Cph Dining Week: Nimb Brasserie

Af Julie

desserter anrettesVi var, som Emilie allerede har løftet sløret for, på Nimb Brasserie i forbindelse med Copenhagen Dining Week. Konceptet var enkelt: 3 retter og fri Pellegrino vand for 200 bobs. VI havde bord på Nimb kl. 20.00, dvs. til anden seating om onsdagen. Konceptet kørte i  uge 7 og formålet var at få flere gæster ind på de københavnske restauranter i en ellers stille vinterferie – og så selvfølgelig at give københavnerne mulighed for at komme ud og spise til en overkommelig pris.

Vi havde nogle forskellige restauranter oppe at vende, da vi skulle bestille bord i Dining Week. Valget endte på Nimb fordi ingen af os havde været der, og fordi menuen lød til at byde på spændende smagskombinationer.

Her er hvad vi fik at spise:

laksSukkersaltet laks med vinaigrette af rapsolie og blegselleri, peberrod og dild, rugbrødsknas, syltede rødløg og blomkål.

kyllingGrillet, røget kylling med selleri, jordskok, ræddike, brunet smør og grønt.

desserten - wowHvid chokoladeparfait med estragonmousse, frosne og tørrede tyttebær og et drys rålakrids.

Forretten var i princippet god: smagskombinationerne af den ret salte laks, de sødsyrlige løg, den friske sprøde blomkål osv osv. Desværre var der ALT for meget laks og ALT for lidt af tilbehøret. Laksen var faktisk så salt i sig selv at jeg ikke kunne spise den alene. Og derfor måtte jeg efterlade mere end det ene stykke. Meget surt fordi det sammen med alle de andre komponenter smagte rigtig dejligt.

Kyllingen var jeg lidt spændt på fordi den var røget. Jeg er ikke altid vild med røgede madvarer. Jeg synes til tider, at det kvæler ellers gode smagsegenskaber i råvaren, når den skal hylles ind i røg. Men men men den røgede smag var overhovedet ikke overvældende. Tværtom bidrog røgsmagen bare til det fine stykke grillede kød. Jeg er normalt en lår-dame (når det kommer til fjerkræ, forstås) og synes tit at brystkød er kedeligt og tørt. Her var brystkødet mørt og smagsfyldt og med rigtig dejlig garniture til. Alle grøntsagerne var tilberedt til perfektion. Sådan nogle helt enkel stykker grøntsager kan være helt himmelske, når de er tilberedt godt. Der var igen mere end rigeligt kød og jeg måtte efterlade en del, da jeg kun havde kød tilbage til sidst og derfor opnåede en ”træthed” i kødspisningsprocessen.

Desserten var det absolutte højdepunkt! Den hvide chokoladeparfait var fed og cremet, estragonmoussen meget delikat i smagen (grænsende til det anonyme?), tyttebærrene der lå over var det friske, læskende og let knasende indslag, der gjorde at det aldrig blev for fedt eller tungt. Lakridsen var et genialt indslag, der spillede fantastisk sammen med parfait’en. Jeg kan rigtig godt lide klassiske desserter, men at få en sådan nytænkt dessert, der bare fungerer. Det er altså godt!

Som sidste note til besøget, må jeg altså sige, at en del af charmen ved at gå ud at spise lidt forsvinder lidt i dining week konceptet – i hvert fald ved vores besøg på Nimb, som vist også var det største sted med plads til flest spisende gæster, der deltog i spiseugen. Som man ser på det øverste billede var der mange munde der skulle mættes (jeg fristes til at sige affodres) på samme tid. Alle ankommer samtidig, spiser det samme og retterne ekspederes noget hurtigere end på en “almindelig” onsdag aften.  Og det er altså ikke HELT lige så hyggeligt.

