PÅSKEKYLLEN OG DENS VENNER

HVID RÅKOST MED KÅL OG FENNIKEL

Photobucket

Jeg er blevet noget af en kål-lover på det sidste og denne salat startede egentlig med en spidskålscraving af større dimensioner. Desværre var der ingen spidskål i Netto og jeg endte med at slæbe et hvidkål med hjem i stedet. Spidskål og hvidkål er IKKE tæt på hinanden. Spidskålen er langt blødere og glider nemmere ned. Hvidkålen er drøj i brug og skal helst snittes fint eller spises i små mængder for at det ikke bliver for heftigt.

Det betyder dog også, at hvidkål er en dejligt billig spise, der passer perfekt ind i slutningen af en måneds madbudget. Jeg gav 6 kr for en fætter i lille til medium størrelse. Brugte ca. en fjerdedel til denne salat og den har indtil videre givet tilbehør til én gang aftensmad og to gange lille frokost og der er stadig en lille portion tilbage.

Til en omgang sprød og frisk hvid råkost skal du bruge:

  • 1/4 hvidkål
  • 1/2 fennikel
  • To håndfulde grønne krydderurter. Jeg brugte bredbladet persille og koriander, men kørvel, brøndkarse og kruspersille kan helt sikkert også bruges.
  • 1/2 dl yoghurt, alternativt creme fraiche, skyr eller ymer
  • Saften fra 1/2 lime, alternativt citron.
  • Salt og peber

Hvidkålen skæres tyndt tyndt tyndt, gerne på mandolin for nemhedens skyld. Jeg fik nogle ret lange strimler, som jeg skar over en 2-3 gange.
Smid hvidkålen i en skål og massér kålen godt. Det blødgør den og gør den lidt lettere at spise.
Skær fenniklen på langs i ditto tynde skiver, igen kan mandolinen hjælpe. Skær dem evt. over et par gange på langs bagefter, så det ikke bliver for store stykker. De må gerne matche hvidkålen lidt i størrelse.
Skyld krydderurterne og hak dem groft.
Alle grøntsager blandes godt sammen.
Bland en dressing af yoghurt og limesaft, smag til med salt og peber.
Bland dressingen i salaten, evt lidt af gangen, bland godt rundt. Brug evt. et par rene hænder, det er næsten det nemmeste. Tag stilling til om råkosten har brug for mere væde (hvis der er for meget dressing, er du selvfølgelig stoppet med at pøse det i ?). I så fald kan du altid hælde lidt ekstra yoghurt og limesaft i og blande videre.
Jeg kan godt lide, at limen lige smager lidt igennem og gør det hele lidt ekstra friskt.

Photobucket

Råkosten kan nok bruges til det meste. Jeg spiste en god tyk nakkekotelet fra en grisebasse. De to komponenter udgjorde et dejligt måltid!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅSKEKYLLEN OG DENS VENNER