FLANKSTEAKEN OG DENS VENNER

PhotobucketJeg blev sidste sommer for første gang præsenteret for flanksteaken som grill-udskæring. Jeg var inden det reelle møde med flanken, hvad man godt kan kalde rimelig skeptisk omkring sagen, da flanken kom i marineret tilstand fra en vakuum-lignende Skare pakke fra Netto, hvilket i min verden sjældent er et rigtig stærkt kvalitetstegn.

Jeg måtte dog æde min skepsis og konstatere, at sådan en lyngrillet marineret flanksteak faktisk er et rigtigt OK stykke kød (og sikkert også usandsynligt godt i en slagterudgave!), der samtidig er supernemt at tilberede. Så da jeg en dag i forrige uge ragede rundt i Føtex for at finde på aftenens middagsmåltid og stødte på en nedsat flanksteak, røg den ned i kurven og med hjem til aftensmaden. Flanken blev flankeret (lidt for nemt, men alligevel:)) af en omgang grillede grøntsager og kartofler, og en hurtig tomat-mayo (som den, der fulgte med denne steak-sandwich).

Til to personer skal du ca. bruge:

  • 1 lille flanksteak
  • 4-6 små nye kartofler (letkogte og skåret i store tern eller halve)
  • ½ bundt grønne asparges
  • 1-2 håndfulde små tomater (gerne de lidt italienske typer)
  • Diverse krydderurter, fx tørret rosmarin og oregano
  • Tomatmayo af: god mayo, finthakket tomat, lidt frisk chili, ketchup, salt og peber
  • Olie til stegning

Jeg startede med at koge kartoflerne, så de stadig havde en del bid. Herefter blev den marinerede flanksteak smidt på en knaldvarm grillpande (det danske sommervejr var ikke just til den rigtige grill), der havde fået et squezz olivenolie. Afhængig af størrelsen skal steaken have ca. 6-7 minutter på hver side. Mens den er på panden kan man passende passe sin mayo og bikse den sammen. Efter flanken har fået sin tid på panden stilles den til side og trækker en små 5-10 minutters tid, mens du med fordel kan bruge snasket fra grillpanden til at grille grøntsager og kartofler i lidt mere olie og de krydderurter du vælger, så de bliver gode grillet og sprøde. Og det er faktisk bare det – utrolig nemt og ganske fin hverdagsmad på en sommeraften!

Photobucket

PASTA PRIMI

PhotobucketI modsætning til vores danske fortæring af pasta, hvor spaghetti ofte bruges som hovedret eller tilbehør til en hovedret på lige fod med ris og kartofler, så bruger de ægte pasta-kyndige – italienerne – jo ofte pasta som en slags forret til aftenens egentlige hovedret, der så i stedet er baseret på kød og grøntsager frem for kulhydrater. Så stærkt inspireret af støvlelandet mod syd, stod den her i sommerferien på en italiensk inspireret middag til søde damer, hvor pastaen fik hovedrollen som en forret – eller primi – som italienerne kalder den, inden den stod på grillede svinekoteletter med en slags sommerlig ratatouille til hovedret.

Min pasta primi (til 5 damer) blev til af:

  • 2 pakker god tortellini med spinat og ricotta (jeg brugte nogle, der hed noget a la Alberti fra Irma)
  • 1 kvart liter piskefløde
  • 1 dl hvidvin
  • ½ pose frisk spinat
  • Revet skal af en øko-citron
  • Ca. 2 store håndfulde reven pecorino eller parmesan

Pastaen skal kun lynkoge – så start med saucen. Fløde og hvidvin hældes i en gryde og hygger sig lidt for jævn varme, mens det koger en anelse ind. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Skyl i mellemtiden spinaten og sæt rigeligt vand over til pastaen. Smid tortellinierne i det saltede vand når det koger, og smid nogenlunde samtidig det meste af din revne ost og citronskallen i saucen, men du skruer helt ned for varmen og rører med et piskeris eller lignende, så osten smelter ud i fløde og hvidvin. Et par sekunder før tortellinierne er færdigkogte, smider du spinaten med ned i pasta-kogevandet, så det lige når at blancherer (eller hvad det nu hedder). Pasta og spinat drænes for 99% af vandet og blandes med flødesaucen over meget svagt blus – nok et minut eller to, så fløden cremer rundt om pastaen.

