Kokosvand!

Vita Coco på fiks forårsbaggrundVar lige et squiz forbi Irma i morges for at købe mælk til min the og faldt her over en kokosvand. Som nogle af jer måske husker, var jeg meget begejstret for de friske kokosnødder i Indien, så jeg tænkte at jeg lige måtte se om denne kartonversion kunne noget.

Der har så vidt jeg ved været en del fuzz omkring kokosvand, der bliver rost for at være supersundt og hollywoods spændstige damer har startet en hel kokosbølge. Du kan læse mere om det lige her.

Lidt af alt det sunde smarte kartonkokosen kanHer kan du læse lidt af alt det gode og sunde kokos’en kan. Elektrolytter og potassium. Javel javel. Det er vist noget med ioner!

Jeg drak den på kontoret i dag, da jeg var ved at køre helt flad i eftermiddags (Og det var ret flad – har kriller i halsen og antydningen af en stoppet næse – det føles som om der er en forkølelse under opsejling – pis). Og hvordan var den så.. Not bad. Tror det for mange vil være det man kalder en acquired taste – altså noget man skal vænne sig lidt til. Den er ligesom vand, bare lidt sød og lidt sur. For mig tror jeg, at det at have smagt ”the real deal”, gjorde at kartonkokos’en smagte lidt af Indien og derfor var en fin oplevelse.

Dog syntes jeg altså ikke den levede op til de friske af slagsen, det var som om at den havde en eller anden lille bismag, som jeg mistænkte indpakningen for at give (hvilket jeg selvfølgelig ikke aner om er rigtigt). Men altså alt i alt: Ganske udmærket – og vist nok ret sundt. Jeg kan måske se en fidus i det for dem der gerne vil spare lidt på det tilsatte sukker osv., for det smager lidt som en slags saftevand 🙂

Investering(er)

Af Julie

aarstiderne/shoeshibarJaij! Jeg har fået min første kasse fra Aarstiderne! Har drømt om det i lang tid, men hverken på SU eller dagpenge, synes jeg lige, at der var plads til det i budgettet. Nu er jeg begyndt at få løn og vil gerne bruge noget af den på at spise bedre. Vi har et ret lavt madbudget her i huset, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis man tænker sig om, når man køber ind, ikke lader sig friste i det uendelige og vigtigst af alt, ikke smider mad ud! Jeg hader faktisk at smide mad og vi gemmer til tider nogle meget små rester, men de er altid gode som snacks eller som en del af et nyt måltid.

Nåh, det var jo ikke lige det, det skulle handle om, men summa summarum: Som nyslået lønmodtager vil jeg gerne bruge nogle flere penge på at få nogle gode råvarer og her synes jeg at Aarstiderne er et rigtig godt bud. Det er supernemt og sikke en luksus at få leveret sine varer foran hoveddøren! Det kan jeg hurtigt vænne mig til.

Når man bor i lejlighed skal man sende en opgangsnøgle ind til Aarstiderne, som de arkiverer under ens kundenummer. Det er egentlig nøglespørgsmålet, der har forsinket mit aarstiderne-abonnement, fordi jeg ikke havde fået tjekket op på hvordan det hele foregik og syntes at det virkede uoverskueligt. Står du med samme følelse, kan jeg orientere dig om, at det ikke er spor besværligt, så kom bare i gang :-).

Torsdag fik vi første levering. Jeg gik og var helt spændt hele dagen (lidt mærkeligt måske, kan ikke gøre for det). Jeg har valgt KUK-kassen, som står for kassen uden kartofler, og har bestilt den til at komme hver anden uge. So far er jeg meget meget tilfreds med ordningen. Alle grøntsager var i fin form og smager altså helt fantastisk. Gulerødderne – nogle ordentlige basser – smagte af hjemmedyrkning ala min morfars fra haven: Ren sommer og nostalgi. Tomaterne var et kapitel for sig. Spiste de sidste to i nat, da jeg kom hjem fra fest. De var superfaste og spændstige i kødet, som også var meget tykkere end på mange andre tomater, jeg har spist. Asparges og østershatte kom i risottoen  her til aften og var også tip-top. Derudover var der en grapefrugt, spidskål, squash, frisk hvidløg og broccoli (og måske noget mere).

Jeg glæder mig til at smage det friske hvidløg, det er noget nyt for mig. Og så glæder jeg mig til næste kasse. Jeg er ikke sikker på at vi kan nøjes med en hver anden uge..

Ved siden af kan i også lige se en anden investering. Lækre no-fuss støvler fra Shoeshibar, som jeg også er helt pjattet med!

Mormor mad

Af Emilie

Det er egentlig ikke fordi, at min mormor har været særlig traditionel når det kom til madlavning, men derfor er der stadig en meget bred kategori af gammel dansk mad, der i mit hoved tæller som mormor-mad. Og som virkelig er et hit i min bog! Måske skyldes kærligheden til mormor-maden en opvækst i 80’erne, der indeholdt lidt for meget pastasalat og råkoster. Under alle omstændigheder var jeg ikke særlig gammel før jeg tog skeen i egen hånd (ja ja – nem metafor i denne sammenhæng:)) og begyndte at eksperimentere med alt fra stegt flæsk, boller i karry til brun sovs og diverse stuvede grøntsager.

