CITRONFROMAGE MED FULD CITRUSFULLFILMENT!

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Vores 80’er-middag, som Emilie har berettet om både her og her, skulle selvfølgelig sluttes af med endnu en ode til vores føde-årti. Og hvad bedre til det end en citronfromage. Bare ordet klinger 80’er i mine øre, hvor det sikkert har været endnu mere eksotisk at kalde noget for fromage.

Vi var bestemt inde over Karolines Køkken for at lure på klassikeren, men endte alligevel med Camilla Plums nyere version, da vi til hendes kage-komsammen blev meget optaget af hendes snak om ægte citronfullfilment – altså en slags tilstand af citrontilfredsstillelse, som opstår, når noget, der skal smage af citron, smager NOK af citron.

Og der er da også noget mere citron i Camilla Plums variant end i Karolines. Derudover var den ret nem at smække sammen – og så smagte den virkelig skønt og opfyldte bestemt enhver citruselskers sødsureste drøm.

Du skal bruge følgende:

  • 3 æg (vores æggeblommer var meget små, så vi spædede op med to ekstra æggeblommer)
  • 100 g sukker
  • 3 økocitroner
  • 3 blade husblas
  • 2 dl psikefløde

Photobucket

Først deles æggeblommer og æggehvider. Æggeblommerne piskes sammen med sukkeret til en lys og luftig æggesnaps. Plum skriver, at man skal piske til sukkeret er opløst, hvilket viste sig stort set umuligt for mig. Men jeg piskede i 10-15 minutter til massen var helt hvid – og det sidste sukker lod sig opløse i mødet med citronen, så alt gik godt.

Riv al citronskallen fint og pisk det i sukker-æggeblomme-massen.

Pres de tre citroner og gem saften.

Photobucket

Læg husblassen i koldt vand i 5 minutters tid til de er helt slaskede. Læg dem i en lille gryde med det vand, der hænger ved og lad dem smelte stille og roligt. Når de er smeltet hældes citronsaften i og røres godt sammen med den smeltede husblas.

Herefter piskes citron og husblas sammen med æggeblommer og sukker. Pisk godt igennem, så husblassen er fordelt ordentligt ud. Ellers får du klumper i den færdige fromage.

Photobucket

Æggehvider piskes stive i én skål, fløden piskes til blødt skum i en anden. Det er supervigtigt at skål og piskeris er absolut fedtfri, når æggehviderne skal piskes – ellers vil de simpelthen ikke blive stive. Vask derfor skål og piskeris godt af, hvis du har brugt det til æggeblommer eller flødeskum før.

Photobucket

Vend fløden i massen af æggeblommer, citron, husblas og sukker og vend det forsigtigt rundt til det har en ensartet konsistens.

Vend herefter æggehviderne i. Der skal lidt tålmodighed til, da du ikke skal piske eller røre hårdt, men samtidig skal have hviderne fordelt ordentligt. Bare bliv ved med at vend massen rundt til massen er næsten helt jævn. Min var ikke 100% men det var meget små lommer af æggehvide, så det gik helt fint.

Hæld massen i en skål eller i små glas – vi lavede 7 små portioner ud af denne masse – og det var nok efter den store middag. Sæt glassene/skålen på køl og lad det stivne. Det sker ret hurtigt – vi spiste vores efter et par timer. Men mindre kunne nok have gjort det.

Photobucket

Citronfromagen blev pyntet med brændt hvid chokolade, som jeg lavede som det første, da vi ankom i sommerhuset og smed ind i et køligt soveværelse. Idéen har jeg fra Klidmoster, se hvordan hun laver det her. Den brændte hvide chokolade smager af daim og giver et fint modspil til den bløde fromage.

Sidst men ikke mindst kom der lidt knuste kakaobønner (eller kakaonibs) på toppen, som vi fik her. Også disse små vidundere gjorde det rigtigt godt som et mørkt, bitters og knasende modspil til resten.

Da der var tre glas fromage tilovers, så vi det som vores pligt at teste dem til sen morgenmad med flødeskum på (på ægte 80’er-manér) – også denne kombi kan anbefales, men fyr endelig op for lidt knas også!

(Bliver nødt til lige at føje en lille varm anbefaling af Camilla Plums bog “Helt i kage” til. Den er både personlig og morsom, og vigtigst af alt indeholder den forklaringer på hvordan du skal gå frem med opskriften – og hvorfor det hænger sådan sammen. Det er altså et hit i min (koge)bog! 🙂 )

 

 

KAROLINES TUNFISKEMOUSSE FTW!

