Gi' mig kage!

En aften på italiensk

Saltimbocca serveret med ovnstegte kartofler, hvidvinssauce, salat med vinaigrette og fyldte porto bello svampe

Af: Lise

Til selvsamme madklub som jeg bagte muffins til, stod hovedretten på saltimbocca – en italiensk ret, der har lidt forskellige varianter. Det var første gang, at jeg lavede retten, og jeg synes, at den både var nem at lave og mægtig lækker. Kan klart anbefales! Jeg brugte en opskrift fra Grundkogebogen, som Julie skrev om den anden dag og som vi nu alle tre har stående (den er fin!).

Til 4 mennesker:
4 kalvesnitzler (jeg delte mine, så der var to stykker kød til hver)
Parmaskinke (en skive pr. kødskive)
Mozarella
Salvieblade
Hvidvin
Smør
Evt. maizena til at jævne med

Først bankes kødet fladt, hvorefter der lægges mozarella (helst bøffelmælks), salvieblade og parmaskinke (godt tip er lige at fyre nogle tandstikker i for at holde sammen på festen). Kødet steges nogle minutter på hver side i en gavmild blanding af smør og olie (evt. tilsat lidt snittet hvidløg).
Når kødet er færdigt tages det af, hvidvin (2-3 dl.) hældes på panden. Lad det koge op og tykne, tilsæt smør og tilsidst evt. lidt maizena for at jævne saucen. Saucen hældes over kødet og der serveres.

Først bankes kødstykkerne flade (gerne mellem bagepapir og uden at ødelægge kødet)

Herefter drysses med salt og peber og der lægges mozarella, et par salvieblade og tilsidst et stykke parmaskinke

De færdige saltimbocca'er inden stegning

Og de færdige saltimbocca'er er klar til servering!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gi' mig kage!