LINEMUSLINGER – NATURLIGT OPDRÆT AF MUSLINGER
På turen til Dansk Skaldyrscenter (som også lå til grund for den lille muslingeskole) var vi ude på Limfjorden og kigge på produktionen af linemuslinger. Nøj hvor var det bare dejligt at være ude på vandet med masser af blæst og frisk luft. Det kan man altså godt drømme sig lidt tilbage til efter en dag med lidt for mange “computertimer”.
(Se selv, helt glad 🙂 )
Vi fik en grundig introduktion til hvordan man arbejder med linemuslinger – et hidtil ukendt land for mig. Jeg var egentlig lidt i tvivl om hvorvidt I ville synes, det var spændende at læse om, men jeg syntes selv, det var rigtigt interessant at høre om. Desuden skal I da også lige se et lille udvalg af alle mine fine billeder, så here goes:
Linemuslinger gror i modsætning til bundmuslinger sjovt nok på… liner. Muslingearten er sådan set den samme, men hvor bundmuslingerne vokset vildt på bunden af havet, ”opdrættes” linemuslinger i strømper under havoverfladen.
Man kan sige at lineopdræt er en slags forfining af naturens muslingemetode, da linemuslingerne bliver mere kødfulde og indeholder mindre sand end bundmuslingerne. Men altså, det er kun metoden, der gør linemuslingerne anderledes og altså ikke arten. Du skal derfor nok være muslingeafficionado for at kunne smage forskel.
De hvide liner sættes ned i vandet, hvorefter muslingeynglen sætter sig fast på linen. Ynglen er egentlig bare ganske små muslinger. Her sidder de og vokser sig lidt størrelse til, hvorefter de hives på land, sorteres efter størrelse og fyldes på strømper.
Her er de små muslinger blevet sorteret og er klar til at blive fyldt på strømper.
Når muslingerne er kommet i strømper sættes de ud i Limfjorden igen og holdes oppe med bøjer. På den måde hænger de under havoverfladen.
Strømperne har nogle tynde hvide bomuldssnore, som rådner væk efter to ugers tid. Rigtigt smart, da muslingerne på det tidspunkt er store nok til at vandre ud på den anden side. Her sætter de sig fast på ydersiden og sidder så ellers og vokser sig store og stærke.
Alex og hans medarbejdere kigger ofte til muslingerne. Efterhånden som de bliver større, bliver linerne tungere og har derfor brug for flere bøjer for at holde sig over havbunden.
Muslingerne får altså lov til at gro der hvor de er lavet til at gro. Der bliver ikke brugt nogen form for ”voksemiddel” eller andet skidt. Fordi Limfjordens vand er så næringsrigt bliver der hurtigt ynglet nye muslinger, som så til tider sætter sig på de muslinger, der allerede er fyldt på strømper. Det er lidt dumt og forstyrrer muslingerne. Men her kommer naturen så til undsætning: Alex og hans folk sænker strømperne ned på havbunden et lille døgns tid, så krabberne får mulighed for at spise ynglen. Herefter hejses linerne op igen, så krabberne ikke går i gang med de muslinger, der snart skal høstes. Er det lige smart eller hvad? Elsker sådan nogle ”naturlige løsninger”.
Til sidst høstes de lange liner og muslingerne bringes på land igen, hvor de sorteres og sendes ud til glade forbrugere. Skulle I have lyst til at lære endnu mere om skaldyr i, så kan jeg anbefale at like Vi elsker Skaldyr på FB 🙂
Hvad siger I? Synes I det er spændende at læse en lille reportage som denne?
Dejligt indlæg 🙂 Skønt at lære noget nyt om en råvare jeg elsker!!!