Chokolade chokolade chokolade

Af Julie

Jeg kan godt lide chokolade. Faktisk er der det blevet noget af mit yndlingssøde. Og jeg kan både se charmen i lækre fyldte, fine og tunge chokolader, den næsten bitre mørke og så en plade iskold Marabou mælkechokolade. Jow jow, jeg er ikke kræsen, når det kommer til chokolade.

Faldt over disse tre chokoladevarianter fra Valrhona. Har tidligere stiftet bekendtskab med Valrhona chokolade i forbindelse med mit tidligere arbejde og de laver altså lækker kvalitetschokolade, så det batter. Det er heller ikke helt billigt, men så må man jo spare et andet sted.

Valrhona har en 5-6 varianter med forskelligt kakaoindhold, som du både kan købe i de helt små plader som her, en mere ’normal størrelse’ plade og så som store blokke til dessertkøkkenet. Min absolutte favorit hedder Manjari, men var ikke lige i udvalget denne dag. Den har en superfin syre og har en diskret smag af citrus. Yum!

Har dog længe gerne ville smage de andre varianter for at sikre mig, at jeg ikke gik glip af noget. Jeg faldt over disse kort efter at afhentningen af et downtown.dk-tilbud på Ro-chokolade var gået midlertidigt i vasken og de kaldte ligesom på mig (Ro-chokoladen er nu afhentet og det skal i nok høre mere om en anden dag).

Jeg havde sammensat et lille smagepanel, så vi var i alt tre topprofessionelle chokoladesmagere til stede, da de små plader blev åbnet (heldigvis står der et par ord på pakken, der hjælper en med at sætte ord på smagen. Pheew!).

Først smagte vi den lyseste: Tanariva. Den var virkelig god med overraskende meget smag. Selvom lys chokolade er rimelig sød, blev sødmen holdt i ave af den karamelliserede, næsten brændte tone.

Vi hoppede videre til den mørkeste i selskabet: Caraibe med 66% kakao Måske den ideelle kakaoprocent?! Chokoladen var mørk og kraftig, men uden at kamme over i bitterhed. Smagen var dyb og blød og havde stadig en sødme i sig.

Til sidst kom turen til Jivara på 40%: Den var i og for sig fin, men både jeg og en af mine medtestere kom uafhængigt af hinanden frem til at den mindede om… tada. Hold nu fast: Kinderæg-chokoladen. Tænker at det nok ikke umiddelbart var det Valrhona havde gået efter (måske Kinder havde gået efter Valrhona-smagen?), men på den ande side, så synes jeg til tider at Kinderæg-chokoladen er meget god.  Jivara var dog den af chokoladerne, der var mest simpelt i smagen uden så mange nuancer.

Jeg vil derfor primært gå efter de to andre og så selvfølgelig Manjarien fremover. Kan dog ikke udelukke at jeg kunne finde på at bage en kage med Jivaraen og siger da bestemt heller ikke nej hvis jeg bliver budt!