Geist!

closeup rejer, hyldebær, karse og røget mælksmukkeste menukort længe

Det fineste fine menukort. Der var forskellige sort/hvid-akvareller på dem. Lige til at ramme ind!

Af Julie

Sidste lørdag var det igen tid til at daffe ud og spise med kollegaduoen S og J – og valget var denne gang faldet på Bo Beichs forholdsvist nye restaurant i Jyllands Postens gamle lokaler på Kgs. Nytorv.

Der er ikke adgang fra gaden, men man går i stedet igennem en port og ind i en lille grøn gårdhave. Der har allerede været skrevet meget om interiør og design, men for bare kort at beskrive det, så er det mørkt, maskulint og samtidig ret raffineret. Især var jeg vild med stenvæggen bagest i køkkenet, hvor man kan se en masse fossiler (jeg ved ikke en skid om sådan noget, men det gør J – jeg refererer bare. Flot var det nu!).

udsigt fra min plads i barenUdsigten fra min plads med fine fossiler i bagvæggen
smuk vinkælderRet pæn vinkælder. Kan den mon købes hel?

Man kan både sidde i baren og ved borde. På deres online bestilling får man ikke noget valg og vi blev placeret i baren med kig til køkkenet. Umiddelbart var jeg lidt nervøs for om vi overhovedet ville kunne høre hinanden, men jeg synes faktisk at det gik overraskende godt. Vil dog mene, at man max. skal være 3 personer ude og spise, hvis man skal kunne snakke sammen alle sammen i baren. Eneste anke ift. vores pladser, var at det trak lidt om ryggen (er åbenbart blevet 80 år siden jeg er begyndt at mærke den slags, men det gjorde det altså). Fordelen ved at sidde i baren var dog at man hurtigt kunne falde i småsnak med ens ”naboer”: Retterne er langt fra  Danmarks-klassikere og det var ikke lige nemt at gennemskue hvad overskrifterne på kortet betød. Så var det jo rart at sidde ved siden af nogen, der var lidt længere henne i måltidet, så man kunne forhøre sig om hvad det var de fik og hvordan det smagte.

menukortet indenivand med bruslææækkert brødPre-mad detaljer. Brødet var deeejligt og vandflasken flot!

Vi lagde ud med at bestille forret og hovedret og ventede med dessert. Kortet er på tre sider og er ikke delt op i forret, hovedret og dessert. Dog repræsenterer hver side noget der kunne minde voldsomt om netop de tre kategorier. Så vidt jeg har forstået har de valgt at gøre det sådan, for at man som gæst ikke skal lade sig begrænse. Man kan sagtens bestille mere end tre retter, behøver ikke at tage en fra hver side, men kan mixe som man vil og sikkert også få dem i den rækkefølge man gerne vil have osv. osv. Mine forældre havde rapporteret at det var godt og dyrt – og at nogle af portionerne var meget små. Set i bagklogskabens klare lys, handlede det vist især om at de havde valgt Bo Bechs signaturret med avokado og caviar. Jeg så godt retten blive langet over disken og det er en lille portion. De forretter vi fik, var noget større – så det handler nok mere om råvarepris m.m.

J og jeg bestilte fjordrejer, hyldebær og røget mælk.

rejer, hyldebær, karse og røget mælk

Potpourri af rå rejer, røget mælk, karse og hyldebær

Tallerkenen var superflot! Rå fjordrejer, røget mælk, hvis konsistens måske mest mindede om hytteost, karse og syltede umodne hyldebær lå sirligt spredt ud over hele tallerkenen. Smagen var mild og med meget fine smagsnuancer, der spillede op mod hinanden uden at noget af det ”larmede”.  Hyldebærrene løftede virkelig retten med deres syre. Mums.