PhotobucketPhotobucketSom lovet fortsætter vi her føljetonen om vores fantastiske 80’er middag her i weekenden – i denne omgang med Karolines fantastiske tunfiskemousse i hovedrollen. De fleste børn af 80’erne har helt sikkert på et eller andet tidspunkt i deres opvækst fået denne tunmousse, der i en del år var mere eller mindre obligatorisk til lørdagsmiddage, konfirmationer  eller andre anledninger, hvor der skulle hygges. Moussen var dengang gerne serveret med kridhvidt kuvertflutés til – eller som i Julies familie med smørstegt formbrød til!

Årsagen til, at moussen måske gradvist røg lidt ud af middags-repetoiret som årene gik, er sandsynligvis de rå mængder smør, der røres i moussen – og selvom vores middag jo skulle hylde 80’erne gik det bare slet ikke at følge opskriften (der anviser 200 gram smør til 2 dåser tun i olie!). Vores lettere tilpassede version bestod derfor af:

Forret til ca. 6 personer:

  • 2 dåser Irma tun (1 i olie og 1 i vand)
  • 2 tsk citronsaft
  • 100 gram blødt smør
  • 1,5 dl. creme fraiche 18%
  • 1 tsk salt, et par gode kværne peber

PhotobucketStart med at dræn din tun godt og findelt det grundigt med en gaffel. Skær herefter den bløde smør i tern og tilsæt tunen sammen med salt, peber og citronsaft. Mos nu alt du har lært, så du får smørret møvlet godt ind i tunen – dette er ret vigtigt – ingen kan lide store ukurante klumper smør i sin tunmousse! Tilsæt til sidst creme fraichen og rør godt igennem. Pres i en form og på køl mindst et halv døgn før den serveres.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketVi skar moussen ud i aflange skiver på ca halvanden centimeter og serverede den med brød, smørstegt på panden som i Julies familie, lidt blandede salat under, fine 80’er citronbåde on the side og brøndkarse on top. Og kom selvfølgelig til at spise aaalt for meget mousse med tanke på al den gode mad, der ventede os bagefter – klassisk begynderfejl!

PhotobucketPhotobucketKan I også huske Karolines tunfiskemousse fra 80’erne?

Og er det forresten ikke for sjovt, at den hedder tunfiskemousse – lyder på en eller anden måde enormt hyggeligt – og næsten lidt syndt, at man sådan går og spiser tunfisken:)

PhotobucketPhotobucket

PIZZA GALORE

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Nogle gange er der bare ikke noget bedre end hjemmelavede pizzaer! Det er dejligt uformelt, en god måde at bruge rester på, nemt at variere og så smager det bare fantastisk. Og så er det faktisk også hyggelig, uformel og nem gæstemad.

Det var netop hvad disse pizzaer skulle bruges til, da vi havde besøg af to voksne og to børn i onsdags. Dejen var æltet og stod til hævning og tomatsaucen var kogt sammen dagen før. Formår man at skylle og hakke det man skal bruge på pizzaerne (man kan også putte fyldet på inden gæsterne kommer – eller man kan lade dem være med til at bestemme kombinationerne), så er det nemt og også ret hyggeligt at bage, mens gæsterne sludrer ved bordet. Vores 5-årige gæst var særligt begejstret for at være med i køkkenet og fik (med hjælp) lov til at hive pizzaerne ind og ud af ovnen og servere dem.

Dejen kommer fra en gammel pizzabog vi har stående – og det er altid den vi bruger. Den bliver dejligt glat og smidig at arbejde med og giver god sprød skorpe.

Du skal bruge:

  • 30 g gær
  • 4 spsk lunkent vand
  • 1,5 spsk olivenolie
  • 1,25 dl koldt vand
  • 265 g hvedemel plus mel til æltningen
  • 3/4 tsk salt

Opløs gæren i det lunkne vand. Lad det stå 10 minutter. Rør olien og det kolde vand i, pisk saltet og 1/4 af melet i til massen er jævn. Herefter røres resten af melet i lidt af gangen. Dejen har den rette konsistens, når den ikke klistrer mere. Ælt den godt igennem (8-10 min.) til den er smidig og blød.

Lad dejen hæve under et fugtigt klæde. Skal det gå hurtigt, så dæk den til og lad den stå på køkkenbordet. Er du i god tid, så kan dejen opbevares i køleskabet med klæde over i op til 48 timer.

