TIP: TOMATPURÉ PÅ TUBE

MAD PÅ ROSKILDE FESTIVAL 2012

Photobucket

Photobucket

Er du også en af de der typer, der tænker meget over hvad du mon skal have at spise til fødselsdagen på lørdag og om der måske er dessert i aften og sådan?

Jeg skal altid liige ind og lure på menukort på nettet, hvis jeg ved, jeg skal ud og spise. Og måske spørger den kommende vært, hvad de har tænkt sig at servere, når jeg skal hjem til nogen og spise (på en ikke-irriterende nysgerrig måde – håber jeg! Satser virkelig på at mine venner og familie har accepteret, at jeg er madnørd og bare elsker at tænke på, glæde mig til og spise mad).

Hvis du kan nikke genkende til ovenstående – eller kunne tænke dig at få nogle alternative oplevelser, eller simpelthen bare spise godt på Roskilde-festival, kan du begynde at lure lidt på hvad der foregår af madrelaterede ting og sager på festivalen i år.

Vi har nemlig – i samarbejde med en masse gode Roskilde-folk – opdateret festivalens hjemmeside med latest news på madfronten. Og så tænkte jeg, at det da næsten var dumt ikke lige at dele informationerne med jer. Her får i således min lille guide til Roskildes vigtigste need and nice to know om mad, mad og mad!

Mød et lille men bredt udvalg af madboderne og læs om deres tanker om at være på Roskilde-festival, deres bedst sælgende ret, det bedste og værste ved at have en madbod på festivalen osv osv. Du kan også få indblik i en brøkdel af det store udvalg hos madboderne i år. Blev selv lige rigtigt sulten, da jeg skulle ind på siden for at finde linket frem 🙂

I år vil der også være en masse superfede mad-events: Asylmorgenmad, discountvinsmagning, foodjam, pop-up middage og meget andet.

Hvis du har lyst til at læse om festivalens holdning og vision for maden på festivalen, kan du læse Roskilde festivals madpolitik.

Og vil du gerne vide hvad du skal gøre, hvis du er veganer, vegetar eller allergiker – eller lige vide hvornår madboderne er åbne, kan du læse om praktisk madinfo.

Sidst men ikke mindst kan du se en lille film og læse om random facts på mad-hovedsiden. 

Jeg kommer helt sikkert til at opholde mig en del i Urban Zone, hvor nogle af de store kvalitetssteder fra København kommer til at ligge. Vi snakker Cofoco, Meyers, Mesteren og Lærlingen m.fl., så chancen for at få sig en god bid mad skulle så absolut være tilstede. Området ligger tæt ved Cosmopol og bliver også Roskilde Festivals første kontantfri zone ever! Så husk dan-kortet eller sæt dine mønter ind på et særligt trash-your-cash festivalkort. Forvirret? Det var jeg. Men så læste jeg her 🙂

Hvis der er noget info, du ikke kan finde – eller noget du gerne vil vide, kan du altid smide en kommentar nedenfor, så skal vi nok se om vi ikke kan finde et svar frem til dig, eller alternativt ligge informationen ud på hjemmesiden, så alle kan få glæde af den.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIP: TOMATPURÉ PÅ TUBE