NORDIC DINING – PALÆO PÅ 1. KLASSE

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Onsdag havde vi tre gaffelinder fornøjelsen af i samlet flok at drage mod lufthavnen. Vi skulle dog ikke uden for landets grænser, men derimod ud og tjekke et supersejt Nordic Dining-initiativ ud.

I forbindelse med Copenhagen Cooking (som har en masse seje arrangementer på programmet, se selv) er der etableret en pop-up restaurant midt i lufthavnen under navnet Nordic Dining.

Tanken er at sætte fokus på Ny Nordisk mad – og hvor bedre at gøre det end i lufthavnen hvor tusinder af mennesker fra hele verden hver dag er på vej til eller fra Danmark. Man behøver dog ikke være fra udlandet for at få glæde af tilbuddet. Der er nemlig tale om nogle af danmarks rigtigt dygtige kokke, der står bag gryderne sammen med lufthavnens egne kokke. På skift stiller Jakob de Nergaard (Søllerød Kro, Coach v. Bocuse d’Or), Timm Vladimir (Vinder af Masterchef, vilddyrskok på programmet “Det vildeste måltid” – og et af mine teenageidoler ;-)), Adam Aamann (Kongen af dansk smørrebrød, nu også indehaver af smørrebrødsrestauranten Aamann/Copenhagen i N.Y.freaking.C!) og Thomas Rode (Direktør og køkkenchef på Restaurant Kong Hans, DKs frontmand på Palæofronten og flittig TV-gæst i diverse madprogrammer).

I denne uge er det sidstnævnte, der står for menuen. Vi fik lov til at sludre lidt med Thomas, som fortalte om hans tilgang til mad og hvad Nordic Dining betød for ham.

Det var ingen overraskelse, at den gode Rode havde stykket en palæo-menu sammen (Til de uindviede: Palæo, også kaldet stenalderkost, går ud på at spise, som vi gjorde en gang, dvs. uden hurtige kulhydrater, sukker og andre forarbejdede fødevarer. Tanken bag er, at menneskekroppen slet ikke er designet til at smide disse “nymodens opfindelser”, og derfor har bedre af en kost bestående af kød, fisk, grønt, bær, nødder osv.). Rode sværger selv til at spise efter palæo-desserten og hvis man kigger på mandens guns og han syge energiniveau (han havde været ude og træne og svømme i havnen om morgenen, derefter ud og lave mad i lufthavnen og kort efter vores sludder stak han ind på Kong Hans for at køre mad mad ud til en fuldt booket michelinrestaurant. Yikes), ja, så må Palæo altså kunne et eller andet.

Og det var netop det gode ved at tænke over råvarerne og spise fornuftigt, som Rode gerne ville formidle ved at i køkkenet på Nordic Dining. Derudover var han endt ud i det han betegnede som en hjemstavnsmenu, da bl.a. and og ost stammer fra Rodes barndomsegn.

Og hvordan smagte det så? Fortrinligt, skulle vi hilse og sige! Vi gik alle mætte og glade fra bords og nød maden til fulde. Det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde i den lille restaurant midt i mellem en masse mennesker, der alle var på vej. En lille oase med god mad og omtanke, mens verden ligesom bare bevægede sig forbi.

Menuerne kostede 239 kr. for tre retter. Det er selvfølgelig også en slags penge, men måler man kvalitet og pris i forhold til mange af lufthavnens andre tilbud, må Nordic Dining siges at være lidt af et scoop. Vi kan i hvert fald godt anbefale, at man under sig selv en lille gastronomisk tidslomme, hvis man skal ud og rejse inden for de næste par uger. Nåh! Nok ord. Nu er det tid til en billedstorm 🙂

Photobucket

Photobucket

Pop up restauranten var indrettet bag et lille stakit, som afgrænsede os fra resten af lufthavnen, men alligevel lader en være en del af leben’et. Der blev også tid til at teste Emilies nye kamera.

Photobucket

Der er to menuer at vælge i mellem og det lykkedes os tilsammen at få smagt næsten hele udvalget. Ovenfor er det kold blomkålssuppe med rejer, lækker salat med oksekød, græskar, svampe, salat og osten med det seje navn Havgus. Desserten var en æblegrød/kompot med flødeskum og nøddecrumble. Nedenfor kan Lises salat med and, rødløg og granatæbler spottes. Menuerne skifter i løbet af perioden, men mon ikke de andre kokke har spændende sager på bedding også 🙂

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Thomas kokkererer og fortæller Lise, hvad hun skal til at spise. 

