En sommersk salat

Færdig salat skålAf Julie

Den stod på ”hvad har vi i køleskabet” den anden dag, og det kom der en både hæderlig og ret pæn salat ud af. Vi spiste den til forret, men den kunne helt sikkert også gøre sig om tilbehør til f.eks. kylling el.lign.

 

Here goes:

vandmelon

Vandmelon skæres i spisevenlige tern

Spinat Spinat skylles grundigt og tørres igen.

Serranoskinke

Serrano skinke rives i mindre stykker

Purløg

Purløg hakketPurløg vaskes og choppes

 

BasilikumBasilikum hakketBasilikum ditto

Færdig salat

Bland det hele sammen og hæld lidt god olie over. Evt. også lidt salt og peber. Det har aldrig skadet nogen.

Færdig salat tallerken

Server i solen (kom nu tilbage sol!!)

Jeg føler mig rimeligt overbevist om at man kan udskifte de enkelte elementer, uden det går helt galt. Drop skinken og find noget andet salt, f.eks. feta. Drop melonen og find noget andet sødt, f.eks. en anden slags melon eller måske jordbær osv osv. Jeg tror også salaten havde gjort sig rigtig godt med Rucola i stedet for spinat (Rucola som jeg egentlig troede at jeg var færdig med, men som jeg har genopdaget efter at have smagt mine svigerforældres hjemmedyrkede version. KORS det er godt. Ikke for bittert/stærkt, men alligevel med kant!). Her fungerede purløget dog som det, der gav bare en anelse spark til retten.

Schweizermiddag uden ostefondue


Af Emilie

Var her i weekenden et smut i Schweiz for at besøge min mor og hendes kæreste i anledningen af hendes fødselsdag. Det betød naturligvis også go fødselsdagsmiddag og destinationen var en lillebitte by, Neuheim og den ret undseelige restaurant Falken, der med sit lidt kedelige beton-look ikke røbede meget om gastronomien indendørs. Og meget ulig mange andre schweizer-restauranter, der holder en ret traditionel og hyggelig heidi-stil blev vi ved første øjekast lidt skuffede over mødet med beton-blokken.

Men restaurant Falken skulle vise sig at være en ret fantastisk forstads-perle. Indenfor var der roligt og stilrent indrettet og måske max 8 borde til de tre tjenere, der var mægtigt opmærksomme på vin, vand og tilfredshed hele middagen igennem. Som amuse bouche (ja altså, det lærte jeg så lige i dagens anledning var det rigtige ord for pre-dinner gratis appetizers!) fik vi en tallerken med et lille glas gazpacho, en basilikumolie, en mousse af røget hellefisk og lidt syltet grøn peber (uret rundt).

Gazpachoen og basilikumolien var begge virkelig lækre, men moussen var en tand for fed til min smag – selvom det hjalp lidt at kombinere den med de små tyndtskåret agurker og lidt af olien, og den syltede peber sådan lidt intetsigende, men altså man skal jo aldrig klage over gratis mad, så jeg vil lade klagerne være ved det.

Til forret havde de gamle bestilt basilikumravioli med stegt hummer – endnu en ret, der gav mig blod på tanden til at få afprøvet lidt mere skaldyrs-kokkeri – og ikke mindst hjemmelavet pasta, der også er et eksperiment jeg har til gode. Måske de andre blog-damer skal med i faldet og lokkes med til et projekt-hjemmelavet pasta…
Og så til min egen forret – entenleber terrine, som menukortet lød – eller foie gras, som franskmændene kalder det. Det er MEGET sjældent jeg spiser foie gras – ikke så meget fordi man kan sige en masse politisk korrekt om at lade være, men mere fordi det virkelig er en fed sag, der efter min mening skal doseres med måde og fordi det også er en sådan lidt halvpebret forret.

Mindes dog engang på en firmatur til Frankrig at have fået foie gras tre gang på to dage – det kurerede mig vist også et par år ud i fremtiden (men i det mindste var det firmaet, der betalte;)). Falkens version blev serveret med en fin lille rabarberkompot, syltede og glaserede skalotteløg, en rosmarinkvist (som et fint lille træ i terrinen) og små fine stykker grillet briochebrød – det er løgene, der er gemt bag rosmarintræet.

