Smoo-hoo-hooothiesss

Voksne burgere

Af Julie

Le burgerI fredags havde jeg en veninde på besøg til mad, hygge og X-factor (kan lige så godt indrømme det nu, jeg elsker det program –damn!). Vi har vores helt egen tradition, der har udviklet sig fra hjemmebagte pølsehorn og varm kakao med flødeskum (hveer gang vi spiste sammen) til det, der vist bedst kan betegnes som ”husmandskost”. Fredagens menu var dog lidt uden for kategori, men stadig med store mængder kød, så det gik.

Jeg besluttede mig for Voksenburgere fra bogen Suverænt nemt af de berømte salatdamer Tina Scheftelowitz og Sonja Bock. Burgerne er lige som burgere skal være efter mit hoved: enkle men fulde af smag. Jeg kan godt lide, at der ikke er alt for mange elementer i min burger og denne opskrifts ingrediensliste byder på meget mere intensitet i smagen end agurk og tomat.

Here goes:

Peberfrugter i pandeRøde peberfrugter (vi brugte 4, det var mere end rigeligt til to, men de smagte også godt dagen efter) steges i olie på panden i ca. 25 min. ved middelstærk varme. De skal blive helt slaskede. De sidste 5-10 min. steges et par snittede fed hvidløg med og til sidst vendes lidt balsamicoeddike i.

ChutneymayoMayo (kan klart anbefale Hellmanns!) og mangochutney (du må selv bestemme om den skal være sød eller stærk) blandes sammen.

BøfferSmuk harmoni af rød i rød. Vi brugte en tredjedel af en pakke hakket okse på 4-500 gram pr. bøf.

Bøfferne formes, steges og krydres med salt og peber (den originale opskrift byder på en lidt mere avanceret bøf med revet løg, cayennepeber og hakket persille, men vi sprang den del over).

Bollerne lunes og brøndkarsen skylles (vi delte en hel bakke to mennesker – der må gerne være riiigeligt). Bogen foreslår boller fra grønthandleren, som jeg faktisk også foretrækker, men supermarkedets kan helt sikkert bruges – eller de kan bages selv.

Smør chutneymayoen på bollerne, saml alle sagerne: bøf, peberfrugter og brøndkarse. Et voila!

Det færdige resultatVi fik en burger hver og var perfekt mætte. Det der tager længst tid, er at lave peberfrugterne, så start med dem. Det hele er klar på en halv time og smager af en million!

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smoo-hoo-hooothiesss