Noma numero uno

Af Julie

Som de fleste af jer nok har opdaget blev Noma nummer 1 på S. Pellegrino ”World’s 50 best restaurants”. Super sejt! Jeg var så heldig at jeg fik bestilt bord lige før Noma blev nummer 1 for første gang sidste år. Det vil sige dengang det var muligt at få et bord! Vi spiste der i maj og måltidet var en super oplevelse. Jeg tog billeder med Clausens (min kæreste, som bare hedder Clausen fra nu af, så jeg ikke behøver at skrive ”min kæreste, min kæreste, min kæreste” hele tiden) kamera, som jeg åbenbart ikke lige havde lært at kende på det tidspunkt – i hvert fald er halvdelen af billederne absolut uskarpe.

Jeg har først lige fundet billederne frem, og det var ret sjovt at se, hvilke der havde sat sig fast på min nethinde og hvilke jeg knapt kunne huske. Ellers plejer jeg at sige, at nogle af retterne smagte virkeligt godt – andre smagte virkelig interessant. Her får i et par fra begge kategorier:

Smuk småkagedåse med små snacks med granskud. Må ærligt sige, at jeg ikke kan huske hvad resten af retten bestod af.

En af de retter, der virkelig har sat sig fast i hukommelsen. Levende fjordrejer med en creme af brændt smør. Det var bare at dyppe den levende reje i cremen og knase den mellem tænderne. Vi fik props fra en ung kok, for at have spist dem. Så fik man prøvet at det. Jeg var vild med kombinationen af den fede emulsion og den ferske knasende reje.

Toast lavet af en skive rugbrød, en skive kyllingeskind. I mellem var en lækker creme med frisk stenbiderrogn. HAPS! Bemærk lige filttallerkenen, ik!

Røget vagtelæg serveriet i et større æg med røg indeni. Flot. Er dog ikke den store røgfan.

Også en af dem, der har sat sig fast. Varm æbleskive med koldt agurkeindhold og spiddet af fisk! Kan afsløre at det ikke var flormelis på toppen. Vild kombi af det varme og det kolde og syret præsentation.

Rødbede og aske var to af elementerne i denne smukke ret. Kan desværre ikke huske resten, men kan uden problemer huske smagen.

Dette var klart i kategorien interessant! Kammuslinger som chips (skåret helt tyndt og dehydreret), blæksprutteblæk og korn. Retten smagte meget af hav og var nok lidt for stor for min smag. Den var superspændende at smage og jeg kan da i hvert fald sige, at jeg aldrig har fået kammuslinger sådan før.

En lettere overvældet mig med munden fuld af blæk. Det var liige før jeg ikke kunne spise hav-retten op..

En østers serveret på tang og sten i kæmpegryde. Elsker ekstravagancen i at servere “en lille sag” i så megen pomp og pragt. Østersen var så vidt jeg husker let tilberedt og havde selskab af forskellige urter og små perler af .. tja.

Fisken. Husker det som en sandart med en helt igennem fantastisk sauce.

Frokostens smukkeste. Syltede grøntsager med marv, krydderurter og bouillon. Det var jo et helt lille landskab, man fik lov at sætte tænderne i. 

Kødretten. Faktisk en af dem jeg havde glemt. Formentlig blot fordi det hele var så fandens velsmagende uden at der var noget gakket over retten. 

En slags prædessert med sellerispåner og – granité, hvis jeg husker korrekt. Mener også der var noget mere flødet i retten, som jeg desværre ikke helt kan fremkalde mig detaljer omkring.

Desserten. Endnu en af dem, der har brændt sig fast. Gammel dansk – is med skovsyre, brændt mælk og mælkeplader (de hvide, der ses på billedet). Helt igennem fantastisk dessert, der tog røven på mine smagsløg. Er ikke Gl. Dansk fan, men det blev jeg altså her!

Udover mad og vin må jeg sige, at en del af det fantastiske ved at gå på Noma var selve restaurantoplevelsen. Jeg tror aldrig jeg har været et så fint sted, hvor jeg følte mig så godt tilpas. Måske har det noget at gøre med at vi var der lige efter de var blevet kåret som Verdens Bedste, men på den anden side, har jeg på fornemmelsen, at det er netop sådan en gejst, som den vi mødte, der skal til for at skabe en så fantastisk restaurant. Der var virkelig mange på arbejder, deribland en del kokke-elever fra hele verden. Alle var i godt humør og virkede oprigtigt interesseret i hvad vi oplevede og syntes og glade for at være der. Mange forskellige tjenere og kokke kom forbi vores bord i løbet af middagen og det var overvældende på den gode måde. Man kunne virkelig mærke deres faglige stolthed og en smule benovelse over at de selv arbejdede på Noma. Når retterne ikke skulle præsenteres var betjeningen super duper diskret. Pludselig havde man fået skænket mere vin uden at have opdaget det. Når man kom tilbage fra toilettet lå der en ny serviet til én osv osv.

Vi gav den hele armen og forlod Noma glade og veltilfredse. Og ikke hverken overmætte/kvalme eller berusede, som det tit sker, når man spiser og drikker så meget. Portioner og glas var efter min mening perfekt afstemt.