Til hovedret valgte min mor og jeg dagens fisk – en turbot som jeg efterfølgende (mange tak til Google translate) har konstateret var pighvar. Pighvaren havde fået følgeskab af en grøn sølvbede-agtig sag, lidt fennikel, 5 ærter (her kunne de godt ha været lidt mere generøse), soltørret tomat, lidt vilde ris og en deeejlig safranflødesauce. On the side, en meget passende lille skål jasminris, man selv kunne dosere – et ret fin trick, der gjorde at man ikke døde i kulhydrater.
Som afslutning på aftenen brillerede restauranten igen med en on-the-house dessert – gad vide hvad man kalder sådan en slags omvendt amuse bouche – hmmm – Google hjælp mig… Fine små chokoladekage-hapsere med en slags marcipancreme på toppen.
Og her ville jeg jo så sædvanligvis skrive en opfordring til at kigge forbi – endnu engang rose den virkelig gode mad osv. – men altså hvem kommer lige forbi Neuheim i det midt/nordlige Schweiz… – nok ikke særlig mange, men alligevel – I skulle ikke snydes for lidt lækker Schweizer-restaurantbesøg – og hvem ved, måske lidt inspiration til egne middage kan snige sig ud af skærmen i stedet.

Thaisupermarked på Istedgade

ThaisupermarkedetAf Julie

Jeg elsker Vesterbro! Da jeg flyttede hjemmefra startede jeg i et bofællesskab på Sønder Boulevard og på en eller anden måde har Vesterbro nok sat sig lidt fast i mig, for hver gang jeg er i området bliver jeg en anelse nostalgisk og synes der er så rart.

Én af de ting, der giver Vesterbro plusser i min bog er Thaisupermarkedet på Istedgade. Det ligger rimeligt tæt på Enghaveplads, kan ikke lige huske nummeret, men det er stort og ligger på et hjørne og ser sådan her ud.

Thaisupermarkedet

Det er stooort og virkelig fyldt til randen med alskens rariteter (kan det også betyde rare ting? Det må det i hvert fald også gerne betyde her), som kan være svære lige at hitte i Netto. Det er ikke så tit jeg kommer forbi, da det ikke lige ligger på cykelruten hjem-arbejde-hjem. Det betyder jo så, at jeg bliver nødt til at købe lidt til lager, når jeg er der.

Sidst jeg var forbi sikrede jeg mig bl.a. følgende

indkøbene

  1. Limeblade – en god partner til citrongræsset. Her er de i frisk version, som jeg er ret pjattet med. De kan også fryses og er dermed nemme at have i huset. Chop dem helt fint eller smid dem hele i en ret. De kan godt være lidt hårde/træede i det, så hvis de er hele, skal de fiskes op igen og hvis de skal hakkes, skal det gøres fint!
  2. Rispandekager til friske forårsruller – elsker dem! Til de uindviede kan jeg lige informere om at man bare stikker dem ned i en stor skål/pande vand i 30 sek., lægger dem på tallerkenen og fylder op med alskens lækkerier. Se et eksempel lige her.
  3. Citrongræs. Kan virkelig give en ret et ordentligt smagspift. Er vild med dem. Det bedste er at de kan fryses, så man altid har dem ved hånden
  4. Shitakesvampe i tørret version. Kan lige ”vækkes” i en skål vand og så er de klar til brug. Er stor fan af den gennemtrængende svampesmag og deres lidt ”gewy” tekstur. Skal lige lure lidt på nettet, for at få inspiration til nye retter med Shitake. Købte nemlig 3 poser.
  5. Risnudler – endnu en favorit. Man har altid – ALTID – til en nudelret i huset, uanset hvor lidt man har. Lidt grønt fra køleren, en god bouillon, måske lidt ingefær, og kød hvis det skal være flot.


Prismæssigt synes jeg også bestemt at Thaisupermarkedet gør det godt. Det er selvfølgelig ikke lige at sammenligne med et marked i Thailand, men en billet dertil er jo heller ikke ligefrem gratis. Der skulle være nogle af butikkerne oppe ved hovedbanen, der er billigere, men det her er MIN thai-butik. Og jeg synes helt sikkert  at man kan gøre sig nogle kup. Shitakesvampene kostede 15 kr. pr. pose – prøv at køb dem tørrede i supermarkederne: her giver man gerne 2-3 gange så meget. Limebladene kostede 18 kr. for en pose – sidst jeg købte en (i den Kinesiske Købmand, som ellers er udmærket) kostede de 37 kr.! Og det endte jeg egentlig med at synes var en fin pris, da jeg så hvor meget det rakte til. Så er 18 kr. jo det rene ingenting 🙂

Og når nu vi snakker om priser på thaimad vil jeg altså lige sende en venlig advarsel mod thaibiksen på hjørnet af Nørrebrogade ned til Søerne: Her kan man dårligt kigge på en flaske peanutsauce uden at skulle af med 60-80 kr. Synes alle deres priser er helt overskruede – de må lukrere på uvidende eller meget rige/dovne kunder..

