Toast igen igen - og igen

Moules frites – på den hjemmegjorte facon

rod rundt i muslingerne
Af Julie

Da jeg så at Aarstiderne havde blåmuslinger som ekstravare, kunne jeg ikke lade være at trykke på knappen. 2 kg for 88 kr. Not bad.

Der var ikke megen tvivl. Muslingerne skulle bruges til en omgang moules frites! Jeg havde min debut på L’education Nationale og selvom det også var yderst udmærket, så fristes jeg til at sige, at jeg bedre kunne lide vores egen. Der er bare noget dejligt rustikt over hjemmegjorte fritter og så’n.

Anyways.. Det var faktiskt rimeligt simpelt at lave. Jeg er ikke nogen ekspert på det her område. Men her er hvad vi gjorde:

muslinger skylleslægges i koldt vand og venterhak hak hakfritter i olie

Muslingerne skrubbes godt. Væk med skæg og sand, det er ikke rart at spise. Tjek at muslingerne er lukkede eller lukker sig, hvis du gokker dem ned i kanten af køkkenvasken (ikke for hårdt vel – et moderat gok – de skulle gerne overleve (lidt endnu)).

Gulerødder og porrer hakkes fint. Løg ville også være godt. Det havde vi bare ikke. Tror vi brugte to gulerødder og ditto porrer. Men tag det ikke så tungt, det er mere for at give smag og ikke noget der skal mætte. Det grønne svitses i olie i en sautépande eller noget andet stort.

Hvidvin og muslinger tilsættes. Vi brugte 1/3 flaske. Rør rundt en gang i mellem. Låg må der gerne komme på.

Samtidig skæres kartoflerne i nogenlunde jævne bjælker (altså i nogenlunde samme størrelse, det sikrer at fritterne er færdige nogenlunde samtidigt). Jeg læste en masse om trippel-friturestegning i forskellige intervaller – det kunne vi ikke lige overskue, så det kom bare på en pande med en ordentlig omgang olie (så de var helt dækkede) i hold. Da de var færdige kom de over på noget køkkenrulle og fik et skud salt.

En dyppesauce røres af nogle ting man godt kan lide. Vi brugte noget Hellmanns mayo, lidt mere creme fraiche, et par knuste hvidløg, salt og peber.

Når muslingerne har åbnet sig og begynder at blive faste, tages de af blusset. Smag evt. på én for at finde ud af om de skal være færdige. De skal være faste men stadig bløde og hænge godt sammen. Har de ikke fået nok er de en smule blævrede i det og er svære at få ud i et stykke.

Server!!

tadaa

OBS. Husk at salte suppen. Det glemte vi vidst. Den kunne godt spises, men var lidt kedelig. Derfor besluttede vi os for at gemme det meste af den og koge den ind. Dagen efter blev den varmet op og fik besøg af en god sjat fløde. Asparges og rejer blev stegt lige tilpas på panden og det hele blev vendt sammen med pasta. Fy for en fest af en tallerken!

dagen efterForresten, så lykkedes det os at klemme de 2 kg ned, bare to mennesker! Vi var dog enige om at vi snildt (snildt!) kunne have inviteret en tredjemand med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Toast igen igen - og igen