En gave til mig

nyt pantonekrus

Af Julie

Jeg har købt en gave. Til mig selv. Uden særlig årsag. Jeg kunne bare mærke, at jeg virkelig meget fortjente den. Noget af det allerbedste ved at give gaver til sig selv, er at man ved, at modtageren bliver glad – de skal ikke byttes og det er altid noget man liige stod og manglede. Smart. Jeg forærede mig selv en fin Pantone kop i farven 7432 (hvis du ikke er god til pantonekoder, hedder den også – oversat til fancy farvesprog – Rasberry Crush).

Der var mange andre fine farver, men den fine pigelyserøde hindbærkulør talte særligt til mig den dag. Jeg er mærkværdigt glad for den kop. Det er meget rart.

Køb endelig en gave til dig selv. Det kan klart anbefales.

Ciao Roma, Bis später Berlin

Af Julie

Yes, som overskriften måske antyder, er jeg netop kommet hjem fra Rom og om en times tid drager vi i lufthavnen igen – denne gang mod Berlin. Årsagen vores flinke forældre, der gerne vil have os med ud at rejse. Juhu. Først var det mine forældre, der slæbte os til Rom, nu Magnus’ forældre, der venter i Berlin. Må lige indskyde en lille beklagende bemærkning om billederne, som er noget vel mørke. Desværre er dette indlæg skrevet under et vist tidspres, da jeg sidder med udsigten til en opvask, der skal tages, så det bliver som det bliver. Bær over med mig, ik’.

I går havde vi en af de større logistiske udfordringer foran os: Ned i kufferterne skulle nemlig en række andre sager end dem, der var med der ned. Udover en bluse og et par sko, var det følgende, der skulle presses ned i min stakkels rygsæk..

romersk pastamaskineEn ægte romersk pastamaskine! Den har tilhørt min bror og hans italienske kæreste. De havde en ekstra, som de valgte at forære os, da de hørte at vi var gået på jagt efter en. Den taler kun italiensk og jeg glæder mig til at hænge ud med den og nogle lækre raviolier.

pølser

Pølser – og lidt skinke! Det blev til en del forskellige. Den ene er med pistacie og er vældig anbefalelsesværdig.

De to vakuumpakkede er små restepakker fra supermarkedet. Det er altså smart at gå efter. Hver pakke kostede 1,5 euro og det er gode sager!

Oste: Grana padano, Parmiggiano regiano og en blød blød Gorgonzola (som havde fået et tryk 16 i tasken)

ansjoser og olivenolie

Ansjoser og en superlækker olie. Den er D.O.P.-mærket (ved ikke så meget om det, fik blot at vide, at det var et kvalitetsmærke, som jeg skulle gå efter) og fra Umbrien. Og den smager godt! Ahm.

oliven dolci

Oliven “Dolci”. De er meget mere klart grønne og er langt sødere end de klassiske grønne oliven (deraf navnet, som vist nok betyder sødt :-)). Eller det håber jeg i hvert fald. De er ikke blevet åbnet endnu, men krydser fingre for, at jeg har fået fat i de rigtige.

snacks

Og så lige et par poser med min yndlingssnack: Små runde brødstænger med fennikelfrø i.

Herudover blev 2 kg kaffebønner og 2 poser limabønner også bragt hjem.

Godt jeg havde været forudseende og efterladt godt med plads i tasken! Vi kommer dog ikke til at slæbe samme mængder med hjem fra Berlin. Dels fordi vi denne gang kun har håndbagage med – dels fordi det tyske klassiske ingredienser måske ikke har heeelt samme stjerne i vores maver. Glæder mig dog stadig til Radler, karrywurst, billig sushi og mange andre gode sager.

Jeg glæder mig også til at dele nogle formidable romerske spiseoplevelser med jer, når jeg er vel hjemme igen. Har en del spisetips og tricks fra Rom i ærmet til jer.

Suppe ballade

Af Emilie

Ok – I må ikke tro at vi er blevet helt skøre og kun spiser suppe for tiden. Altså det gør vi så næsten, men det er jo også koldt og mørkt udenfor, og så er det rart at have noget at varme sig på. Og fik vi også sagt at det er sundt – det tror jeg:)

I går fik vi fx denne rare suppe hos Lise – opskriften minder gevaldigt meget om denne – blot uden fetaen, men i stedet suppleret med persilleolien fra blomkålssuppen.
Og man er ikke rigtigt gået i suppe-mode, hvis man ikke også har spist kartoffel-porre suppe. Derfor spiste Lise og jeg denne herlige kartoffel-porre suppe med ristet chorizo, mandler og cornichoner på Cafe Dyrehaven i sidste uge – og til de hurtige er den vist stadig på menukortet!
Og endelig var jeg også så heldig at få lækker flødecremet blomkålssuppe med en gevaldig stor tigerreje og chili-hvidløgsolie til madklub hos vores veninde G for et par uger siden. Jeg tror det vil være sikkert at sige at skal man gå efter samme genre, men en sundere variant, så skal man vælge Lises version, men føj hvor var denne fuldfede version herlig;)
Og så skal vi nok love snart at skrive om noget andet end suppe. Måske der venter en lille kage snart igen. Lise og jeg har nemlig begge netop indkøbt The Hummingbird Bakery’s Cookbook – og vi har allerede lyst til at lave 2/3 af bogens opskrifter. Vi fandt den meget billigt i Føtex i Frederiksberg centeret i søndags, tror det var til 75 kroner.

