OM AT EJE DET PERFEKTE BESTIK
Jeg ejer det perfekte bestik. Så simpelt er det. Glæder mig stort set hver dag over mit bestik (nørdet I know, men lad mig nu bare… 🙂 ) og er endnu ikke stødt på et bestik, som jeg synes er hverken smukkere eller bedre at spise af.
Det er dog langt fra min egen opdagelse. Er ret sikker på at min gode gamle arkitekt-far har stået i spidsen for indkøbet af familiens bestik engang tilbage i 70’erne. Bestikket er nemlig tegnet af den gode Kay Bojesen, der også står for klassiske trædyr, som den velkendte abe. Dog kastede min mor også hurtigt sin kærlighed på bestikket, så da de to gik hver til sit, blev bestikket nøje delt.
Jeg er således vokset op med Kay Bojesens Grand Prix bestik i både mit ene, andet og tredje barndomshjem – og gudhjælpemig om ikke også min ene søster har indført bestikket i sit hjem. If it ain’t broke, don’t fix it eller hvad det er man siger.
Udover at bestikket er så enkelt, at det nærmest er arketypisk, så synes jeg det er helt vildt behageligt at spise af. Jeg hader at spise af bestik, der “fylder” i spiseoplevelsen. Om det er de der forbandede engangs-trægafler, der smager af træ og hænger fast i læberne eller om det er suppeskeer med alt for høj kant der skærer i mundvigen. Jeg får spat af det. Kay Bojesens bestik gør lige hvad det skal. Hjælper maden ind i munden uden at larme og gøre et stort væsen af sig.
Rosendahl har siden 1990 produceret Kay Bojesens Grand Prix-bestik. Kay himself har udtalt at bestikket kun bliver smukkere af at blive brugt og slidt. Det har Clausen flere gange brugt som argument for at det er helt fint at knappe øller op med bestikket, hvilket jeg dog ikke er helt enig i..
Ihh- det er jo det bestik jeg har- elsker elsker elsker det:-)