Photobucket

Photobucket

Både bestik og service var også noget af det ypperste DK har præsteret: Georg Jensens pyramidebestik og Royal Copenhagens muselmalede. Fint touch, at det også var tænkt igennem. 

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Æbledesserten og jordbærgrød med double cream og jernurt. Haps! Der var ikke tilsat sukker til nogen af retterne, men enkelte steder var der sødet med Stevia eller lidt dansk honning. 

Photobucket
Photobucket

Vi sluttede af med en rar kop the af de stooore muselkopper!

Stort tak til Lufthavnen for at invitere os til middag og til Thomas for dejlig mad og hyggelig snak. Den driftige herre udkommer med en Palæo-til-hverdag-kogebog til oktober.

FIN FÅREBRIE

PhotobucketSkulle her i går aftes liige hurtigt forbi Irma og stocke op på lidt hverdagsmandler og hverdagsrosiner (sandsynligvis mere herom senere!), og skulle virkelig ikke have andet med hjem tili køkkenet, da jeg rejser tre dage til Berlin i aften……

Men altså – det går jo ikke, ikke at slå til, når der ligger sådan en fin lille fårebrie fra Knuthenlund i kølemontren og er sat hele 29 kroner ned (til de lidt mere spiselige 30 kroner for den lille fætter). Kan nemlig mindes, at jeg fik den fine brie til morgenmad i hin tid, da jeg var på Hotel Saxkjøbing med mit arbejde – og at den gjorde sig gevaldigt godt på nogle af Meyers gode ølandshvedeboller (Meyer har både en finger med i spillet mht, Knuthenlund og Hotel Saxkjøbing, så vidt jeg husker. Rettelse: Meyer har kun en finger med i spillet på Hotel Saxkjøbing – og er bare mægtigt begejstret for Knuthenlunds produkter, som han bl.a. forhandler i deli’erne:)).

Nå men altså – er du også en brie-fan og ikke bange for får – så sving forbi Irma og und dig selv den lille fine fårefætter – den er på tilbud til og med lørdag. Jeg vil i al fald glæde mig til at komme hjem fra Berlin, bage et par gode boller efter denne forskrift (eller måske bare snyde og købe nogle hos nærmeste Meyers biks på vejen) og hapse mig en briemad!

PhotobucketPhotobucket

LØRDAGS-SNURRER

PhotobucketI lørdags havde jeg den hyggeligste formiddag sammen med min veninde A – vi trasker ofte Nørrebro og Frederiksberg rundt og vender alt mellem himmel og jord – og netop en af disse ture havde vi i lørdags. Dog måtte vi lige kickstarte os selv i det småsløve lørdagsregnvejr med en tidlig  og nærende frokost på Wascator, før vi traskede videre. Ahhrrm – det var godt!

PhotobucketSjovt nok gik vores små fødder næsten helt af sig selv over mod Meyers Bageri i Jægersborggade, da vi havde forladt Wascator – for man skal jo have en lørdags-frokost-dessert ikk? Og hvad kan være bedre som netop sådan en frokost-dessert end en af Meyers fantastiske (og i dette tilfælde totalt ovnfriske kanelsnurrer)! Hvis du ikke allerede har undt dig selv en af Meyers fantastiske kanelsnurrer, så er det bare at skynde sig forbi nærmeste Meyers bageri eller deli (St. Kongensgade, Jægersborggade, Gl. Kongevej, Magasin eller Godthåbsvej) og hapse en af slagsen. De er lidt halvdyre (25 kroner stykket), men er alle pengene og kalorierne værd. Julie har også berettet om Meyers snurrers fortræffeligheder tilbage ved sidste års Roskilde festival – det kan man læse mere om her.

Photobucket PhotobucketBor du ikke lige i københavnsområdet, så kan man også bage dem selv. Jeg har faktisk ikke selv prøvet det, men opskriften på de dejlige snurrer kan findes her: Meyers kanelsnurrer

HYBEN-HYPE I SOMMERLAND

Photobucket

Okay, jeg ved ikke ligefrem om der er tale om hyben hype, men da vi spenderede en uge af vores ferie i sommerhuset, kastede vi os i hvert fald ud i hybenindsamling og omsatte de fine rødorange bær til en superlækker sirup.

Jeg er jo sådan én, der forsøger at undgå at spise sukker. I den forbindelse er jeg i gang med at teste det sødemiddel, der hedder Xylitol – også kaldet Birkesød. Vil meget gerne skrive noget mere om det en dag, men jeg skal lige selv vide noget mere om det, før jeg går i krig. Ikke desto mindre er min hybensirup lavet med xylitol, men erstat bare med sukker – det går ud på det samme.

