CRUNCHY KOKOS MANGO SALAT

DØP IT

Photobucket

Så fint så der ud, da vi i går mødtes ved DØP (Den Økologiske Pølsemand) på Købmagergade lige ved runde tårn. I anledningen af Copenhagen Cooking har DØP sat currywurst und sauerkraut på menuen. Det blev vi selvfølgelig nødt til at prøve.

Photobucket

Den søde pølsedame gjorde vores pølser klar, mens der blev tid til lidt hyggesnak. Vi spurgte om det var ok, at vi tog et billede af hende, og hun replicerede, at hun mente, at hun allerede figurerede i diverse japanske turisters fotoalbum, så det kunne hun ikke se noget problem i :-).

Photobucket

Jeg sneg mig uden om brødet og fik denne servering. Karrypølse, syltede rødbeder, sauerkraut, hjemmerørt remoulade, ketchup og sennep. Her må remo’en lige fremhæves: Den var hjemmerørt og var slet ikke så sød som køberemo normalt er.

Photobucket

Emilie og Lise var også glade for vores besøg hos pølsemanden. Her står de og venter spændt på deres portion.

Photobucket

De to damer fik sådan en fætter her: Ristet hotdog med det hele. Det vil sige også sauerkraut og rødbede. Der var glæde at spore over serveringen. Pølsen var fint gul og havde en meget mild karrysmag. Ikke noget der vælter dig bagover i smagsamok, men dejligt smagte den.

Photobucket

Der var tænkt over sagerne hos DØP, maden og drikkevarerne er økologiske – og det er servietterne også. Af drikkevarer kunne man bl.a. få øko-cocio og en hyldeblomstsaft uden sukker, der i stedet var sødet med æblejuice.

Det var superhyggeligt at mødes under pølsemandens tag på sådan en helt almindelig onsdag. DØPs karrypølse og sauerkraut er et meget hyggeligt lille indslag i Copenhagen Cooking. Det er ikke all in på karrysmagen som i fx Berlin, men en fin variation over en god kvalipølse.

 

5 kommentarer

  • Camilla

    Nu er det jo ikke for at være irriterende, men jeg trak lige på smilebåndet da jeg læste; Her må remo’en lige fremhæves: Den var hjemmerørt og var slet ikke så sød som købemayo normalt er.

    Remo der bliver til mayo 😉
    Dejligt indslag – min lille madklub har planlagt en tur til DØP og jeg vil da, på tirsdag når vi mødes, lige reklamere for indlægget. Tak for en fin blog, i gør det godt piger!
    God dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Ha ha – godt spottet Camilla! – det er helt utroligt de tryllekunstner de kan udføre i sådan en pølsevogn 😉

      Og tak for takken:)

      Kh Emilie G&G

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hovsa! Det gik vidst lidt for hurtigt, da jeg skrev indlægget. Hehe, måske var det fordi jeg netop sad og spiste lækker hjemmelavet mayo, som jo heller ikke kan sammenlignes med den kedelige hvide købemayo 🙂 Aanyway, jeg retter det lige. Ser jo for skørt ud! God DØP-madklub!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hold nu op, hvor ser den wurst indbydende ud. Must taste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja den var altså også dejlig. Husk at karrywursten kun er på her i februar i forbindelse m Copenhagen Cooking. Herefter må du “nøjes” med de almindelige økologiske pølser :-).

      /Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CRUNCHY KOKOS MANGO SALAT