Øko-sviner

Mmmmm – Bearnaise!

Af Emilie

Hjemmelavet bearnaise er faktisk et relativt nyt fænomen i min verden. Det var først for et par siden, at jeg turde kaste mig ud i eksperimentet – men mums, hvor er det fantastisk når det lykkes! Første gang jeg forsøgte gik det helt fantastisk – lige indtil det hele faldt sammen og blev til mærkelig klumpet smørsauce – anden gang gik så rent faktisk helt fantastisk med en tyk og cremet og syrlig sovs til følge. Tredje gang er dokumenteret her og gik også helt OK – sovsen kunne nok ha’ været lidt tykkere – men better safe than sorry, når det gælder bearnaise sovs!

Her en opskrift til ca. 4 personer (alt afhængig af hvor meget sauce de spiser)

3 spsk. bernaise essens
4 spsk. vand
400 g. smeltet afklaret smør
4 æggeblommer
estragon (frisk eller tørret)

Tilbehør: Hjemmelavede grovfritter i ovn, røde bøffer, dampede grønne asparges & grønne bønner, ovnbagte tomater og bagte hvidløg (der i vores tilfælde havde fået liiiige en anelse for meget).

Tilberedning:
Saucen opvarmes over vandbad. Start med at smelte smørret og stil det til side, så den hvide valle falder til bunds og du har det afklarede smør i toppen. Forsæt med at pisk essens, vand og æggeblommer sammen over det varme vandbad indtil massen legerer (tykner).
Herefter tages gryden med vandbad og sauce af blusset og smørret hældes i – en skefuld af gangen, så hver skefuld bliver opsuget i saucen før den næste hældes i – fortsæt processen til alt det afklarede smør er brugt. Hæld derefter estragon (og evt. kødsaft) i og servér til tilbehøret – der fikses i mellemtiden.
Tip: Man skal helst være to til hele baduljen, da der skal være én over bearnaisen hele tiden..

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øko-sviner