DEJLIGT BRØD (OG EN DEJLIG DIP!)

HOW TO: FILETÉR EN GRAPE

Photobucket

Jeg tænkte at jeg lige ville slå et slag for hvor nemt det faktisk er, at filetere citrusfrugter. Det kan selvfølgelig være, at det er mig, der er helt off, men jeg har fået et indtryk af, at der er mange, der synes det ser uoverskueligt og besværligt ud og derfor ikke rigtigt magter at kaste sig ud i det. Men det er faktisk ret nemt – og det kan løfte mangen en ret med korrekt fileterede citrusfrugter frem for hvis man fx bare har skåret dem i både. Det er både lækkert i salater og flot oven på en kage eller en gang yoghurt med müsli.

Når man fileterer citrusfrugter sikrer man nemlig, at alle hinder bliver skåret fra, og på den måde undgår man pludselig at side og tygge løs på en sej eller bitter hinde. Smart.
Jeg spiser en grape hver dag, så jeg har efterhånden fået opøvet et habilt fileteringshåndelag – men det er faktisk slet ikke så svært.

Se nu her – og huske at brug en skarp kniv, når du selv går i gang.

Photobucket

Skær enderne af citrusfrugten (her en grape), så kødet kommer til syne og grapen kan stå stabilt.

Photobucket

Sæt grapen på den ene ende og før nu kniven ned langs det hvide i skallen, så du kommer inde til kødet. Følg grapens form – øvelse gør mester.

Photobucket

Fortsæt hele vejen rundt om grapen. Til al skræl er skåret af. Gå grapen efter og trim evt. rester af hvidt kød af.

Photobucket

Nu når grapen er befriet fra skræl, kan du se hvor hinderne sidder. Skær hver filet ud ved at skære ind i grapen ned langs de to hinder, der omgrænser fileten. Vip fileten ud. OBS. Gør gerne dette hen over en skål, da en masse saft løber fra, når du begynder at skære. Det er nemmest at samle de op fra start – og på den måde undgår du både spild af god saft og et spækbrætsvandfald ned over køkkenbord og -gulv.

Photobucket

Fortsæt hele vejen rundt om grapen og skær så tæt på hinden som du kan komme til. Når du først har skåret ned i den ene side, kan du somme tider blot liste kniven ind under fileten og ligesom trække grapen af hinden. Dvs. uden at skære den fri. På den måde får du så meget af frugten med som muligt.

Photobucket

Når du har skåret alle fileter fri og ned i din skål (de/den sidste er lidt svær, da der ikke er så meget at holde fast i mere), kan du med fordel squeeze resten af saften ned i din skål. På den måde får du vredet så meget som muligt ud af din grape. Skal du ikke bruge saften, kan du med fordel drikke det som juice eller bruge det i en dressing.

Photobucket

Èt voila!

PS. Det er altså meget rarere at spise grape sådan her, end ved at skære den over og så sidde og fjumre en teske/kniv ned i hver lomme, selvom det selvfølgelig også har sin charme. Så ved i dét ?.

4 kommentarer

  • Enig i at det ikke er så svært at filetere sådan en grape eller appelsin.

    Synes jeg får langt mindre spild ud af det og skulle man have fået for meget kød med ude i skrælden, så kan saften presses ud af “lommen” med spidsen af en teske eller kniv.

    Sådan nogle små citrusbåde er også sjovere at spise, når man ikke skal bekymre sig om irriterende hinder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Helt enig Sacha, det er vældigt afstressende at spise de udskårne både end at skulle “arbejde for føden” med kniv og ske hele vejen igennem den halve grape. På denne her måde skal man først yde, og SÅ nyde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Ann Walker

    Tak for dit indlæg – det er nu en smal sag, at fileterer en grapefrugt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Fedt at høre, Christina! Det er altså en rar måde at spise grapefrugt på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEJLIGT BRØD (OG EN DEJLIG DIP!)