Ølbraiseret osso buco ”svinekæbe-style”

Fiskebar, Pistoler og Coke

Fiskebaren udefra og menukortet

Af Julie

For et par fredage siden havde jeg en aftale med mine to søde kolleger, S og J, om at gå ud og spise. Det var samme gode selskab, som jeg sidst besøgte Frankies med. Denne gang var det skulle turen gå til Fiskebaren i Kødbyen. Jeg havde aldrig været der før, men har længe gerne ville besøge stedet. Efter at baren har fået en Bib Gourmand af Michelinguiden, var min nysgerrighed kun endnu større.

fisk og flot rumVi havde på forhånd besluttet, at der skulle østers på bordet – eller jeg havde – for de to andre havde ikke smagt sådan nogle endnu. Jeg har faktisk fået østers et par gange for nylig, bl.a. her og er egentlig ved at blive ret begejstret for de små slibrige slamberter.

Vi kunne vælge mellem limfjordsøsters og nogle franske af slagsen. Og set i bakspejlet skulle vi nok have taget de sidstnævnte! Vi valgte nemlig dem fra Limfjorden, for dem havde jeg aldrig smagt og de skulle altså være de bedste. Men f*ck hvor var de store! Og det er ikke lige det bedste træk, når man leder efter begynderøsters.

KæmpeøsterseneVi bestilte 6 stks til os tre og de blev serveret med et par både citron og en lille eddikedressing med fintsnittet løg. Supersimpelt og flot. Jeg nød virkelig den første basse, mens J havde et særdeles anstrengt udtryk igennem den første og S havde sine problemer med nummer to. Og indrømmet, det havde jeg næsten også: Jeg måtte som den erfarne tage læsset og spise den største østers på fadet – og stor det var den.. Som en lille håndflade nærmest! Jeg måtte skære den over, for den kunne altså ikke være i min min mund i hel tilstand. Og det var altså liiige ved at blive lidt for meget. Godt man havde bobler at skylle efter med.
brød og bobler
Jeg er nu noget nervøs for at jeg fik afskrækket de to herrer lidt. Mit råd må derfor være; start med de franske og så må man jo stille og roligt vænne sig til de lidt større af slagsen. Smagen fejlede jo bestemt ikke noget!!!  Til de store østers fik vi hhv. En øko-cava og en cremant rosé. Jeg var på sidstnævnte, som godt kan anbefales.

Fish'n'ChipsFørste minus på aftenen var egentlig allerede indtruffet. Før vores østers kom Js fish’n’chips, mens vi andre stadig kun havde det ellers udmærkede brød og smør at gøre godt med. Jeg er altså ikke fan af, at retterne kommer forskudt. S og jeg havde bestilt stenbiderrogn til forret, så det var ikke på grund af et ulige antal retter. Hm. Nu når jeg tænker over det, så var det måske på grund af at J afgav bestillingen på østers. Dog sad vi fælles og diskuterede hvilke vi skulle have, og jeg spurgte ind til forskellen mellem de to osv. Nåh, måske havde vi selv en del af skylden, men jeg synes egentlig at det er på sin plads, at tjeneren spørger hvordan man vil have serveret retterne, hvis de er i tvivl.

Jeg sneg mig til at smage Js fish’n’chips, som smagte forrygende. Fisken smagte en smule røget og var supermør og slet ikke tør. Chipsene var dejligt sprøde og remouladen hjemmelavet og helt finthakket. Mums.

Stenbiderrognen i glasS og jeg fik vores stenbiderrogn samtidig med østersene, men gemte dem til efter den store oplevelse (i bogstaveligste forstand, hehe). Den var supersmukt serveret i et patentglas og havde selskab af en agurkegele med lidt agurkestykker i, rygeostcreme samt dild og ærteskud. En smuk forårsbebuder. Dog syntes vi begge at retten trængte til salt. I sær stenbiderrognen var efter min mening lidt undersaltet og havde svært ved at trænge i gennem rygeostcremen. Alle komponenter var dog i sig selv meget velsmagende og retten var en oplevelse i konsistens og farver. Til fik vi en skive helt tynd ristet rugbrød, hjemmelavet supertyndt knækbrød og en meget aflang kartoffelchip, der alle fungerede som kiks til retten og tilføjede sprødhed til forreten.

