RECOVERY RISOTTO

PhotobucketEfter Lises og undertegnedes helt igennem fantastiske fødselsdagsfest i fredags (som vi varmede op til for et par uger siden med denne lasagne) var det noget af en bedrift overhovedet at blive levende om lørdagen. Efter en mindre damehåndfuld panodiler, adskillige glas vand, søvn til langt ud på eftermiddagen, 2 cheeseburgere og pomfritter fra McDonalds var jeg dog alligevel ved at være i så god tilstand, at selskab og sladder fra den foregående aften var tiltrængt.

Heldigvis var min søde veninde A (og næsten-nabo her i NV) også blevet levende, og vi aftalte at tørne sammen hos mig – A medbringende chips og cola – og jeg med ansvar for middag og dessert (gode kagerester fra Lagkagehuset!). Middagsvalget endte på risotto – hovedsageligt fordi jeg kunne skrabe alle ingredienser sammen fra køle- og køkkenskabe uden at skulle forlade hjemmet.

Til de to sultne og tømmermændsramte damer bestod risottoen af:

300 gram risottoris
1 finthakket løg
2 spsk olivenolie
½ dl god grøntsagsbouillon
1,5 dl hvidvin
3 håndfulde spinat – frisk eller frossen (sauteret i smør, grofthakket og smagt til med muskatnød, salt og peber)
2 håndfulde parmesan eller pecorino
1 god skive Castello cremet blå ost
150 gram bacon i tern (gerne fra et stykke)

Risottoen blev tilberedt efter Jamie’s forskrift. Start med at svits løg for svag varme i en 5 minutters tid, så de bliver bløde men ikke sprøde. Tilsæt herefter risen og svits med et minuts tid eller to mens de sprutter fint. Herefter er det i med hvidvinen og rør til den gode alkohol er fordampet og rørt godt ind i ris og løg. Og så er det ellers bare at supplere med bouillonen en suppeske af gangen til al væske er rørt ind i risen. Det tager ca. 20 minutter.

Mens der røres i risottoen kan spinat og bacon passende tilberedes. Jeg havde kun den nemme frosne løsning af spinat, så den blev ganske nemt optøet, drænet for vand, hakket og sauteret i lidt smør og smagt til med salt, muskatnød og peber. Baconen hakkes i mindre tern og svitses.

Når al væden er opsuget af risottoen, tilsættes en spsk. smør, din skive af Castello/blue cheese, en håndfuld parmesan og baconen. Læg låg på gryden og lad det hele stå og samle sig et par minutter. Til allersidst er det i med spinaten, smag til med salt og friskkværnet peber – der røres rundt – og drysses med friskreven parmesan/pecorino on the top!

Haps – det var virkelig en dejlig risotto! Alt det cremede gjorde noget rigtigt godt for den tømmermændsramte sjæl og krop, men den kan bestemt også anbefales til en ganske almindelig hverdag uden forudgående alkoholindtag:)

Photobucket

SPAGHETTI-SØNDAG VOL.3

PhotobucketGrundet diverse overindtag af mad i december – og en ellers rigelig renden hinanden på dørene til risengrødsaftener og julefrokoster, sprang vi let og elegant den månedlige spaghetti-søndag over i den forgangne måned, for at komme stærkt tilbage her i januar.

Vi mødtes derfor traditionen tro hos mig i søndags til de sidste rester af pasta-lageret fra Irma og lidt hjemmebagte flutes.

Månedens spaghetti-ret (til ca. 10 personer) bestod denne gang af:

  • 2 poser fuldkorns “skruer” fra Irma
  • 1 kg. hjemmekogt hamburgerryg skåret i små tern
  • 1 squash skåret i små tern
  • 1½ hoved broccoli plukket i små buketter
  • 3 rensede porrer i tynde ringe
  • 1 potte basilikum
  • 2 fed hvidløg
  • 5 dl piskefløde/madlavningsfløde
  • 1-2 dl hvidvin
  • 2 dl kogevand fra hamburgerryggen
  • Salt og peber til at smage til med
  • Revet parmesan/pecorino til servering

Start med hamburgerryggen, der skal have rimelig lang tid. Jeg havde købt et stykke på 1½ kg – og den fik lov at koge i en times tid + ½ times trækketid ekstra i kogevandet efter kogningen. Stilles til side til afkøling og skæres i små tern mens vandet til pastaen koger.

