Blomkål & muslinger – til under en hund, du!

Sommerhusweekend i madbilleder

Af Julie

Sidste weekend var jeg i sommerhus med Clausen. Christ hvor jeg elsker sommerhusweekender. Det var virkelig tiltrængt – der har været alt for mange småprojekter, som har alt andet end helligholdt weekenden.

Det var lige så rart som jeg havde forestillet mig. Glædede mig som et lille barn og nød det til fulde – så længe det varede 🙂

Den kommende weekend bliver nu heller ikke så skidt: Lørdag har jeg fødselsdag (kageforberedelserne er så småt i gang og middagsreservationen er i hus!) og søndag kommer til at stå i bloggens tegn med blogmøde hos Emilie efterfulgt af Spaghetti-Søndag med en masse dejlige mennesker (Emilie gik hasfrau på et par pastatilbud i Irma og har nu set sig nødsaget til at invitere folk for at få elimineret et par af poserne. Hurra!).

Her får i lige en visuel recap af vores sommerhusweekends gastronomiske udskejelser.

tomat

Dette er ikke bare en hvilken som helst tomat. Det er en hjemme-altan-dyrket tomat af nu glemt gammel sort. Er den ikke bare pæn?! Godt smagte den også. Den kommer igen senere..

chilensk majspie

Første aften blev det til denne chilenske “majspie”. Nederst kød, løg, oliven og spidskommen. Øverst et låg af majskerne, mælk og krydderurter blendet. Allerøverst æggehvide. Opskriften kommer fra “Perkerkogebogen” og er Paula Larrains. Vi syntes dog begge den var alt for sød, så der kommer ingen opskrift på den foreløbigt.

majspie og tomater

Her majspien som den blev serveret: Med vores fine grønne tomater – og nogle ganske udmærkede fra fakta. Jeg køber altid tomater på stilk, hvis jeg kan komme til det. De har langt oftest mest smag!

morgenmad

Morgenmaden ligner aftensmaden: Kold majspie, lækre tomater, spejlæg og bacon.

hindbærsnitte

.. Og så liiiige en hindbærsnitte. Ahm!

frokost

Frokost: Madder med røget hellefisk (totalt yndlings fiskepålæg) og krebsehalesalat og avokadomad med krebsehalesalat.

sommerfugl

Vi har sommerfuglebuske i haven og jesus der var sommerfugle! Vi talte omkring 25 i alt fordelt på tre buske. Her én af dem. (OBS: dette er et sidespring. Vi spiste ikke, jeg gentager: IKKE, sommerfuglen!)

svampe

Vi offroadede også lidt nede ved stranden for at lure om der var nogle spiselige svampe. Det var der så ikke rigtigt. Men de her to stod og så fine ud.

frikadeller

Lur mig om der ikke også blev stegt frikadunser. Her lavet med oksekød, æg, lidt mel og en læksi tomatpesto, som Clausen smækkede sammen af friske tomater, hvidløg, chili, mandler og olie.

blåmuslinger og blomkål

Aftensmaden lørdag stod på blåmuslinger og blomkål i smuk harmoni. Opskriften er allerede på bloggen.

østers

Men før det havde jeg spasset lidt ud hos fiskehandleren og blandt andet købt to franske østers. Det var første gang jeg selv åbnede dem og jeg var overrasket over hvor meget de faktisk duftede af ultrafriskt havvand. Vi spiste dem med lidt eddike og rødløg. Haps!

cocopops

Nææh hvad var nu det? Nogle gange gæster mine nevøer også sommerhuset og i tiden efter kan man være heldig at finde et eller andet tvivlsomt morgenmadsprodukt på køkkenskabene. Her coco pops. Shit, det smager altså godt!!

sommersk salatsommersk salat close

Søndags frokost blev bl.a. til denne dejlige salat med salatblade, stegte sprøde bønner, bolchebeder i fine snitter, blomkålsstængler og -blade, brombær fra nabohækken og ribs fra Brugsen.

dressing

Ovenpå kom der en nem dressing af olivenolie, citron, salt og peber.

rugbrød

Rugbrøddet kom fra Hornbæk bageren og indeholdt både malt og cashewnødder. Lækkert!

hellefisk og salat

Salaten blev gode venner med endnu en hellebørgemad!

jordbærkage

Som det sidste inden turen gik hjem, fik vi søndag eftermiddag også lige kørt en jordbærtærte i miniformat ned hver. Happedihap..

Egentlig utroligt så meget (forskellig mad) man kan nå at spise og lave på to små døgn i jordens dejligste sommerhus. Glæder mig allerede til næste gang, hvornår det så end bliver..

2 kommentarer

  • Caja

    MUMS!!! 😀
    Er det bare helt almindeligt oksekød, I har brugt til frikadunserne? Og ikke noget “bindemiddel”? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Caja.
      Yes helt almindeligt oksekød! Og jo for søren da: Der røg også en håndfuld mel i. Må hellere lige rette det i teksten ovenfor. Tak for meget relevant spørgsmål! 🙂
      /Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkål & muslinger – til under en hund, du!