Easy-peasy-bønnesalat

Af Julie

SalatVil bare lige vise hvad jeg har fået til aftensmad. Kom til at arbejde lidt længe og var godt gammeldags skrupsulten på vejen hjem. Havde brug for noget hurtigt og godt. Vi havde en rest butterbeans i køleren, som jeg tænkte, at jeg hellere måtte bruge. De blev så mixet med rød peberfrugt, lækre tomater (san Marzano, som faktisk smagte af noget -jaij), avokado og lidt frisk koriander. Saften fra en halv lime, god olivenolie, salt, peber. Bum. 20 minutter efter jeg kom prustende ind af døren (vi bor på en bakke på 4. sal – jeeez!) sad jeg og spiste god aftensmad. Hurra og tadaa!

Hotel Saxkjøbing

Af Emilie

Havde fornøjelsen af at være med arbejdet på bureaudøgn på Hotel Saxkjøbing her i starten af februar – sammenfaldende med min fødselsdag – herligt koncept at fejre fødselsdag med kollegerne på en helt almindelig torsdag!

Hotellet er placeret på byens centrale torv – hvilket ikke siger alverden, for Saxkjøbing er en ganske lille by, der er ret nem at overskue – men centralt lå det i al fald!

Hotellet er for nylig shinet op, så det i sand bindingsværks-stil er super charmerende. Et andet kæmpe plus er, at Claus Meyer har involveret sig i projektet – hvilket betyder kogebøger på værelserne i stedet for biblen, og lækker mad og drikke i restauranten. Claus Meyer er oprindeligt selv fra egnen og med passionen for områdets æbler, bær og andre gode frugtsager, er ambitionen at byde på masser af lokale lækkerier.

Både frokost (lækre lokale oste, gode rødbedesalater, fantastisk fed laks og perlebygsalat), middag og morgenmad (friskbagte boller af Ølandshvede og masser af andre gode sager) var helt i top – fik dog først hevet kameraet frem under middagen – hermed lidt ord og billeder på herlighederne:

Forret – rimet torsk med rødbeder i alle afskygninger (skum, bagte og kogte)

Hovedret – kød (kan pinligvis ikke erindre, hvad!) med perlebygsrisotto, brøndkarse og blomkålscrudité

Dessert – pærer i alle afskygninger con dulce de leche.

En af aftenens hvidvine, var et Rene Redzepi projekt – hvidvin dyrket i Danmark, og opkaldt efter hans datter, Arwen – smagte overraskende godt af dansk vin!

Alt i alt – alle mine varmeste anbefalinger til at kigge forbi hotel Saxkjøbing, hvis man er på egnen – eller i nærheden. Og som en ekstra bonus kan det fortælles, at der onsdagen inden vi var der, blev serveret stegt flæsk – sikkert en fast onsdagsting for at trække de lokale til, men altså stegt flæsk på en onsdag skader jo aldrig – lokal eller ej!

Ka’ de li’ østers?

Af Julie

Kassen med østersDet kan jeg åbenbart! I onsdags var jeg til middag hos min gode ven og hans kæreste sammen med en veninde. Udover lækre fiskefrikadeller, tangsalat og hjemmelavet remo, diskede de også op med friske franske østers. Lidt af en surprise (udtales fransk selvfølgelig) sådan en almindelig onsdag aften – i al fald i min verden!

Sesam luk dig op!Der var blevet forhåndsresearchet på youtube og østersene blev ”elegant” åbnet med en køkkensaks – de er nogle genstridige små sataner.

Så er der linet op!Nu med løg!Der var varierende grimasser rundt om bordet, da fadet blev serveret. Men alle smagte (undtagen Ella. Det er ok – hun bliver snart 1 år) Vi squeezede lidt citronsaft på og så var det bare lige ned i løgneren. Anden runde fik et lille drys finthakket rødløg. Det var superlækkert med det ekstra lille knas uden at løget gik for meget i klinch med havsmagen.

Jeg tror, at østers for mig kan sammenlignes lidt med sushi. Det er en smag og en konsistens man lige skal vænne sig til, men så åbner der sig altså også en helt ny verden.