Mens Clausen var ude og jage fisk en sen eftermiddag, fik jeg plukket en god pose hyben langs strandstien. Hyben har dumme stikkende “stikkere” på sig, men man lærer sig hurtigt at lige vippe “bærret” af uden at skulle røre for meget på stilken. Alternativt kan et par arbejdshandsker være vejen frem.

Der er en del pillearbejde forbundet med hybenhyggen. Dog fandt vi frem til en smart metode, der gjorde det lidt lettere. Jeg ordnede hybenerne mens vi så film og så gik det egentlig nogenlunde smertefrit.

Photobucket

Skær “bunden” af ca. 1/3 oppe på hybenet.

Stik en finger eller en lille ske eller lignende ind i hybenet og skrab den lille dut samt alle kerner og små fimrehår ud.

Videre til næste.

Photobucket

Vi tog udgangspunkt i denne opskrift, men skar ret meget ned på sødemiddel og brugte således

3 l hyben

Ca. dobbelt op på vand

3 spsk sukker/xylitol

Evt. lidt citronskal

Det her er en sjusseopskrift. Så altså: 1 del hyben, 2 dele vand og sukker efter smag. Originalopskriften siger ca. 1/2 del sukker.

Photobucket

Start med at koge hyben og vand godt igennem til dine hyben er kogt godt møre. Mos gerne lidt rundt i hybenerne, så de afgiver en masse “juice”. Når  det er kogt godt i smadder sies hybenerne fra. Jeg mosede godt rundt i dem i sien, så jeg fik så meget smag med som muligt. Hybenerne kasseres og væsken sættes over blusset igen og sukkeret hældes i.

Og så skal der koges igen. Jeg fik en ret lille portion ud af “anstrengelserne”, hvilket jeg tror skyldes to ting:

1) Jeg tilsatte xylitolen meget sent i indkogningsprocessen (derfor foreslår jeg ovenfor, at du tilsætter det fra start af anden kogning).

2) Da jeg fik tilsat xylitolen, havde jeg det lidt for mageligt i sommerhuset og glemte derfor at holde så meget øje med processen. Derfor blev siruppen lige en anelse for indkogt. Jeg reparerede lidt på “skaderne” ved at tilsætte lidt ekstra vand og koge det kort igennem.

Photobucket

Se selv. Ja, kønt blev det ikke..

Ikke desto mindre smager hybensiruppen fan-tas-tisk! Fx på en knækbrødsmad med smør under. Eller sammen med letpisket flødeskum (min obsession pt.). Er begyndt at tænke på hvor godt den ville smage i en kage.. Og helt sikkert også i noget yoghurt-anretning med bær. Og på bananpandekager! Den sidste kombi fik vi afprøvet i sommerhuset, så den er et safe bet. Men mon ikke også de andre er det?

Har du andre gode hyben-opskrifter, jeg bare bliver nødt til at lave?

SAVOJKÅL GONE ASIAN

PhotobucketDa jeg endelig langt om længe stødte på et fint frisk savojkål i Irma her for et par uger siden, var det om at slå til, da det ikke er hver dag, jeg falder over sådan et grønt hoved i de helt almindelige københavnske dagligvarerbutikker.

Savojkålen er siden det røg i kurven blevet brugt til lidt af hvert – bl.a. denne rare asiatiske søndagsmiddag foran fjerneren. Til ca. 2-3 personer skal du bruge:

  • ca. et halvt hoved savojkål (ydre blade fjernet)
  • 400 gram hakket oksekød
  • 3 løg
  • 3 gulerødder
  • 1-2 røde peberfrugter
  • en halv bakke bønnespirer
  • en lille dåse kokosmælk
  • limesaft, fiskesauce, chilisauce, soya, salt og peber

Start med at snit kålen og de øvrige grøntsager i fine strimler (på nær bønnespirerne, der bare skylles). Steg dit oksekød i lidt olie for rimelig høj varme i en wok eller stor pande, og tilsæt løgene. Lad løgene blive lidt bløde og tilsæt så kålen. Svits et par minutter og lad gulerødderne komme med ned til herlighederne. Når kål og gulerødder begynder at blive bløde, kan du starte med at smage det hele til. Hæld kokosmælk, limesaft, fiskesauce, chilisauce og soya i efter behov og præferencer og smag til. Lige inden servering smides peberfrugter og bønnespirerne med ned i wokken, så de stadig er sprøde og gode når wokretten når tallerkenerne, Og wupti – så er der lynhurtig og lækker aftensmad på ingen tid!

PhotobucketPhotobucket

Older posts