Blomkål og tigerrejer

Blomkålssuppen med tigerrejer, persilleolie og pimente

Af: Lise

Jeg er altså blevet ret så vild med suppe! Alle mulige af slagsen. Og der er flere gode ting ved fænomenet – det er billigt, det er nemt, det er sundt og så kan det se helt dekorativt ud også!

Jeg havde et par dejlige damer til madklub i går, hvor der netop skulle suppe på bordet, en blomkålssuppe for at være mere præcis. Blomkål har en dejlig smag, men også lidt sart i det, så det er godt med nogle ting til at give det lidt spark. I dette tilfælde blev det stegte tigerrejer med chili og hvidløg, en hurtigblendet persilleolie og noget af min fine pimente fra Krydderiet (brugte det blandt andet her).

Til ca. 4 personer er opskriften, som følger:

1 blomkålshoved
2 små løg
2 fed hvidløg
1 porre
Bouillon
Black eyed peas (valgfrit – men det giver suppen lidt mere fylde)

Løg og hvidløg svitses i lidt olie, porre tilsættes og dernæst blomkål. Der fyldes vand/bouillon på gryden – så det lige knap dækker grøntsagerne. Når det er mørt (efter 10-15 min) kan bønnerne tilsættes og hele baduljen gives en tur med stavblenderen, så suppen bliver blød og lind. Den smages til med salt og peber – og evt. lidt chili og et drys muskatnød.

Ved siden af steges tigerrejerne med hakket hvidløg og chili. Persillen skylles og blendes med olie og lidt salt.

Og så er det bare at dryppe den grønne olie udover suppen, lægge nogle tigerrejer derned og drysse med pimente efter smag.

 

Sheperd’s pie


Af Emilie

I min fars gamle Suhrs kogebog, som han har arvet fra sin mor, gemmer der sig bagerst i bogen et godt foldet og lettere fedtet A4-ark, hvor familieopskriften på Sheperd’s Pie er nedskrevet med mere eller mindre ulæselig skrift.

Sheperd’s pie  er oprindeligt god rustik landmandskost fra England og består af en grøntsagsfyldt kødsauce i fad, toppet op med kartoffelmos, der får en tur i ovnen. Jeg aner faktisk ikke, hvordan den har fundet vej til min fars familie, men hvorom alting er, så har både min far og mor taget den til sig, og den har stået på middagsbordet mangt en efterårsaften i min barndom.

Den klassiske engelske Sheperd’s pie kan vist laves efter  flere forskellige forskrifter, blandt andet med lammekød i stedet for oksekød, og i rigtig mange versioner med ærter i selve kødsaucen. Det har vi aldrig gjort i min familie, men i dagens anledning blev de indkøbt. De blev til gengæld også glemt nede i fryseren – så det må blive en anden god gang – ellers er det bare karma, at der ikke skal ærter i min Sheperd’s Pie.

Til ca. 6-8 personer skal du bruge:

Kødsauce:
600 gram hakket oksekød
4 gulerødder
3 stængler bladselleri
1 løg
1 porre
2 fed hvidløg
½ knoldselleri
1 dåse tomatpuré
3 spsk Worchestershiresauce
2 glas rødvin
2 glas vand
½ oksebouillon
1 tsk rosmarin
1 tsk timian
Ketchup
Salt og peber

Kartoffelmos:
4 store bagekartofler
Et par tern knoldselleri (kan tages fra portionen til kødsaucen)
20 gram smør
Mælk
Æggeblommer (kan udelades)
Salt og peber

Topping:
Et par håndfulde revet ost – jeg brugte en blanding af parmesan, irsk cheddar og svensk präst.
Festen startes med grøntsagerne. Kartofler og knoldselleri skrælles. Kartoflerne og andelen af knoldselleri, der skal i mosen skæres i store tern. Smides i en gryde med vand og sættes til at koge.

Imens arbejder du videre med de andre grøntsager. Resten af knoldselleriet rives på et rivejern. Løg, bladselleri, gulerødder og porrer skæres i små tern og hvidløget hakkes fint.

Så er du ved at være beredt til kødsaucen. Smid lidt smør eller olie i en stor gryde og start med at svits det hakkede oksekød. I med løg og porrer og svits lidt videre. Når løget er blevet blødt er det i med de øvrige hakkede grøntsager, og til allersidst den revne knoldselleri. Svits svits svits.

Når det hele er møvlet godt sammen suppleres med worchestershiresaucen, rødvinen, tomatpuréen og et par gode squeeze ketchup. Rør rør rør.
 

Kødsaucen skal minde om klassisk bolognese, måske bare lidt mindre vandet – skulle du dog have brug for mere væde, er det i med et par glas vand – supplér med en halv terning oksebouillon. Når saucen har kogt lidt ind er det bare om at smage efter med masser af salt og friskkværnet peber.

Nu burde kartoflerne og knoldselleriet også være kogt. Dræn vandet fra, men gem lidt i bunden af gryden. I med smør, æg og prøv dig frem med med mælken til du har den rette konsistens. Igen smag til med salt og kværnet peber.

Så er du klar til at lægge din Sheperd’s Pie sammen. Find dit største lasagnefad frem og start med at dække bunden med kødsauce – den skal nå halvvejs op af fadet. Top din kartoffelmos ovenpå – jeg lagde den i store klatter og fordelte den rundt på fadet til sidst med en spatel. Og så skal hele herligheden bare en tur i en forvarmet ovn ved 175 grader. De sidste 10 minutter smider du din revne ost ind over mosen og giver det hele lidt grill under et vagtsom øje.

 

Og så er der ellers ren efterårshygge på fad klar til sultne maver!


Older posts