PIZZA GALORE

KAROLINES TUNFISKEMOUSSE FTW!

PhotobucketPhotobucketSom lovet fortsætter vi her føljetonen om vores fantastiske 80’er middag her i weekenden – i denne omgang med Karolines fantastiske tunfiskemousse i hovedrollen. De fleste børn af 80’erne har helt sikkert på et eller andet tidspunkt i deres opvækst fået denne tunmousse, der i en del år var mere eller mindre obligatorisk til lørdagsmiddage, konfirmationer  eller andre anledninger, hvor der skulle hygges. Moussen var dengang gerne serveret med kridhvidt kuvertflutés til – eller som i Julies familie med smørstegt formbrød til!

Årsagen til, at moussen måske gradvist røg lidt ud af middags-repetoiret som årene gik, er sandsynligvis de rå mængder smør, der røres i moussen – og selvom vores middag jo skulle hylde 80’erne gik det bare slet ikke at følge opskriften (der anviser 200 gram smør til 2 dåser tun i olie!). Vores lettere tilpassede version bestod derfor af:

Forret til ca. 6 personer:

  • 2 dåser Irma tun (1 i olie og 1 i vand)
  • 2 tsk citronsaft
  • 100 gram blødt smør
  • 1,5 dl. creme fraiche 18%
  • 1 tsk salt, et par gode kværne peber

PhotobucketStart med at dræn din tun godt og findelt det grundigt med en gaffel. Skær herefter den bløde smør i tern og tilsæt tunen sammen med salt, peber og citronsaft. Mos nu alt du har lært, så du får smørret møvlet godt ind i tunen – dette er ret vigtigt – ingen kan lide store ukurante klumper smør i sin tunmousse! Tilsæt til sidst creme fraichen og rør godt igennem. Pres i en form og på køl mindst et halv døgn før den serveres.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketVi skar moussen ud i aflange skiver på ca halvanden centimeter og serverede den med brød, smørstegt på panden som i Julies familie, lidt blandede salat under, fine 80’er citronbåde on the side og brøndkarse on top. Og kom selvfølgelig til at spise aaalt for meget mousse med tanke på al den gode mad, der ventede os bagefter – klassisk begynderfejl!

PhotobucketPhotobucketKan I også huske Karolines tunfiskemousse fra 80’erne?

Og er det forresten ikke for sjovt, at den hedder tunfiskemousse – lyder på en eller anden måde enormt hyggeligt – og næsten lidt syndt, at man sådan går og spiser tunfisken:)

PhotobucketPhotobucket

2 kommentarer

  • Elisa

    Jeg siger det bare. Det er verdens bedste mad! Min mormor laver den altid. Mormor og tunfiskemousse fra Karolines <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Præcis – det er ren nostalgi med den tunmousse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PIZZA GALORE