Farvel og goddag...

Oh Frankieboy!

Af Julie

Frankie udefra

Frankie udefra

Jeg var på Frankies med to fine herrer den anden dag. Det var min debut hos Frankies, men jeg har for nylig besøgt hans ”fætter” Tony’s i Havnegade. Fætter fordi både Tony’s og Frankies er en del af madklubbens imperium sammen med Madklubben og Madklubben Steak. Jeg har aldrig været på Madklubben, da min kæreste har spist der med sin søster, hvor de havde fået så dårlig og arrogant betjening, at de begge nægter at sætte deres fødder derinde igen. Har dog også hørt meget godt om Madklubben, så måske man skulle prøve det en dag..

Anyways. Frankies har et meget fint koncept, som hedder 3 retter for 200 kr. eller 4 for 250 kr.  Der er omkring 3 forskellige forretter, hovedretter og desserter på kortet og én slags ost. Derudover er der ca. en af hver på dagens tavle.

Ved nogle af retterne skal man betale ekstra eller kan tilkøbe et element (f.eks. kammuslinger til en suppe) for lidt ekstrabetaling. Synes det er okay på en enkelt ret eller to, men jeg så et menukort fra enten Frankies eller Tony’s hvor der var flere retter, der kostede ekstra end dem, der var til ’basispris’. Så ryger det smarte altså lidt. Nåh! Mine spiseherrer havde onduleret en gin-tonic og nogle lækre salte mandler inden jeg kom. Rapporten lød, at gin’en var supergod og drinken i sin helhed alle tiders.

Brød og vin

Brød og vin

Vi fik serveret noget meget lækkert brød med pisket smør (fortalte min ene medspiser mig, at det var. Lækkert)

mit bræt

Mit bræt

Jeg lagde ud med Frankies Bræt, som er et lille spækbræt med diverse charcutteri: lardo, skinke, pølse, rillette med rødbede, mayo med røget piment og bacalao (tror jeg nok det var) med kapers. Det var superkvalitet hele vejen igennem – og rigeligt af den! Spiste faktisk ikke op, da jeg jo godt vidste at der skulle være plads til en del mere.

Herretærten

Herretærten

De to herrer valgte tærten med karamelliserede løg og pocheret æg. Det så meget flot ud, men jeg er ikke altid stor fan af butterdej, så jeg var glad for mit bræt.

Vi valgte alle tre svinenakke med kartofler, græskar og oliven til hovedret. Serveringen kom på et stort flot spækbræt med kødet og en gryde med tilbehøret i på. Derudover var de smukke knive brutalt møret ned i brættet og stod og strittede. Flot.

Hovedretten

Hovedretten

Eneste anke her var at kødet måske var en aaanelse til den tørre side. Det var bestemt ikke blevet kedeligt/uspiseligt, men det var ikke så smørmørt som man kunne have drømt om. Retten var rustik og uden for mange dikkedarer. Slet ikke så skidt endda.

Mandeltærten

Mandeltærten

Triflien

Triflien

Til dessert valgte herrerne begge en æbletrifli fra tavlen, mens jeg igen gik kontra og valgte mandeltærten fra kortet. Tærten blev serveret med appelsinsyltetøj og creme fraiche (den absolut fedeste – den var kuglet op som is!) Det smagte meget dejligt, men tærten kunne godt have været lidt mere smovset i det. Jeg blev en lille smule misundelig, da jeg tvang mig til en lille smagsprøve af triflien. Den var superlet og både blød og sprød. Mhhh..

Frankies har to serveringer pr. aften, så man har ikke evigheder af tid. Når man er en notorisk langsomspiser som mig, så kan det godt lægge et vist pres på én. Men jeg klarede den og det er vel det må man tage med, når man kan få god mad til små penge.

Jeg var ikke fuldkomment blæst væk af maden, men til prisen var det alle tiders. Og vigtigst af alt: jeg har lyst til at komme igen!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel og goddag...