Update på de der jomfruhummere

Kærlighed på Nørrebro

Det færdige fad med mos, bacon og cocktailpølser samt gremolata på toppen

Af: Lise

Det er blevet koldere, mørkere og meget mere efterår nu! Men det er ikke kun skidt i min bog, for det betyder nemlig også, at det er tid til de lidt tungere retter, mere tid i køkkenet, stearinlys og tonsvis af hygge. I går var vi således samlet en flok veninder til madklub hos min veninde G, som havde besluttet sig for, at aftenens ret skulle bestå af brændende kærlighed – og hvilket fremragende valg det var! Hun var inspireret af damerne bag kogebøgerne “Suveræne succeser”, og kartoffelmosen blev derfor spicet op med andre gode rodfrugter, løgene blev stegt sammen med skivet fennikel samt stødte fennikelfrø og chili. På toppen kom en gang gremolata (persille, citronskal, hvidløg) og så fik G den geniale ide at smide en omgang cocktailpølser ned til den stegte bacon – mmm!

De klargjorte grøntsager som lige skal koges inden...

....de med en gavmild klat smør og en god sjat mælk røres til mos

Den gode øko-bacon skæres ud...

...og steges sprød på panden, undervejs smides pølserne også på

Imens skæres løg og fennikel i skiver...

...de steges bløde i baconfedtet, der først lige blev tilsæt stødte fennikelfrø og chiliflager

Den færdige tallerken med hele baduljen plus en lille syrlig grøn salat på siden som godt modspil til det tunge og det fede - tak for mad G!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på de der jomfruhummere