Nem efterårskarry og et par favoritter

LIDT MERE SLOT – LIDT MINDRE MAD

PhotobucketKan I huske, at jeg berettede om den dejlige middag på Dragsholm Slot for en uges tid siden – og lovede en lidt mere uddybende fotokavalkade fra turen til slottet? Den kommer så her. Og er lidt mindre mad-orienteret end vi ellers har her på bloggen – men altså, der var bare så fint på Dragsholm, så vil bryde lidt med madrapportagerne og vise noget natur-pænhed i stedet.

PhotobucketPhotobucketSelve slottet ligger højt med udsigt over marker og enge og med en totalt middelaldertro voldgrav rundt om. Bag slottet finder man den fine slotspark og urtehave, hvor Slotskøkkenet plukker sine egne urter til udskejelserne i køkkenet.

Her en lille kavalkade af smukke kastanjeskaller, to glade damer i efterårsfarver, A i urtehaven og de sidste små søde sommerjordbær i bedene.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketDer var også skruet op for hyggen og efterårsstemningen indendørs – med ild i pejsen i Slotskøkkenet og vores egen fangst af kastanjer, som smuk pynt på bordet.

PhotobucketPhotobucketNåå ja, der var selvfølgelig også ret så fint indendørs – vi boede i et fantastisk hvidt og pastelblåt værelse med kridhvidt sengetøj, hvor der liiige skulle hygges med lidt læsning og ikke mindst med de uovertrufne champagnetrøfler fra Hotel Chocolat, der jo bare passede helt perfekt ind til temaet ‘to prinsesser på tur’.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketSidst men ikke mindst, vankede der en rimelig overdådig, men alligevel meget passende slotsmorgenmad i den mere uformelle restaurant Spisehuset (også at finde på selve slottet) søndag morgen inden vi skulle tilbage til byen (og til brunch hos en veninde!). Der var alt man kunne ønske sig på bordet udi blødkogte æg, nybagte boller, små varme croissanter og en rar lille øko-youghurt. Ved ikke om man bare kan komme forbi slottet til morgenmaden i sig selv, men hvis man kan – og bor nær Kalundborg – kan det i al fald snildt anbefales til en rolig weekendmorgen.

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem efterårskarry og et par favoritter