The Royal Cafe

Nogle dage..

romkuglefestfad

en lille pakke bare til mig

et kig i posenAf Julie

.. Er bare ikke helt så seje som andre. I dag kom jeg til at tænke på Bamses sang: ”Ih hvor har jeg altså ondt i min lille mave, ingenting kan hjælpe nu – jo måske kakao”. Skift kakao ud med chokolade og så har den gode Bamse og jeg i hvert fald en ting til fælles. På de dage der har bestemt sig for at være særligt dumme kan man altså godt få brug for lidt chokoladeterapi. Som f.eks. i dag. Så er det jo godt at man arbejder i nærheden af bager Gorm. Som laver nok nogle af Københavns bedste romkugler! Det helt særlige er de store chokoladedråber/knapper som romkuglerne er rullet i. Og så bliver de opbevaret let afkølet. Bare to bidder af den, så steg humøret  og det lykkedes mig at klare hele cykelturen hjem – bl.a. af Nørrebrogade (!) – uden at blive rigtigt sur på nogle af de andre trafikanter.

haps!En anden bonus ved sådan en Gorm-romkugle er, at jeg umuligt kan spise en hel på en gang, så jeg kan faktisk se frem til en miniput-dessert senere i aften.

 

Og nåhja.. Hvis du selv skulle få brug for lidt romkugle-rekreation så ligger Gorm bageren på St. Kongensgade, København K.

4 kommentarer

  • Uhh, det må jeg vist hellere prøve – kender SÅ godt den cykeltur hjem hvor det næsten er synd for de andre cyklister 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hihi ja, måske kan vi få Gorm til at uddele gratis romkugler til alle trafikanter og se om vi kan nedbringe trafikvolden og de daglige sure opstød trafikanter imellem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GRIN! Ja, romkugler for verdensfreden – det må vi hellere tage en snak med Gorm om 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Royal Cafe