jomfruhummer og kirsebær

Jomfruhummer, kirsebær, jordnøddeolie og purløgsblomster

Alligevel lykkedes det mig at blive en smule jaloux på S’s forret: Jomfruhummer med kirsebær og jordnøddeolie. Jeg syntes kombinationen lød underlig, men her skal man vist bare stole på at de kan deres kram på Geist. Perfekt stegt jomfruhummer, skarpe purløgsblomster, lune sødsyrlige kirsebær og olien? Ja den bandt vist bare det hele sammen og gav en let nøddeagtig feel til retten. Nøj den smagte godt! Er virkelig fan af at være ude at spise med nogen, hvor man godt må smage deres mad. Det var sjovt at sammenligne de to forretter fordi de virkelig befandt sig i hver deres smagsunivers: Rejerne i kølige nuancer, mens jomfruhummeren var mere varm og rund i sit udtryk (Håber det giver mening for jer at snakke om kølige og varme smagsnuancer – det er sådan jeg bedst kan forklare det).

Vi sprang let og elegant videre til hovedretten, hvor vi kastede os ud i hver vores ret. Jeg fik pattegris med svampe og sommertrøfler, S fik sommerbuk med nye løg og J fik Kalvemørbrad på trækulsgril med kartofler og krydderurter.

sommerbuk og nye løg
kalvemørbrad og sprøde urtergrissebasse, svampe og sommertrøfler
grissebasse, svampe og sommertrøfler

Sommerbuk med nye løg og urter. Kalvemørbrad med de sprødeste urter i mands minde og pattegris, svampe og sommertrøfler.

Grisen var sådan lidt ”pulled”, det vil sige trukket fra hinanden med en gaffel. Første stykke syntes jeg var en anelse tørt, men derefter var det bare mørt mørt mørt! Svampene var lige som de skulle være – kan simpelthen ikke beskrive det, men gode var de – og trøflerne var milde i smagen, men passede lige ind smagsmæssigt. Det var dog også en speciel ret, fordi elementerne mindede om hinanden og der var ikke så meget kontrast. Jeg havde ikke kunne spise meget mere af retten – til det skulle der have været noget til at komplementere , fx. noget lettere/sprødere/friskere til.

Det var også under hovedretterne at aftenens eneste kikser opstod. En af de fine grønne urter på S’s tallerken – der var vist tale om en tallerkensmækker? – gemte under hatten en lille klynge af utøj, som altså ikke var blevet skyllet af. Da S viste det til tjeneren tog hun resolut urten og gik i skarpt trav.. ja hvorhen? I hvert fald væk fra os. Hun kom tilbage efter kort tid og spurgte om S ville have en ny ret. Til spørgsmålet: det ved jeg ikke lige. Hvad plejer i at gøre, kom det lidt ligegyldige svar: ”Det skal jeg spørge dig om”, og så en lille historie om at urten var fra egen have. Jeg synes ikke hun klarede situationen særligt tjekket. Der var ingen konkret beklagelse og jeg gider personligt ikke oplyses om procedurer, men vil gerne have en reel undskyldning og så en eller anden form for kompensation (gratis kaffe el. lign.). At urterne er af egen produktion synes jeg ikke rigtig betyder noget her. Utøj er vel utøj, kan man sige :-). Men men: S synes at tjeneren klarede det helt fint og var ikke synderligt mærket af hverken mødet med de små dyr eller tjeneren, og så var der jo ikke nogen grund til at spilde mere tid på det.

Vi rykkede videre og alle var enige om at dessert måtte der til. J hoppede på daggammelt brød (?! – her havde vi luret på sidemandens og hørt hans mmh-lyde, ellers var det ikke lige en af dem man faldt over i kortet og bare tænkte: JA!), Jeg hoppede på karamelliserede hindbær og S på jordbær med fløde.

daggammelt brødjordbær med flad flødehindbærdessert

Som man kan se var der ved at være en lidt utålmodig stemning omkring mine behov for at tage billeder af retterne FØR der blev spist af dem. Mine medspisere holdt dog ud – men holdt skeen klar!

