LAST CALL - MARINEREDE JORDBÆR

DRIK DIT URTEBED – DIY URTETHE

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Urtethe er nok noget af det nemmeste at lave. Og så smager det fantastisk og har masser af gode egenskaber. What’s not to like?

Selvom mit hjerte nu også er begyndt at banke for (eller af – høhø) kaffe, så e.l.s.k.e.r. jeg the (og ja, det staves jo altså te nu til dags, men det er det ikke meget swung over, så jeg fortsætter ufortrødent med det forbudte h – bær over med mig).

Der åbnede sig en helt ny verden for mig, da jeg engang for snart længe siden opdagede, at der fandtes andet end Earl Grey (som jeg nu også holder af) og klam frugtthe (sorry, der står jeg af!). Og der åbnede sig en endnu større verden, da min svigermor en dag lavede mig en kop the på friske urter fra hendes have. Totalt succes. Smagen var mild og frisk – og så synes jeg bare, at det var så hyggeligt, at det kom lige ude fra haven.

Jeg synes stadig det er helt fantastisk at få frisk urtethe, men de gode grønne sager varer jo ikke evigt i haven, så derfor skal der laves et stash til de koldere måneder.

I år har jeg taget sagen i egen hånd og har slagtet en god portion urter i vores sommerhus’ have samt fra mine svigerforældres have. Blandingsforhold er ikke noget, jeg har gået op i, men jeg har brugt følgende urter:

  • Mynte
  • Citronmelisse
  • Citrontimian
  • Timian
  • Salvie
  • Hybenrosens kronblade

Man kan også bruge brændenælder, rosenblade, rosmarin, lavendelblomst, morgenfrue og alt det andet du kan finde ude i det grønne, som du synes smager dejligt.

Det kan næsten ikke være nemmere: Fordel urterne ud på noget køkkenrulle og vend dem en gang om dagen til de er gennemtørre.

Photobucket

Friske urter…

Photobucket

… Ved at være tørre.
Smid blandingen i en krukke eller dåse. Jeg findelte mit ved at stikke hånden i bøtten og gramse godt på sagerne. Tada.

Jeg har lavet min the i tempi og blander så det nye læs godt med det, der allerede er i bøtten. På den måde kan man få lavet sig en ordentlig skudefuld the, der varer gennem hele vinteren. Samtidig kan man få “brugt sine urter op”, hvis man kan se, at man ikke får brugt det hele friskt.

Smid lidt the i et filter. Hæld kogende vand over. Lad trække. Bum.

Photobucket

Photobucket

Theen får den smukkeste grønne farve og er god til at minde én om sommer og summende bier.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LAST CALL - MARINEREDE JORDBÆR