Med så store mængder pasta, har man faktisk rimelig god tid til at fikse de øvrige sager, mens vandet koger op, så en rigelig balje vand blev sat til kogning, mens grøntsagerne blev snittet og plukket.

Herefter er det i gang med saucen. Hak og svits hvidløg under svag varme, uden at de tager farve. Smid hvidvinen på og kog godt af, herefter i med “svine-bouillonen” og kog igen godt op, så saucen reduceres.  Efter et par minutter sigtes hvidløget fra, tilbage i gryden med ’suppen’, hvor fløden tilsættes. Herefter er det bare at lade saucen koge lidt videre ved svag varme, så den tykner stille og roligt. Lige inden servering suppleres med finthakket basilikum. Smag til med salt og peber, men husk at vandet fra hamburgerryggen er rimelig salt.

Nu kan du fx håbe på at dit pastavand koger, og så er det bare i med pastaen (Irmas skal have ca. 12 minutter, bare sørg for at den er fint al dente).

Hæld nu en ordentlig omgang kogende vand over broccolien (men lad være med at give dine fingre en tur også – det gjorde jeg, og kan ikke anbefales!). Lad broccolien stå i det varme vand en 5 minutters tid og dræn i en si lige inden sammenblanding af retten.

Svits porrer og squash et par minutter på panden i lidt olie, og så er alting faktisk ved at være klar. Så er det bare om at finde den store gryde frem, bland pasta, broccoli, skinke, porrer og squash, hæld flødesaucen over og vend det hele let og elegant sammen!

Photobucket

BILLIGE OG SUNDE SNACKS

Photobucket

Photobucket

I søndags før jeg skulle til Spaghetti-søndag hos Emilie (indlæg coming up!), nåede jeg lige at lave disse små lækre snacks, som jeg fandt hos vores nye bloggerkolleger.

Jeg spiser ikke sukker pt. og leder derfor med lys og lygte efter lækre sager, som ikke indeholder sukker, men smager lidt sådan (og jojo jeg ved godt at der er frugtsukker i æbler, men lidt af det må jeg gerne få ?).

Da jeg så disse var jeg klar over, at jeg måtte lave dem asap. Jeg har tidligere spist en del tørrede æbleringe/æblechips fra køb, men som med så meget andet er der selvfølgelig tilsat både det ene og andet for holdbarhed m.m. Her får du den rene vare og det har altså sin charme, at man ved lige præcis, hvad der er i det, man spiser.

Photobucket

Jeg gjorde præcis som Christina sagde her, men skriver også her, hvad jeg gjorde.

Æblerne udkernede jeg med en æbleudkerner og blev derefter skåret i tynde skiver på mandolinjernet. Fordelen ved at bruge et mandolinjern er, at alle skiverne bliver samme tykkelse. Men har du ikke et mandolinjern, så går det nok også – måske bliver nogle af ringene så mere crispy end andre, men det kan jo ikke være så skidt. Det samme med udkerneren – har du ikke en, kan du vælge blot lave æbleringene med huset i (kernerne piller du bare ud). Ellers kan du skære kernehuset ud af skiverne med en kniv.

Ovnen varmes op til 70 grader, æbleringene lægges ved siden af hinanden på en bageplade med bagepapir og drysses med kanel.

Jeg brugte ca. 4 æbler og det passede fint med to bageplader.

Når æbleringene har fået to timer, tages de ud af ovnen og lægges over på en bagerist eller hænges op på snor el.lign.

Lad æbleringene ligge/hænge til tørre natten over, så er det tørret helt ud og er blevet dejligt seje. Christina foreslår, at du giver ringene 4 timer, hvis du gerne vil have dem knasende i stedet for seje.

Photobucket

Photobucket

Æbleringene puttes på glas og så er der ellers snacks til alle! Hvis man ikke må spise sukker er det altså guld værd, at have sådan nogle på lager. Et par ringe kan hurtigt dulme de værste abstinenser ?

