NaCl PÅ ROSKILDE

CITRUS-TIMIAN MARINERET OKSEFILET

Nigella

Det her er en virkelig nem ret, som ikke kræver nogen særlig forberedelse. Jeg har den fra en Nigella Lawson kogebog (som Emilie og jeg købt synkront under en shoppetur i Netto engang, vi var i sommerhus). Jeg har efterhånden lavet den nogle gange, og den er virkelig god! Hemmeligheden ligger i at lade kødet marinere EFTER, at det er stegt. Det gør det overraskende smagfuldt.

Til to personer skal du bruge:

  • Ca. 400 oksefilet i en tyk skive
  • 2-3 fed hvidløg
  • Saft og skal fra 1-2 citroner
  • Masser af frisk timian (du kan også bruge frisk oregano eller hvilke krydderurter du ellers godt kan lide)
  • Et godt skvæt olivenolie
  • Salt & peber

Steg kødet kødet i ca. 4 min. på hver side, mix imens ingredienserne til marinaden. Når kødet er stegt lægger du det ned i citrusblandingen og lader det ligge ca. 5 min. på hver side (det steger færdigt i marinaden, men er stadig dejlig lyserødt).

Skær kødet i tynde skriver og server det til dit ynglingstilbehør. Jeg lavede små nye danske kartofler vendt med persille, olie og hvidløg og en salat med flade ferskner og mozzarella. Og så er jeg blevet lidt vild med Mailles bearnaise mayo med sort peber. Som udgangspunkt mener jeg, at hjemmelavet mayo såvel som bearnaise er bedst, men den her færdigkøbte kan faktisk godt gøre tricket på en travl hverdag!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NaCl PÅ ROSKILDE