PASTA, BASTA!

Her kommer så anden del af indlægget om kalvekæberagú og hjemmelavet pasta. Denne gang, som overskriften antyder, om pastaen.

Vi var jo så heldige, at vi fik foræret en romersk pastamaskine på vores sidste besøg. Jeg er godt klar over, at det er sådan et aggregat, som mange har stående et fjernt sted i boligen, og som aldrig bliver brugt. Heck, i går på Madkulturens og LEVS konference blev pastamaskinen endda brugt som eksempel på noget, der var frygteligt hipt en gang i 80’erne for derefter at blive mainstream – og en kende åndssvagt. Men altså når det er 20-30 år siden, at noget var hips, så er det da ved at være retro, ik..

Jeg er i hvert fald vældigt glad for den. Og der skulle selvfølgelig fyres op under maskinen pronto. Jeg brugte Jamie Olivers opskrift og fremgangsmåde, men synes dog, at det var en meget stor portion til 4 personer. Jeg har derfor angivet portionen til at være til 4-6 personer i stedet.

Pasta til 4-6 personer

600 g tipo 00-mel

6 store æg

Ikke andet

Hæld melet op i et lille bjerg på en ren og opryddet bordplade. Lav et lille hul i midten og slå æggene ud i ”melskålen”. Pisk æggene sammen med en gaffel og begynd at arbejdet melet ind i æggemassen lidt af gangen.

Saml dejen og begynd at ælte. Den skal have en ordentlig tur! Det kan godt være lidt hårdt, på den anden side, er det ret fedt, at man kan stå og følge processen og se hvordan dejen bliver blød og elastisk.

Dejen skal være helt glat og blank før du er færdig. Det er vigtigt for at pastaen kan koges al dente.

Jeg var nær ved at pådrage mig en håndskade under æltningen og jeg fandt ud af at det simpelthen var fordi at mine æg ikke var store, men mere small eller medium. Et godt råd er, at lade være med partout at ville møre al melet ind i dejen på én gang. Jeg endte med at piske et æg i et glas og smide lidt af det i af gangen indtil dejen igen virkede fornuftig – og mine håndled igen kunne være med.

Lad dejen hvile en halv times tid. Her er det supervigtigt at dejen holdes fugtig. Pak skålen/dejen godt ind i husholdsningsfilm og smør evt dejen med lidt olivenolie. Bliver dejen tør opstår der små tørre områder på ydersiden af dejen, som bliver til små klumper i dejen og senere i pastaen. Det er ikke så fedt.

Lige omkring her var jeg ved at få et hysterisk flip, fordi dejen kørte skævt i maskinen. Vi overlevede dog alle sammen – også min mor, der hjælper så fint til højre i billedet.

Nu skal dejen rulles ud. Har du en maskine er det bare at tage en håndfuld dej og køre den igennem maskinen – først på det trin, hvor der er mest plads til dejen og så køre den tyndere og tyndere ved hele tiden at sætte maskinen til et trin ”smallere”. Laver du almindelig pasta kører du den til det andet-tyndeste trin. Skal du lave ravioli, kører du den til det tyndeste trin. Drys flittigt dejen med ekstra mel, så den ikke klistrer sammen.

Har du ikke en pastamaskine kan du altså godt være med alligevel. En kagerulle kan bruges (det kan en vinflaske hvis man er i et knapt så velekviperet køkken også – har forsøgt – men det er altså lidt sværere end de to andre modeller). Bruger du kagerulle er det bare med at rulle og rulle til dejen er tynd og ensartet.

Herefter skærer du pastaen ud, som du gerne vil have den. Jeg lavede breeede – og ret rustikke – papardeller. Igen skal du pudre godt med mel, hvis du lægger pastaen dobbelt (eller mere), når du skærer ud.

Lige så fugtig pastadejen skal holdes, når den hviler, lige så tørt skal den opbevares, når den er rullet og skåret. Hæng den over en stoleryg eller bred den godt ud på et meldrysset bord. Og drys med lidt ekstra mel. Ellers risikerer du at stå med en klump dej igen, når du skal til at koge pastaen.

Hjemmelavet frisk pasta skal ikke have så længe. Clausen lavede et par kogeprøver på en enkelt pasta og kom frem til at 2,5-3 minutter var det perfekte for vores papardelle. Det er godt givet ud lige at teste kogetiden, når man nu har stået og brygget sin egen pasta.

Her fra min anden pastalavningsrunde. Vi brugte et ekstra udskæringsaggregat på maskinen til at skære pastaen til helt tynde spaghetti.

Vil lige sige: Det er altså SJOVT at lave sin egen pasta. Hav god tid første gang, så du kan blive bekendt med processen. Det er bare sjovt at skabe noget man er vant til at købe. Og lidt som at mikse madlavning med formning