El Bulli og Cofoco

På ønskelisten…


Af Emilie

Julie og jeg spenderede i går eftermiddag en dejligt blæsende solskins-søndag på Refshaleøen sammen med byens samlede beholdning af unge øko-hipster familier til MAD Food Camp.

På trods af lettere tømmermænd – i al fald fra min side – var det et mægtigt hyggeligt arrangement, og jeg ved at Julie barsler med et længere indlæg med masser af fine ord og billeder. Jeg vil derfor nøjes med at dele opdagelsen af en kogebog, som skrev sig selv ind på kogebogs-ønskelisten med det vuns – den engelske What to cook and how to cook it af Jane Hornby, udgivet på Phaidon.

Ikke fordi der var nogle særligt revolutionerende opskrifter i, men fordi den meget fint, pædagogisk og blog-agtigt præsenterede alle opskrifter med et indledende billede af alle ingredienser (og også lidt fordi den inkluderede en opskrift på Carbonara, hvilket altid får mig overbevist om at en kogebog er et køb værd). Den blev derfor googlet med det samme i går aftes og kan findes på amazon.co.uk til cirkus 16 £ – godt og vel 150 kroner – tror det bliver månedens gave til mig selv i september!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

El Bulli og Cofoco