hTil hovedret havde vi alle valgt torsken. Derudover var der brosme og rokkevinge, en steak samt et par vegetarretter. Det er jo en meget fin service at have en kødret også, men vi var alle enige om, at fisk skulle der til! Tilbehøret var det samme til alle retter– nogle gange er det et tegn på uigennemtænkte kombinationer og dovenskab, men det tror jeg nu ikke var tilfældet her. Jeg havde faktisk lyst til at vælge ret efter tilbehøret, så lækkert lød – og var – det.

torsk med tilbehørValget faldt på torsken, fordi det i min verden er en meget plain fisk, som hutigt kan blive åh så kedelig. Ved at vælge torsken tænkte vi, at vi kunne få en bedre fornemmelse af  køkkenets formåen. Og nøj for en torsk! Perfekt mør, dejlig mild smag, og en ”flaget” konsistens – jeg var solgt. Tilbehøret bestod af stegt hjertesalat, jordskokkepure, kartofler og karl johan creme. En super delikat ret, men til 225 kr, var den da også betalt.

kartofler og fine flager af fiskDesværre ventede vi noget længe på vores hovedretter – vi nåede alle at blive lidt utålmodige – og når man har fået at vide, at man kun har bordet i 2,5 time, så kan man da også føle et vist pres over at tiden går. Der var nu ingen der skulle overtage vores bord, så det gik fint, men det var nu alligevel klart for lang en ventetid på hovedretterne.

Efter boblerne delte vi en flaske hvidvin. Tysk Riesling fra Mosel, som var listet under gode allround vine og den passede da også godt til både stenbiderrogn og torsk (som i nok kan høre er jeg ikke så vinkyndig, så jeg holder mig til de overordnede beskrivelser, hehe).

Dessert skulle vi også have – S og jeg valgte havtornegranité med råcreme, brændt hvid chokolade og citron i form af gele. Derudover var der nogle små runde og helt sprøde ”oblater”, som jeg aldrig helt forstod hvad var. Jeg spurgte til dem og fik at vide at de var lavet af sugarsnaps (altså ærterne??), hvilket jeg ikke rigtig kunne få til at give mening og jeg fik aldrig spurgt mere ind til det, da tjeneren i samme sætning fik sagt at granitéen var lavet på passionsfrugt, hvilket ledte til lidt større forvirring. Det var nu havtorn bedyrede hun, men blot noget køkkenet havde sagt for at forklare hende hvad havtorn var. Hmm? Nuvel.

havtornedessertenDesserten smagte i hvert fald helt fantastisk! Den friske havtorn mod den brændte hvide chokolade, den knasende granité mod råcreme og gele. Helt i gennem i top. Jeg elsker sådanne desserter, der tager pusten fra en med nye og modige smagskombinationer uden at gå alt for meget amok. Lidt det samme som vi oplevede på Brasserie Nimb.

vafler mmhJs vafler med valnøddeis og stikkelsbærpuré, som J fik, var heller ikke at kimse af.

kaffe og stemning i barenVi endte med at give 750 pr. person for 3 retter, et glas bobler, kaffe og østers, en flaske vin og vand til deling. Med de skønhedsfejl, der var på aftenen, og den lidt upersonlige betjening synes jeg, at prisen var lige i overkanten for hvad vi fik. På den anden side er jeg måske ikke den bedste til at prissætte fiskeretter. Desuden var der ikke en finger at sætte på maden, som jo altså er det vigtigste, og stemningen var dejligt ”metropolsk”, så jeg vil bestemt gerne komme igen. Det bliver bare en dag, hvor jeg føler at jeg skal flotte mig.

Pistoler og Coke

lampe og drinkEfter middagen daffede vi hen på Pistoler og Coke, en bar på Enghavevej tæt på Vega. Her mæskede vi os i drinks og sludrede med et par af Ss venner. Baren var sjovt og hyggeligt indrettet med lamper formet som talebobler med skrift på og masser af farver. Drinksene var superlækre. Jeg kan klart anbefale en Cucumber Tonic, gin-tonic på Hendricks gin og med agurkestykker i, der blev kvast med morter. Agurk i GTs hitter altså virkelig! Mavericks martini var heller ikke skidt overhovedet, men noget mere til den søde side.  Hjemmelavet vanillevodka med passionsfrugt. Uhmm. Der var kommet et klamt cocktailkirsebær i drinken. Ikke lige min stil. Men det så nu pænt ud og jeg fik mit afsat til anden side, så alt vel.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ølbraiseret osso buco ”svinekæbe-style”