Kylling ala Römertopf

Cafe Dyrehaven

Af Emilie

Selvom jeg ikke just kan prale af at bo i nabolaget, må Cafe Dyrehaven på Sønder Boulevard alligevel kvalificere til at være min favorit til alt fra en hurtig tømmermænds frokost, lækker simpel hverdagsaftenmad, eller til en enkelt øl eller mange i weekenderne. Cafeen er for et par år siden forvandlet fra at være en klassisk brun bodega, til et super hyggeligt spisested/bar (dog stadig med brune træpaneler på væggene), hvor de lokale hænger ud i flere timer over morgenmaden til en snak om verdenssituationen eller en omgang brætspil. Menuen er simpel – til morgenmad/frokost – et par enkle retter som Eggs Benedict, avocadomad, hønsesalat og kartoffelmadder,  og til aften en 3-5 enkle retter, inspireret af det ret traditionelle nordiske køkken, som svensk pølseret, brændende kærlighed, frikadeller og hvidkål und so weitere. Alt til rigtigt rimelige priser, fx fås to stykker smørrebrød for 90 kr.

Sidst turen gik til Dyrehaven en søndag med tømmermænd stod den på hønsesalaten og kartoffelmaden – aaaal for meget mad, men ikke desto mindre skønt. Til at drikke stod den på Naturfrisks Ginger Ale – der ikke må forveksles med al anden Ginger Ale – her kan det rent faktisk smages, hvorfra navnet kommer!

Skal man være helt realistisk, og spiser man som en ganske almindelig dame, er et stk smørrebrød rigeligt – det tror jeg, jeg må forsøge at huske næste gang…

Menu og stemning kan tjekkes på deres hjemmeside: http://www.dyrehavenkbh.dk/

2 kommentarer

  • Michael

    Men – som en mand, så – må jeg dog også tilføje, at to stykker smørrebrød på Café Dyrehaven godt kan klemmes ned til en normal sult. Det har jeg gjort op til flere gange og det virker faktisk som en rimelig portion, i hvertfald for mig… Men jeg er nu heller ikke person der sådan snacker løs udenfor de store måltider så jeg ved ikke om det er derfor? Hm.. Uanset elsker jeg også Dyrehaven – lækkert sted!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hmm ja – deeejligt sted og dejligt smørrebrød 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling ala Römertopf