KRANSEKAGE OG FORKØLELSE

DE TO TÅRNE…

PhotobucketSå er vi vist nået til part two af kransekage indlægget! Morgenen har stået på fortsat forkølelsesbekæmpelse, kjolekrise, en god og nærende eggs florentine med laks til morgenmad (denne gang med hjemmelavet hollandaise, men mere om det en anden gang!!) – og så selvfølgelig kransekagebagningen!

PhotobucketVi fortsætter, hvor vi slap i går. Du har nu en stor fin kransekage-masse i køleren. Den tages ud og deles i klumper af ca. 300 gram. Det blev for mig til ca. 4 klumper + det løse. Hver klump rulles (i lidt ekstra flormelis, hvis den er for klistret) til lange fine ruller af 80 cm. Rullerne deles i mindre bidder – start med 8 cm, går videre til 10, 12, 14 cm osv. Jeg endte med at få lavet to kransekage-tårne, der hver nåede op til ca 24/26 cm for de største ringe (+ husk en lille dup til toppen af tårnene!). Tag nu hver rulle og tryk let på siden mod dig selv, så rullen får en trekantsform. Evt. bare pres den ned mod bordpladen, så du får nogle pæne lige sider. Saml ringene og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

PhotobucketTænd ovnen på 200 grader – og så er det bare i ovnen med dine samlede ringe en plade af gangen i ca. 16 minutter (til de er gyldne). Ud og køle af på en rist.

PhotobucketI mellemtiden laves glasuren. Tag ca. 30 gram past. æggehvide og pisk sammen med ca. 80 gram flormelis til du har en god stiv glasur, der ikke løber alt for langt fra dig. Blomsterberg anbefaler bagepapir som sprøjtepose. Jeg brugte en lille frysepose som jeg klippede et lille bitte hjørne af, og det fungerede fint.

PhotobucketStart med at pynt din største ring med fine ‘glasur-tunger’ og fortsæt så lag for lag, mens du sætter den lidt mindre ring ovenpå den foregående – og vupti – så er der fine kransekage tårne klar til fest!

Photobucket
Photobucket

2 kommentarer

  • Hvor er de fine, det må jeg helt sikkert prøve at lave næste år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hej Jeanette, ja gør det endelig – det er overraskende let og ret hyggeligt med hjemmelavede kransekager!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KRANSEKAGE OG FORKØLELSE