Så i dagens anledning har jeg bikset en mormor-middag sammen til bloggen. Jeg har tilladt mig at snyde lidt og klippe-klistre fra et par forskellige aftener, så menuen står på hakkebøffer/krebinetter (eller karbonader, alt afhængig af, hvor du kommer fra i landet!) og gammeldags æblekage (som rent faktisk var et fast indslag i min barndom, når jeg besøgte min mormor og morfar i deres sommerhus).     

Til hovedretten blev der snydt lidt og købt færdigformede bøffer fra Magasins mad&vin -normalt ville jeg ikke anbefale snyderi med hakket kød fra en kølemontre, men med mad&vin ved man at råvarerne er i orden, og så er det OK at være doven.

Til bøfferne, der jo egentlig passede sig selv, stod den på kartoffelmos – en ca. 5 store bagekartofler med skræl, for at give struktur, blev moset grundigt med persille, lun mælk kogt op med et fed hvidløg og riiigeligt med smør, som brødrene Price ville sige. Og ikke mindst store mængder salt og peber – man blir altid lidt overrasket over hvor meget salt sådan en mos egentlig kan trække.

Mens mosen blev til, blev bøfferne (både den ene og anden slags) stegt og panden kogt af til en helt klassisk brun sauce (hjulpet på vej af lidt oksebouillon, kulør, fløde og mel/smørjævning).

Og hermed en tallerken med bøf, mos og sovs i skøn forening

Og så til desserten – gammeldags æblekage med et par twists. Opskriften er frit fra hovedet versioneret fra en opskrift i Magasinet Mad! og gav tre store portioner. Den originale opskrift kan findes på Mad!’s hjemmeside.

Første twist handler om raspen – almindelig hvederasp ristes på panden med sukker, så det karamelliserer og bliver godt og crunchy.

Til selve æblemosen gik ca. 6 mosede æbler – vi brugte Belle boskop, der fik lov at hygge med lidt sukker, væske og masser af god vaniljestang.

Og så blev der ellers bygget de fineste portionsanretninger op – imellem lagene med flødeskum, ristet rasp og mos, lidt go marmelade fra Knuthenlund og til sidst toppet op med friske hindbær og blåbær.  

Og så det færdige værk – smagen af barndom og sommerhusture på glas!

Sofabrunch

Af Julie

samlebåndSamlebånd i køkkenet – ingredienser plus rod klar på køkkenbordet.

Hvor rare forældre har man ikke, når man bliver spurgt om ting som: ”Hvornår kan vi komme og aflevere ost og kaffe (selvimporteret fra Rom) og vin og en lille gave til jer?” Man føler sig heldig når ens forældre også er glad for mad og møgforkælet, når de som den største selvfølge i verden gerne vil dele det med én.

Svaret på ovenstående spørgsmål blev en søndagsbrunch hos os. Først da jeg havde inviteret kom jeg lige i tanke om, at vores spisebord er pakket ind i pre-omrokeringsrod og pakkenelliker fra loftsrummet. Altså måtte vi have gang i en sofabrunch!

Det stillede lidt krav til serveringerne og vi kom hurtigt frem til, at vi ville lave en masse små godbidder, som hverken krævede kniv eller gaffel. De skulle serveres sammen med et blødkogt æg. Inspirationen kom fra den flotte kogebog ”Bistro”, hvor de har lavet aflange hapsere, der kan dyppes ned i blommen på et blødkogt æg. Vores godbidder greb dog lidt om sig i størrelsen, så de var ikke lige til at dyppe ned i ægget, men hvad gør det, når det hele bare smager forrygende.

færdige godbidder

Fra øverst venstre har vi: 1) Vesterhavsost med hjemmelavet havtornesirup, 2) Røget skinke med hjemmerørt dijonnaise, stegte peberfrugter (fra Voksenburger-opskriften) og basilikum. 3) Laks med creme fraiche-dressing, 4) Stenbiderrogn med avokado og creme fraiche-dressing.

Mine forældre havde taget en Cremant de Bourgogne med til brunchen (mon min mor havde forudset at jeg ikke ville tage hendes udsagn om, at det “bare skulle være en bid brød og en kop kaffe” for gode varer? Det tror jeg.. Derudover var der hjemmepresset juice på æble/gulerod/ingefær.

Til “dessert” fik vi Griseriets fabelagtige bananpandekager, som jeg lige må anbefale på det varmeste. Citron, banan og kanel i en absolut wonderful kombi! Det hele var supernemt at lave og var lidt anderledes end den gængse brunch.

 

 


Nu er det her: gaffelkortet!

Vi har tilføjet en ny feature til vores lille blog. Nemlig et oversigtskort over de steder, vi har anmeldt. Øverst finder du en ny side, der (sjovt nok) hedder Gaffelkortet. Herigennem kan du komme til vores kort og klikke dig rundt mellem de forskellige markeringer. Klikker du på en markering får du en ultrakort beskrivelse af stedet, adressen samt et link til vores anmeldelse.

Vi arbejder på at få kortet ind på selve siden, men indtil da må I nøjes med et link. Hver gang vi anmelder et nyt sted, lægger vi det ind på kortet, så vi med tiden får oparbejdet et kort med fyldig guidance til forskellige spisesteder.

Vi håber kortet kan bruges til at opdage nye spisesteder i København og omegn – måske lige i nærheden af dig 🙂

Håber i har haft en dejlig solskinssøndag.