Min tallerken kom ind med en kugle hindbæris på noget meget fluffy hvidt stads (lidt ala candyfloss, strukturen så nu lidt anderledes ud?) jeg nåede dog ikke at nærstudere hvad det var, da tjeneren tog en lille kande og hældte en varm hindbærsauce udover det hvide, som smeltede med det vuns og afslørede smukke halve hindbær nedenunder. Jeg går ud fra at det var en sukkermasse af en art og at det i smeltet form skulle karamellisere hindbærrene. Det var nu ikke lige et indtryk af karamellisering jeg fik, da jeg spiste det, men både is, sauce og bær smagte helt fantastisk. Eneste anke skulle være at den ligesom min hovedret godt kunne have klaret lidt modspil i smag eller konsistens. Men men det er nok en smagssag og jeg havde bestemt ikke noget at klare over.

S’s flødeskum lignede små plader af flamingo og vi kom frem til at det formentlig var flødeskum, der var spredt ret tyndt ud og herefter frosset. Som retten fik lov at stå lidt, begyndte flamingoen nemlig at ændre konsistens og at ligne flødeskum igen. Meget spændende trick og noget jeg godt kunne tænke mig at afprøve selv. Flot så det i hvert fald ud.

the, citroncandy og kaffecandyfloss med citronskalLækker lækker citroncandyfloss

Vi sluttede af med the til damen og kaffe til herrene. Det var dejligt at lune sig på en god kop efter et dejligt måltid, men det var nu allermest for at få fingrene i en stor skål candyfloss, som vi havde noteret os fulgte med kaffen/theen. Og uha det var lækkert. Hvid lækker candyfloss med revet citronskal over – det smagte fantastisk! Citronskallen gjorde virkelig underværker ved den måske ellers lidt monotone sødme der er i sådan en candyfloss. Jeg kunne godt have kørt en skål ned alene!

Alt i alt synes jeg det var en fornemt måltid, Geist præsterede denne aften. Der bliver leget på Geist og intet i kortet er som man forestiller sig. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at det er lykkedes Bo Bech at bidrage med noget nyt til den københavnske restaurantscene: Høj kvalitet og masser af eksperimenter på tallerkenen i omgivelser, der på den ene side er uformelle og samtidig er af internationalt format – og så til rimelige penge. Vi kom af med noget der ligner 500 kr. pr. mand for tre retter, en flaske vin til deling og kaffe/the til slut.

Det kan ikke være sidste gang jeg har været på Geist!

PS. Tjek lige verdens mindste svamp, den ligger på en lille hapser på min gaffel! Heads up til den seje kok, der lige tog sig tid til at rense sådan en lille mikroskopisk fætter i stedet for at smide den ud 🙂

verdens mindste svamp

Græsk chokolade

Af Emilie

Var jo i Grækenland med Lise og de skønne damer M og C her for et par uger siden – og udover at lægge på stranden og indtage store mængder græsk salat, tzaziki, gyros og oliven – blev der også købt ret store mængder Korres produkter (koster halvdelen af herhjemme – så vi støttede den skrantende græske økonomi ret pænt!) plus jeg kastede mig ud i at importere græsk chokolade med hjem – lidt svært i 35 graders varme, men indpakningen var bare så fin!

Havde egentlig glemt alt om importen indtil den i dag stod på sofahygge og Da Harry mødte Sally på TV2 – Mmmm – virkelig godt – sådan lidt a la orangestænger, bare lidt mørkere – kan kun være sundt for en!

20110626-171343.jpg

20110626-171822.jpg
Og så et udvalg af Korres importen – de er altså ret skrappe til det med indpakning nede i det der Grækenland:)

Kald mig bare Hyldemama!

hyld i alle afskygninger

Af Julie

Fra venstre: Hyldeblomsteddike, hyldeblomstsaft, hyldeblomstsirup og hyldeblomtsvodka.

Så er der hyld for alle pengene. Har haft et kæmpe læs hyld stående på køl siden i søndags, hvor jeg var ude sammen med resten af Københavnerne og rippe Utterslev Mose for hyldeskærme. Det var næsten som folk, der kører på motorcykel og nikker til hinanden fordi de føler sig lidt beslægtede. Liiige et lille nik og et “god fornøjelse” til de andre med plastikposer, sakse og brændenælemærker på benene.