I supermarkedet på Istedgade kan man også købe masser af friske krydderurter, limes, krydderier og meget andet godt. Sidst men ikke mindst er det også her man kan få min yndlingssoya, men den må i se en anden dag..

Og så lige noget helt andet – en lille sidebemærkning/servicemeddelelse, som til jer, som mangler et godt sted at købe gavepapir. Jeg blev personligt kastet ud i lidt af en krise, da jeg opdagede at Ikea ikke længere producerer gavepapir og -bånd (wtf?). Emily kom dog med svaret på mine bønner, da hun skrev om Tigers fine gavepapir. Følte en pludselig trang til at købe gavepapir ind med det samme – så det gjorde jeg! Og se lige her:

gavepapir wuhuNoget af det er måske lige vel gakket, men der skal jo både være til de små og store i familien, veninderne osv. Nu har jeg da fået et lille lager igen. Ahh.

Kom også lige til at købe nedenstående:

flere køb - upsKasser til badeværelset og en fin småkage/dimsedåse til køkkenet. Tak Tiger 🙂

Kähler kopper kaffe

kaffekopper fra Kählerkaffekopper fra Kählerkaffekopper fra KählerAf Julie
Sig goddag til mine nye kopper fra Kähler. Jeg hittede dem hos Stilleben i Strædet, da de havde 50% flyttesalg. Jeg ved faktisk ikke om det stadig er der, men jeg var der d. 8. og der var ikke overvældende meget tilbage..

Var lidt i tvivl om hvad jeg syntes først, så jeg startede med at købe ét. Lige så snart der kom kaffe i koppen, syntes jeg pludselig at den var fantastisk fin. Det syntes Clausen også, og jeg kunne godt se hvor det bar hen med den ene kop: Clausens nye kaffekop, som jeg aldrig ville komme til at drikke af. Konklusion: Ind og hive 3 mere med hjem dagen efter.

De er ikke så store og randen rundt på siden passer lige med en finger, så den ligger godt i hånden. Kostede mig kun 35 skaldede kroner pr. kop – har set dem på nettet til 99,-

Mother

Af Emilie

Efter adskillige forsøg på at koordinere noget fællesspisning med en håndfuld venner på Mother uden held, lykkedes det endelig for et par måneder siden at lægge vejen forbi en sommeraften med min veninde K. Italienske pizzaer er jo efterhånden blevet en standardvare på alle byens pizzeriaer og der skal meget til for at skille sig ud fra mængden. Mother gør forsøget med italienske pizzaer bagt med surdejsbunde – der vist skulle være lidt ekstra sunde – jeg har glemt forklaringen på hvorfor…

Og det er ikke et helt skidt forsøg Mother gør sig – vi delte et par pizzaer, så vi kunne smage lidt af hvert. En med mascarpone og salami og en anden med porcini svampe og pølse. Til at skylle ned med – en stor italiensk øl til hver af damerne (til en go portion forbløffelse og misundelse fra de to håndværker-herrer vi delte bord med, som var gået efter den “lille” model)
Den alvorligste anke jeg kan give Mothers pizzaer med på vejen er, at de godt kunne være lidt mere bagte – ost og fyld må godt være ret sprødt og boblende, hvis det står til mig – og her virker det til at Mother’s får lidt i underkanten. Prisen er selvfølgelig også ret frisk – fra 75,- for den billigste til ca. 125,- for den dyreste – men så får man selvfølgelig også pæne glas på bordene, lækker Kødbyen stemning og udsigt til hårdtarbejdende drenge i Butchers Lab overfor med i prisen. Alternativet – hvis den skal stå på hurtig og go’ pizza i nabolaget til lidt færre penge er den evigt populære Itzi Pitzi Pizza på Sønder Boulevard.

Ja, og så faldt jeg da også lige i pizza-fælden pinsesøndag, hvor  en dele-pizza med parma og rucola blev fortærret i solskinnet ved de udendørs borde – uhmmm, og så hjem til en lille bitte eftermiddagslur – hvad har man ellers sine helligdage til:)