ikke kunnet hitte opskriften på nettet, men det var noget med at blende en pakke smør med nogle ansjoser (det kan jo gøres efter smag), frisk rosmarin, hvidløg og så ville jeg nok tilsætte tilsætte lidt flaget maldonsalt, ikke meget da der jo er en del salt i ansjoserne.

I forhold til at braisere kålen, så tager man forskellige slags, alt efter hvad man har lyst til. Jeg forestiller mig, at blade fra rosenkål, rødkål og savoykål vil være lækre sammen. En ordentlig klat kryddersmør smeltes med 2-3 spsk. balsamico og kålen vendes i, til den er stegt, men stadig har bid.

Lækkert som tilbehør til det meste kød, fx. lammekoteletter eller kalvekoteletter evt. sammen med en omgang cremet kartoffelmos med frisk hvidløg og timian i.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æble og kokos i skøn harmoni