Dejen her giver to pizzaer, så gang bare op, hvis du skal lave flere. Dejen kan forresten også fryses: Drys dejen med mel og put den i fryseposer. Lad den tø op natten over i køleskabet eller over to timer på køkkenbordet. Supersmart lige at lave en ekstra portion og smide den i fryseren. Samme trick kan gøres med tomatsaucen og så er der aftensmad til en sløv søndag eller en travl hverdag.

Tomatsaucen blev freestylet lidt mere, men bestod af:

  • Dåsetomater
  • Hvidvin
  • Løg
  • Hvidløg
  • Krydderier (fx basilikum, oregano, timian, herbs de provence)

Løg og hvidlød svitses, hvidvin hældes over og koges ind. Tomater og krydderier tilsættes. Lad tomatsaucen koge ind til den ønskede konsistens (ikke for vandig) og smag til med salt og peber.

Photobucket

Photobucket

Kombinationsmulighederne er uendelige, men her er et par forslag:

  • Tomatsauce med friske tomater skåret i skiver og mozzarella. Når pizzaen er færdig lægges mortadella eller parmaskinke samt friske basilikumblade på. Du kan også smide baconskriver på før pizzaen ryger i ovnen.
  • Tun (fra dåse), udstenede oliven og kapers, parmesan.
  • Tomatsauce, rå pølse (vi brugte spansk butifarra, som bl.a. fås i Torvehallerne. Salsiccia kan også bruges), mozzarella og rosmarin.

Billederne ovenfor viser at stort set alt kan komme på pizza. Tænk gerne ud af boksen og forsøg dig med andre sager. Her er bl.a. porre og jordskokker blandt pizzadeltagerne.

Photobucket
(Tomat-i-tomat-pizzaen, som ses øverst – nu i bagt tilstand).

Photobucket
(Og her stærkt uskarp men med Mortadella-pølse og basilikum. Kom til at fucke mit kamera op, men tog altså billedet med, da jeg tænkte at det stadig gav en idé om den færdige pizza).

Når pizzaerne bages:

Ovnen tændes på højeste temperatur og varmluft. Vejen til sprøde pizzaer går gennem en sygt varm ovn! Lad ovnen blive ordentligt varm – og brug gerne en bagesten, hvis du har en. Den skal lægges i en kold ovn, så den ikke sprænger.

Dejen rulles så fladt ud som muligt. Et lille trick er at rulle dem ud på bagepapir – det er nemmere at flytte rundt med bagepapiret end dejen alene.

Fyld pizzaerne op med det, du nu vil have på. Husk: Less is more. Der skal ikke så meget fyld på, så bliver pizzaerne nemlig tunge og bløde i det.

Smid pizzaerne i ovnen én af gangen. De er sjovest når de er nylavede. Pizzaerne skal have ca. 8 minutter i vores ovn. Men det skifter fra ovn til ovn. Pizzaen er færdig når osten er smeltet og kanten sprød.

Photobucket

Pas på varmen i din ovn, så hurtigt ind og hurtigt ud med pizzaerne 🙂

 

 

BACK TO THE 80’S

PhotobucketHer i fredags tog Julie og jeg med vores tre dejlige gymnasieveninder, A, N og S i sommerhus under temaet 80’er middag, hvor den udover den selvskrevne hovedret culottesteg og flødekartofler også stod på Karolines tunmousse og Camilla Plums citronfromage (og selvfølgelig Bugles med dip som snack til aftenen). Det blev et formidabelt ædegilde, der efterlod os, som 5 meget mætte og rødvinsfulde damer, der efterfølgende gik bananas i en YouTube fest af 90’er hits a la TLC, Peter André, En Vogue, East 17 og andet godt fra dengang vi rent faktisk kan huske noget fra, gik i satinbukser, mavekorte toppe og ualmindelig mørkerød læbestift med streg…

Opskrift på tunmousse (eller tunfiskemousse som den retteligt kaldes hos Karoline) og citronfromage følger – men her først en lille how to guide udi flødekartofler og culottesteg.

Opskrift til 5 personer:

  • 1 culottesteg af ca. 1500 gram
  • Salt, peber, rosmarin, timian, hvidløg
  • 16 almindelige kartofler
  • 1/2 liter piskefløde
  • 1 løg i skiver
  • 1-2 dl. Karolines mornaysauce
  • Salt, peber, revet parmesanost

Start med at gøre kartofler og steg klar. Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver sammen med løget – ca. 5 mm. Smides i et rimelig stort ovnfast fad til ca. en centimeter fra kanten. Krydr med salt og peber mellem lagene og øverst. Hæld fløde og mornaysauce over – og så ind i en ca. 200 grader varm ovn.