Jeg valgte at kopiere klidmosters fremgangsmåde, som i kan finde lige her. Hun er helt klart i blandt mine favoritmadbloggere, da hun ved en masse, som jeg ikke aner en dyt om – og er god til at gide at forklare det ordentligt. Gik derfor hele vejen i min copycatstil og lavede også eddike og vodka – uden egentlig at ane hvad jeg skal gøre med det nu. Har lige skrevet hende en kommentar og udbedt mig ekspertråd. Jeg har endda også gemt blomster og citronskal med ambitionen om at kopiere endnu et trick fra Klidmoster, nemlig et eller andet i stil med det her (puha, det er lige før jeg bliver sådan lidt freakfan-agtig, håber ikke Klidmoster bliver bange for mig. Jeg er altså rimeligt normal..).

Derudover lavede jeg også en sirup, som egentlig bare er et lille eksperiment. Vi bruger ret meget ahornsirup herhjemme og da det er ret dyrt og jeg var ved at løbe tør for beholdere til saften, smed jeg en god portion saft i en gryde, tilsatte et ekstra læs sukker og kogte kogte kogte, til det fik en sirupsagtig konsistens.

Jeg lavede også en lille portion hydesaft med marrokansk mynte i, da jeg tænkte at de to ting ville gå godt sammen. Den ligner den almindelige hydeblomstsaft i farven, duftede rigtig dejligt, men er smidt i fryseren til en anden god gang.

Hylden i vodkaen nåede at ligge lidt over vodkastanden i flasken, hvorfor nogle af blomsterne er blevet noget brune og knap så kønne at se på. Jeg håber at det ikke har den store betydning i sidste ende.

Så vidt jeg kan se og har hørt, er det meget forskelligt, hvor langt hyldeblomsterne er kommet nu. Nogle steder i Utterslev mose var de ikke sprunget helt ud, mens jeg har fået rapporter om næsten afblomstrede hyldeblomster fra bl.a. Nordsjælland. Hvis du har lyst til at lave hyldeblomstsaft, så kig dig for og se om du ikke kan finde nogle friskudsprungne et sted. Er sikker på at du godt kan nå det!

En af mine helt store laster: Skinkesalat!

skinkesalat på hjemmebagt brødsmukt anrettet skinkesalatDen skal være finthakket! Den skal være fra slagteren/delikatessen (Ikke noget K-Salat til mig tak)! Og den skal være ublandet som denne (har på fornemmeren, at dem der allerede er blandet er endnu mere restkødsagtige end denne)! Det ser en smule klamt ud, og jeg skammer mig en lillebitte smule over at skrive det, men jeg elsker elsker elsker elsker skinkesalat.

Her er den på Clausens hjemmebagte brød og med Mad&Venner i baggrunden. Det var sgu en meget god lørdag i lørdags 🙂

HAPS!

 

 

 

Blot til Lyst

Alt godt fra grisen mm.

 Af: Lise

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en pige med hang til gris – kødet fra en sådan that is. I søndags var jeg ude og gå en tur med min veninde G på Nørrebro, hvor vi begge bor. Turen gik bl.a. henad den altid hyggelige Jægersborggade. Her besluttede vi os for at sætte os ved Lyst på hjørnet ned mod Nørrebroparken (se det på Gaffelkortet her) og dele en “alt godt fra køkkenet”-tallerken (hed den vistnok). Det skulle vise sig at være et godt valg. Her var et fint udvalg af pølse, skinke og noget bresaola (ok ok ikke det hele var lavet af gris) fra Slagteren på Kultorvet (de laver fantastiske pølser og en fremragende leverpostej!), brød fra Meyer’s (som jo også ligger i gaden nu), sennep, valnødder i sirup, frugt og forskellige oste. Det var lækkert, enkelt og god kvalitet. Skulle jeg dog alligevel rette en enkel lille kritik mod anretningen, så var osten ikke så interessant. Lidt kønsløs, lidt ligegyldig. Og måske det bare er mig. Elsker ost i alle afskygninger, så de lidt for gængse, milde kan nemt blive ret kedelige i min bog. Men alt i alt kan det varmt anbefales, super hyggeligt sted og sød betjening!