Anret på små tallerkner eller skåle og drys med resterne af parmesan/pecorinoen, og så er der lynhurtigt lækker pasta primi klar til dine gæster!
Photobucket

KØLENDE AGURKESUPPE

agurkesuppe

Når nu vejret endelig viser sig fra sin lune side, vil jeg skynde mig at dele denne kolde agurkesuppe med jer. Suppen stammer fra Claus Meyers Almanak og blev lavet i samme uge, som den står, nemlig uge 29.

Vi skulle have spisende gæster og jeg var helt blank på hvad vi skulle have til forret. Hovedretten stod på denne cirkafrikassé, så hvorfor ikke fortsætte i det danske tema. Jeg faldt hurtigt over hele to agurkesupper – den anden fandt jeg i Kirk+Maarbjergs Grundkøkken. Kirk og Maarbjergs er lavet på bouillon, mens Meyers er lavet på yoghurt. Det var nu Meyers brug af mynte, der fik beslutningen til at falde ud til dennes fordel.

Suppen var superenkel at smide sammen og smagte bestemt heller ikke ringe dagen efter.  Eneste der kunne have løftet smagen var nok at nyde den under varme himmelstrøg. Men nu da varmen er over os, tør jeg næsten love, at den er intet mindre end perfekt at indtage.

Du skal bruge:

1 l yoghurt/A38 el. lign. Meyer foreslår en fedtprocent på 1,5, hvilket jeg fulgte blindt, men du kan uden tvivl skrue både op og ned for fedtindholdet.

2 agurker

1 salatløg, dvs. et mildt løg

1/2 bundt mynte (marrokansk) eller mere

Salt og peber

 

agurketern

Agurken skrælles og skæres i store tern. Smid lidt salt over dem og lad dem trække et kvarters tid.

agurkesuppe

Skær løget groft ud og fyr det i blenderen sammen med agurketernene, yoghurt og mynte.  Blend, blend, blend. Jeg gav min ret lang tid, da der blev ved med at være lidt klumper i. Jeg ville gerne have min helt blød og smød.

agurkesuppe

Smag til med salt og peber. Min havde kun brug for peber, efter at jeg havde saltet agurken.

Sæt suppen på køl minimum en halv time. Gerne én hel time eller længere. Servér den direkte fra køleskabet.

agurkesuppe

Jeg serverede den med rimmet multe – også fra Meyers bog. Clausen var ekset med fisken til, mens jeg selv egentlig syntes, at den fungerede lige så fint uden. På anden dagen serverede jeg den bare med koriander på toppen, hvilket også smagte upåklageligt.

Photobucket

Photobucket

I skal dog bestemt ikke snydes for den rimmede multe, da den helt sikkert lige løfter retten lidt og gør den mere speciel. Er du på spareholdet, eller kan du bare godt lide det simpelt, så kan du fint holde her.

Ellers skal du ud og investere i noget multe. 200-300 g til fire personer, tror jeg er meget fint. Det kommer an på hvor store fiskefans I er.

Læg fisken i et fad og drys med havsalt og sukker. 1 spsk af hver pr. 100 g. Film fadet godt til og lad fisken stå og trække i køleskabet i 12-24 timer.

Herefter tages fisken ud og skæres i tynde tynde skiver. Jeg skar min på skrå, dvs. som når man skærer lakseskiver. Skindet vil du ikke spise. Det er alt for sejt.

Fisken lægges oveni suppen, når den serveres. Pynt med mynte eller koriander. Tada!

CITRUS-TIMIAN MARINERET OKSEFILET

Nigella

Det her er en virkelig nem ret, som ikke kræver nogen særlig forberedelse. Jeg har den fra en Nigella Lawson kogebog (som Emilie og jeg købt synkront under en shoppetur i Netto engang, vi var i sommerhus). Jeg har efterhånden lavet den nogle gange, og den er virkelig god! Hemmeligheden ligger i at lade kødet marinere EFTER, at det er stegt. Det gør det overraskende smagfuldt.

Til to personer skal du bruge:

  • Ca. 400 oksefilet i en tyk skive
  • 2-3 fed hvidløg
  • Saft og skal fra 1-2 citroner
  • Masser af frisk timian (du kan også bruge frisk oregano eller hvilke krydderurter du ellers godt kan lide)
  • Et godt skvæt olivenolie
  • Salt & peber

Steg kødet kødet i ca. 4 min. på hver side, mix imens ingredienserne til marinaden. Når kødet er stegt lægger du det ned i citrusblandingen og lader det ligge ca. 5 min. på hver side (det steger færdigt i marinaden, men er stadig dejlig lyserødt).