Culotten dyppes tør, frigøres fra sener og andet uregelmæssigt fedt. krydres med krydderierne, salt, peber og presset hvidløg og fedtsiden ridses fint.

PhotobucketEfter kartoflerne havde fået ca. 30 minutter, hev vi dem ud af ovnen, pakkede dem i sølvpapir og lod dem stå lidt. Ovnen blev skruet op på 225 grader og culotten røg ind. Her fik den ca. 15 minutter, hvorefter den blev taget ud og stod lidt – det er nu ikke nødvendigt, men vi havde travlt med at fjumre rundt med forret og citronfromage. Ovnen skrues nu ned til 160 grader og culotten ryger ind igen – denne gang i ca. 35 – 40 minutter i følgeskab med flødekartoflerne, der de sidste 5 minutters tid fik en omgang friskreven parmesan på toppen.

PhotobucketSluk ovnen, lad kartoflerne stå og hygge sig lidt og tag stegen ud, så den lige kan trække en 5 minutters tid, før den skæres ud (på tværs af kødstrukturen – stegen skal evt. drejes et par gange undervejs).

Ja – og så er det bare at smovse løs i herlighederne. Vi lavede en enkel spidskålssalat til med grønne asparges og sugar snaps – men det er jo ikke det grønne tilbehør, der spiller hovedrollen i sådan en omgang 80’er servering, så den var egentlig mest for pynten – og vores gode samvittigheds skyld!

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketMåske needless to say, men som billederne viser, blev der spist godt op, på trods af trætte maver, men hold nu op, hvor smager sådan en omgang flødekartofler godt – og  man får det nu engang så ualmindelig sjældent, så det er om at give den gas, når det endelig står på bordet!

Hvad er jeres yndlingsret fra 80’erne?

PhotobucketPhotobucket

MEXICANSKE PALEO SVINEKÆBER

Photobucket

For et par weekender siden havde bloggen arbejdssøndag (hvor de lækre flødeboller bl.a. blev lavet). Hovedtemaet var som vanligt snak om mad, lave mad og spise mad (krydret med noget opdatering af bloggen og diverse praktikaliteter). Denne givne søndag var jeg næsten lige startet på min 30 dages paleo-“kur” og heldigvis var madtemaet i mit favør (pånær naturligvis flødebollerne, som jeg da heller ikke fik nogen af – piv). Menuen bød på svinekæber med et mexikansk twist og en sprød salat.

Opskriften på kæberne blev til på baggrund af inspiration fra bloggen Everyday Paleo. Opskriften lyder blandt andet på tomatillos og efter at have rendt det halve af Nørrebros grønthandlere tyndt opgav jeg og vi blev i fællesskab enige om, at en kombination af grillede peberfrugter og syltede grønne tomater måtte gå an som erstatning for de små mexikanske grøntsager. Vi fandt dog efterfølgende ud af, at man kan købe dem på dåse hos Chilihouse i København (de skulle efter sigende have en helt unik smag, men vores erstatningsblanding fungerede også fremragende).

Til 3-4 personer brugte vi:

  •  800 gram svinekæber (men de kan nemt erstattes af andet kød skåret i grove tern)
  • 4 peberfrugter
  • 2-3 syltede grønne tomater
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 bundt koriander
  • Saft fra en lime
  • 1 frisk chili
  • 1 spsk spidskommen
  • Salt & peber
  • 1/2-1 liter kyllingefond

Vi startede med at brune kæberne godt af i olie. Kæberne blev taget op og løg, hvidløg og chili røg i gryden. Herefter blev krydderier tilsat, og kyllingefond samt kæber blev hældt i.

Samtidig grillede vi peberfrugterne i ovnen til de blev lidt brune/sorte i skindet (du kan fjerne det sorteste, hvis du ikke er så vild med det, men jeg synes, at det giver lidt ekstra smag til retten). Peberfrugterne blev blendet med de syltede grønne tomater og det meste af korianderen og hældt i gryden til kæberne.

Herligheden fik herefter lov at passe sig selv et par timer indtil kødet var så mørt, at det kunne trækkes fra hinanden med et par gafler.

Retten røg på bordet med lidt ekstra koriander på toppen og salten bestående af sprød salat, mango, avocado, koriander og olie-citron dressing.

Photobucket
Photobucket
Photobucket