 

Oh Frankieboy!

Af Julie

Frankie udefra

Frankie udefra

Jeg var på Frankies med to fine herrer den anden dag. Det var min debut hos Frankies, men jeg har for nylig besøgt hans ”fætter” Tony’s i Havnegade. Fætter fordi både Tony’s og Frankies er en del af madklubbens imperium sammen med Madklubben og Madklubben Steak. Jeg har aldrig været på Madklubben, da min kæreste har spist der med sin søster, hvor de havde fået så dårlig og arrogant betjening, at de begge nægter at sætte deres fødder derinde igen. Har dog også hørt meget godt om Madklubben, så måske man skulle prøve det en dag..

Anyways. Frankies har et meget fint koncept, som hedder 3 retter for 200 kr. eller 4 for 250 kr.  Der er omkring 3 forskellige forretter, hovedretter og desserter på kortet og én slags ost. Derudover er der ca. en af hver på dagens tavle.

Ved nogle af retterne skal man betale ekstra eller kan tilkøbe et element (f.eks. kammuslinger til en suppe) for lidt ekstrabetaling. Synes det er okay på en enkelt ret eller to, men jeg så et menukort fra enten Frankies eller Tony’s hvor der var flere retter, der kostede ekstra end dem, der var til ’basispris’. Så ryger det smarte altså lidt. Nåh! Mine spiseherrer havde onduleret en gin-tonic og nogle lækre salte mandler inden jeg kom. Rapporten lød, at gin’en var supergod og drinken i sin helhed alle tiders.

Brød og vin

Brød og vin

Vi fik serveret noget meget lækkert brød med pisket smør (fortalte min ene medspiser mig, at det var. Lækkert)

mit bræt

Mit bræt

Jeg lagde ud med Frankies Bræt, som er et lille spækbræt med diverse charcutteri: lardo, skinke, pølse, rillette med rødbede, mayo med røget piment og bacalao (tror jeg nok det var) med kapers. Det var superkvalitet hele vejen igennem – og rigeligt af den! Spiste faktisk ikke op, da jeg jo godt vidste at der skulle være plads til en del mere.

Herretærten

Herretærten

De to herrer valgte tærten med karamelliserede løg og pocheret æg. Det så meget flot ud, men jeg er ikke altid stor fan af butterdej, så jeg var glad for mit bræt.

Vi valgte alle tre svinenakke med kartofler, græskar og oliven til hovedret. Serveringen kom på et stort flot spækbræt med kødet og en gryde med tilbehøret i på. Derudover var de smukke knive brutalt møret ned i brættet og stod og strittede. Flot.

Hovedretten

Hovedretten

Eneste anke her var at kødet måske var en aaanelse til den tørre side. Det var bestemt ikke blevet kedeligt/uspiseligt, men det var ikke så smørmørt som man kunne have drømt om. Retten var rustik og uden for mange dikkedarer. Slet ikke så skidt endda.

Mandeltærten

Mandeltærten

Triflien

Triflien

Til dessert valgte herrerne begge en æbletrifli fra tavlen, mens jeg igen gik kontra og valgte mandeltærten fra kortet. Tærten blev serveret med appelsinsyltetøj og creme fraiche (den absolut fedeste – den var kuglet op som is!) Det smagte meget dejligt, men tærten kunne godt have været lidt mere smovset i det. Jeg blev en lille smule misundelig, da jeg tvang mig til en lille smagsprøve af triflien. Den var superlet og både blød og sprød. Mhhh..

Frankies har to serveringer pr. aften, så man har ikke evigheder af tid. Når man er en notorisk langsomspiser som mig, så kan det godt lægge et vist pres på én. Men jeg klarede den og det er vel det må man tage med, når man kan få god mad til små penge.

Jeg var ikke fuldkomment blæst væk af maden, men til prisen var det alle tiders. Og vigtigst af alt: jeg har lyst til at komme igen!