KAN DU GÆTTE HVAD DET HER ER?

Photobucket

Som en lille efterdønning på mit frugtfotobombeindlæg, kommer her en lille billedquiz. På ekstradøgnet i Sri Lanka faldt jeg over en potte med denne lille sag i. Kan du se hvad det er?? Se svaret længere nede..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Yes. Det er nemlig en ananas. Nedenfor er der et billede, der viser en miniananas, der er lidt længere fremme i processen. Havde gået og undret mig lidt over hvordan en ananasplante så ud, når vi gik på markedet, fordi ananasen stadig sad fast på sådan en slags “stang”. Og så faldt jeg over svaret her. Smaaart!

Photobucket

SRI LANKA – FRUGTPARADIS NO. 1

Noget af det bedste ved at rejse til mere eksotiske himmelstrøg, er den skønne modne og smagfulde frugt, som man kan få til ingen penge.

Når frugt skal fragtes hele vejen til lille DK, bliver den ofte plukket før den er moden og modner så på vejen til det kolde nord. Det er ikke svært at forestille sig, at det giver visse forringelser i kvaliteten, i forhold til hvis frugten får lov til først at blive plukket, når den er helt moden.

Derudover koster frugten, som så meget andet, en brøkdel af hvad den koster her. Her et lille udvalg af al den frugt vi konsumerede..

Photobucket

Photobucket

På tur til Galle faldt vi over en lille biks, der solgte frugt – bl.a. disse fine litchi/lychee-frugter. De er smukke både udenpå og indeni og smager dejligt sødt. Inderst er der en sten og de kan godt være lidt besværlige at spise, men det er det hele værd!

Photobucket

Photobucket

Vi boede på en slags sidevej til hovedvejen langs østkysten på Sri Lanka og på hjørnet af  denne vej lå der en lille biks med et beskeden udvalg af lækre frugter og masser af king coconuts. Passionsfrugterne var et af de helt store hits. Store og supersaftige – og perfekt både søde og sure. Og så kostede de lidt under 50 øre – whats not to like!

Photobucket

Photobucket

Kokosnødderne er et kapitel for sig. Jeg ELSKER dem, og vi drak minimum én om dagen. De er så vidt jeg har forstået unge/umodne nødder. Når nødden er meget ung, er der kun væske i dem, som drikkes med et sugerør. Er nødderne lidt ældre, er der også frugtkød i dem – og jo længere tid de får lov at hænge på træerne, jo hårdere bliver frugtkødet. Jeg er helt pjattet med den to-trins-raket, som kokosnødden er. Først drikke og så op og få nødden hugget over, for at kunne spise det skønne bløde frugtkød. Kokosnødden har været brugt i ayurvedisk medicin i mange mange år og indeholder alskens gode næringssager.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Markederne var også en fest, at daske rundt på og shoppe løs. Bl.a. kom den fine lille vandmelon ovenfor med hjem.

Photobucket

Avokadoerne var også gode, når man lige fik dem på det rigtige tidspunkt. Avokadoer ER bare svære at ramme på det rigtige tidspunkt. Snu små sataner!

Photobucket

Photobucket

Og så nåede vi også lige at få smagt jackfruit for allerførste gang takket været vores ekstra døgn i Sri Lanka. Jeg har altid undret mig over hvad det egentlig var for noget og synes jeg har hørt alt muligt om hvor sært det skulle smage. Det var nu slet ikke dårligt. Frugten er vist nok kæmpestor. Her fik vi et stykke af én på en god hånds størrelse. Jackfruiten er inddelt i mindre enheder med en stor sten indeni, som kan smuttes ud af “frugtkammeret”. Jo længere ned mod bunden af frugtstykket man kommer, jo sødere og saftigere bliver den. Den er klistret og alligevel tør og smager lidt af ananas og så alligevel ikke.

Åh jeg savner allerede alle disse gudeagtige frugter.. Men så må man jo ty til det positive ved at bo her i nord. F.eks. at sæsonen for frisk stenbiderrogn er lige om hjørnet!!

Older posts