Skær kødet i tynde skriver og server det til dit ynglingstilbehør. Jeg lavede små nye danske kartofler vendt med persille, olie og hvidløg og en salat med flade ferskner og mozzarella. Og så er jeg blevet lidt vild med Mailles bearnaise mayo med sort peber. Som udgangspunkt mener jeg, at hjemmelavet mayo såvel som bearnaise er bedst, men den her færdigkøbte kan faktisk godt gøre tricket på en travl hverdag!

NaCl PÅ ROSKILDE

NACL

Roskilde Festival er en musikfestival – selvfølgelig – men som vi har skrevet flere gange på bloggen, så handler den også ret så meget om mad (i hvert fald for sådan nogen som os…:). Både testede vi diverse madboders udvalg og de anderledes samt sjove madevents (læs fx laksen vs. flæsket her, om Silverspoon her og om Rødder her).

Den første madevent vi tog til var NaCl fredag eftermiddag efter en hyggelig foodwalk sammen med andre madkommunikatører. Vi havde ikke planlagt at skulle med, men da vi fandt ud af, at der stadig var billetter, sprang vi til – og fortrød det ikke! NaCl er en sammenslutning af kokke fra en række af de rigtig gode restauranter. De laver med jævne mellemrum arrangementer, man kan købe billet til – og det plejer at være uhyre populært, så det gælder om at holde sig til!   (I kan læse mere om NaCL her og se, hvad der er af kommende arrangementer).

Til eventet på Roskilde skulle vi igennem seks retter. Hver kok havde frit slag, så der var ikke noget gennemgående tema. Det gjorde det hele overraskende og uforudsigeligt. Vi startede med en servering bestående af en sprød forårsruller med fyld af indmad fra bl.a. kylling og and, hertil en brioche akkompagneret af en nærmest fløjsblød løvstikkecreme. Det smagte dejligt. Indmaden var et fint touch og smagte lige tilpas af indmad (jeg synes, at det nogen gange kan blive lidt overdøvende, men det var det ikke her) og løvstikkecremen passede så fint til.

Foraarsrulle brioche

Næste kok præsenterede sin ret – blød pasta lavet som risotto med sprød krabbe – som den perfekte festival-tømmermændsmad. Der var masser af ost i (mascarpone og parmesan), den var salt (måske en tand for salt for nogen), plukket krabbekød og så var der det sprøde fra den friterede brødkrabbe. Jeg var ret begejstret for denne ret og kom til at spise helt op – hvilket viste sig at være lidt overmodigt, da der forude ventede endnu fire retter….

krabbe

Næste ret var en af de suverænt bedste! Mexikansk gademad når det er bedst! En tortilla med sprød pancetta, en fantastisk mole (lavet på bl.a. banan og chokolade), grillet peberfrugt og blomsterkarse (som Julie skrev i indlægget om Rødder, er det tilsyneladende en meget hip lille urt!) – en lille bid af himlen! Hertil var et mix af mayo, majs, ost og chili. Den var også god, men måske lige fed nok til min smag.

esquite1
esquite2

Cup noodles var næste tema på bordet. Vi fik udleveret en kop med urter, grønt og små pastahjerter og stjerner og heri kunne vi vælge vores egen smag og hælde ned i den varme suppe. Igen var retten noget salt, men interaktionen med retten og det at man kunne vælge forskellige smage, var en fin idé.

Noodles
krydderier

På det her tidspunkt på dagen var jeg ved at være så mæt, at næste ret blev nedprioriteret, hvilket var virkelig synd, for den var fantastisk lækker! Det var en japansk inspireret sandwich med perfekt stegt, meget mør onglet (det lidet flatterende navn nyretapper på dansk), syltede agurker, mayo, crunchy tangsalat og knuste wasabiærter på grillet brød). Vi fik dem udleveret i praktiske take away bokse. Jeg tog min – næsten – uspiste sandwich med og gav den til en veninde. At dømme ud fra hendes “mmm”-lyde, faldt det i god jord!

box
sandwich

I starten af middagen sad vi og snakkede om kung fu isens mange fortræffeligheder. Stor var derfor vores glæde, da desserten viste sig at være en variation over netop den is – oh joy! Den satte det perfekte punktum for en sjov og dejlig frokost. I bunden en citroncreme, ovenpå en hvis chokoladeskål lavet på vandballoner (!) heri hyldeblomstsorbet og ovenpå lakridsskum. Umm!

kungfu

Det eneste egentlige minus ved NaCl’s frokost jeg har, er, at alt blev serveret på paptallerkner og engangsbestik. Det kan godt være, at jeg er sippet, men jeg synes, at god mad fortjener i det mindste en IKEA tallerken og en eller anden form for stålbestik.

Older posts