En sommersk salat

Blot til Lyst

Alt godt fra grisen mm.

 Af: Lise

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en pige med hang til gris – kødet fra en sådan that is. I søndags var jeg ude og gå en tur med min veninde G på Nørrebro, hvor vi begge bor. Turen gik bl.a. henad den altid hyggelige Jægersborggade. Her besluttede vi os for at sætte os ved Lyst på hjørnet ned mod Nørrebroparken (se det på Gaffelkortet her) og dele en “alt godt fra køkkenet”-tallerken (hed den vistnok). Det skulle vise sig at være et godt valg. Her var et fint udvalg af pølse, skinke og noget bresaola (ok ok ikke det hele var lavet af gris) fra Slagteren på Kultorvet (de laver fantastiske pølser og en fremragende leverpostej!), brød fra Meyer’s (som jo også ligger i gaden nu), sennep, valnødder i sirup, frugt og forskellige oste. Det var lækkert, enkelt og god kvalitet. Skulle jeg dog alligevel rette en enkel lille kritik mod anretningen, så var osten ikke så interessant. Lidt kønsløs, lidt ligegyldig. Og måske det bare er mig. Elsker ost i alle afskygninger, så de lidt for gængse, milde kan nemt blive ret kedelige i min bog. Men alt i alt kan det varmt anbefales, super hyggeligt sted og sød betjening!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sommersk salat