Mission: Gnocchi (med gorgonzolasauce og knas)

Til vores første eksperimenterende køkkenmøde stod menuen bl.a. på gnocchi. Pointen med køkkenkomsammenerne er at få prøvet nogle opskrifter af, som man ikke lige har tid og overskud til at lave i dagligdagen og/eller alene. Og her har gnocchier altså stået højt på listen et stykke tid.

I min research efter den bedste gnocchi bemærkede jeg at kodeordet var ”tørt”! Kartoflerne skulle enten koges eller dampes, men alle opskrifter fokuserede på, at kartoflerne skulle være så tørre som muligt. Derfor faldt mit valg på en Jamie Oliver opskrift fra ”Jamies kogebog”: Her foreslår manden, at man bager sine kartofler, for helt at slippe for at putte dem i vand. Så kan det da ikke blive meget mere tørt!

Opskriften på gnocchier er til 6 personer og lyder således:

6 mellemstore kartofler

Olivenolie

½ friskrevet muskatnød

Havsalt og sort peber

1 stor økologisk æggeblomme

1-2 håndfulde alm. Hvedemel eller italiensk ’tipo 00’ durummel.

Kartoflerne tømt for indhold

 

Forvarm ovn til 225 grader. Gnid kartoflerne med lidt olivenolie, gennemprik dem med en gaffel og læg dem i en bradepande. Bag dem i en time til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Tag ud og lad dem køle lidt af. Når de er kølet så meget af, at du kan røre ved dem, men stadig er varme, skærer du dem midt over, graver indmaden ud med en ske og moser den ned i en skål med en purepresse.

Kartofler moses - af noget der ikke er en purepresse

 

Tilsæt muskatnød, 1 spsk salt, 1 nip peber, æggeblommen og netop så meget mel af du kan samle dejen. Den skal være tør og fast i konsistensen. Tilsæt lidt vand hvis dejen smuldrer og ælt lidt mel i, hvis den er for våd.

Del dejen i tre klumper og rul på et meldrysset bord hver del til en ca. 1,5 cm tyk pølse. Skær pølsen i 2,5 cm lange stykker og læg dem på en bakke el.lign., som du har drysset med et godt lag mel. Sæt de rå gnocchi i køleskabet i 15-20 min., så de kan sætte sig.

Dejen rulles og skæres - det er Emilie der fører kniven

 

Bring en grydefuld letsaltet vand i kog og kog gnocchierne i 4 min. eller til de flyder op til overfladen. Tag gnocchierne op og lad dem dryppe af i et dørslag (pas på, de er ret skrøbelige).

Altså! Jeg ved ikke helt hvad der gik galt for os, men vi kæmpede med en meget blød dej og jeg kan afsløre at der kom markant mere mel i end den kære Jamie foreslår. Gnocchierne endte med at blive lidt til den bløde side, må jeg indrømme. Men de var bestemt ikke uspiselige! Faktisk smagte de ret så godt. Jeg ved ikke om det kan være kartoflens stivelsesindhold, der var for lavt – det må næste ombæring hjemmegjorte gnocchier vise.

Rådet må være, at man ikke skal være bange for at smide mere mel i, for alt for bløde gnocchier uden noget bid er ikke super interessant. Jamie foreslår også at man prøvekoger en lille klat dej under æltningen og det gav os bestemt en fornemmelse af om der skulle mere mel i eller ej. Har du fået lavet gnocchier, der er lidt for bløde, kan du evt. efterstege dem. Det tænkte vi ikke lige på i kampens hede, men jeg er sikker på at det kunne være et hit med en let sprødstegt overflade!

Vi skar en del ned på muskat’en, da en hel halv nød virkede helt gak. Det viste sig at være en god idé, for muskatbalancen i vores version var absolut perfekt og bidrog med en ret raffineret nuance til det salte og bløde i gnocchien.

Saucen blev en gorgonzola sauce – også fra Jamie. Den er simpel at lave, uhyggeligt fedtbaseret og smagte absolut fantastisk!

Gorgonzolasauce ala Jamie

6 spsk piskefløde

3 spsk smør

2 spsk gorgonzola

Salt og peber

Put alle ingredienser i en gryde og varm godt igennem. Tadaaa!

Saucen var ifølge Jamie også til 6 personer. Der synes jeg nu nok, han har været lige lovligt nærig! Vi var kun 4 (heraf tre damer) og vi spottede meget hurtigt, at det IKKE ville være nok sauce, så vi fyldte lidt ekstra af det hele i og godt for det! Sauce skal man jo ikke mangle.

Sidst men ikke mindst stegte vi lidt løg, portobellosvampe og asparges af på panden, som blev placeret oven på gnocchi og sauce. Det gav et velkomment crunch til den eller rimeligt bløde ret.

MUMS!