Italiensk bonderet og desperado-semi-freddo

l’éducation nationale

Af Emilie

Mens Julie spiser lækker frokost i privaten, kan jeg jo så passende underholde med weekendens restaurantbesøg på l’éducation nationale. Selvom den franske klassiker efterhånden må kvalificere til at være en institution i det københavnske restaurant liv, må jeg indrømme at min vej aldrig tidligere er fundet forbi, hvilket er ret sært, taget min entusiasme for fed fransk mad i betragtning. Lise er vist ret hooked på deres frokost menukort – måske hun kan lokkes til at supplere med sine tips senere. 

Her i første omgang lidt ord og billeder fra en lørdag aften med rødternede duge og stearinlys.
Vi var fem venner ude at spise middag sammen og kunne derfor komme godt rundt om aftenmenu-kortet, hvor du både kan vælge a la carte (forretter 89 kr/hovedretter 199 kr/desserter 79 kr) og en menu for 335 kr.

Jeg sprang forret over til fordel for boeuf bernaise og creme brulee, men rundt om bordet blev der smagt klassisk fransk løgsuppe, moules marinières og noget indbagt jomfru-hummer halløj. Alt så ud til at glide fint ned uden de store armbevægelser.

Verrine de bonbon de langoustines - Bolsjer af jomfruhummer m. skum af rucola

Moules marinières – Muslinger på sømandsmanér! (ja, altså det stod der på kortet...)

Til hovedret blev der udover boeuf’en prøvet grillet guldbars, petit salé aux lentilles (gryderet med flæsk, pølser og linser). Fisken var de sunde herre ganske tilfredse med, der var rigeligt af den og alt blev spist op. Gryderetten var en ret heavy sag, der uden tilbehør af nogen slags, blev lidt tung og salt-flæsket, men i begrænset mængde, ganske fin, var medspiserens dom.

Den klassiske gryderet fra Auvergne med linser, pølser, sprængt skank og røget flæsk

Jeg havde bestilt min bøf medium, og en tredjedel inden i spiseriet opdagede jeg ved sammenligning med min bordherres selvsamme ønske om stegegrad, at min var en del til den tørre side – det fik køkkenet lynhurtigt rettet op på med en helt ny servering af både bøf og tilbehør uden så meget som et ondt ord om det – tjekket! Bøffen kom med en ualmindelig kedelig tomat og lidt salat til – på ingen måde mindeværdigt, men de fine firskårne fritter og bernaisen var helt efter bogen, og sammen med en go’ bøf, må det vel også være det vigtigste.

Og så naturligvis - filet de bæuf sauce béarnaise pommes Pont-neuf, tomates provencale

Til dessert stød den på creme brulee bordet rundt, men efter bøf og sauce måtte jeg gi op halvvejs inde i bruleen. Den var bestemt fin og fransk, dog måske lige en anelse for grillet og glasagtig i midten, men ellers god blød, fed vaniljesmag og lidt sure ribs til at skylle fedmen ned med.

Crème Brûlée à la vanille de Tahîti

Og så naturligvis god fransk rødvin i glassene - Bon appétit!

Middagen for os alle 5 inkl. to flasker vin og kaffe til herrerne endte på ca. 2.100 kr., hvilket må siges at være helt OK, da de fleste havde fået 3-retter og alle var top-mætte. Til sammenligning med fx Madklubben og Cofoco’s restauranter måske en anelse til den dyre side, taget i betragtning, at maden ikke var mere banebrydende end den var. Men så får man jo også fransktalende tjenere og pariserstemning med i købet, skal man huske.

1 kommentar

  • grammar jakes

    En sand observation.

    Og aftenens citat: pourquoi pas papa (?)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Italiensk bonderet og desperado-semi-freddo