paleo kage

Sund suppe

Jordskokke/porresuppe

Selvom maden skal være paleo, behøver det faktisk ikke være spor anderledes end det mad, man normalvis spiser. Egentlig er der ret frit slag på alle hylder, så længe man sørger for at styre nogenlunde udenom mælkeprodukter (inkl. ost), sukker og stivelse. Det synes jeg, er med til at gøre det her projekt væsentlig nemmere! Og med det efterårsvejr, der efterhånden raser hidsigt udenfor med rusk, vind, regn og blæst, så er suppe noget af det bedste at få til aftensmad i min bog. Så hermed, en paleo-venlig suppe:

Til 2-3 personer brugte jeg:

  • Et lille bundt porrer
  • Ca. 700 gram jordskokker
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • Boullion
  • Salt & peber
  • 1/4 – 1/2 dåse kokosmælk
Først stegte jeg løg og hvidløg klare, tilsatte de rensede porrer og jordskokker skåret groft ud, vendte dem rundt med løg og hvidløg og hældte vand og kyllingeboullion i til det lige knap dækkede grøntsagerne. Så fik det lov at stå og simre et kvarters tid, hvorefter jeg blendede det helt fint  sammen med kokosmælken.
Jeg ville normalvis have hældt noget fløde i, men jeg har nu læst mig frem til, at kokosmælk er bedre, når man spiser paleo. Og jeg vil sige, at det gjorde sig rigtig godt i. Det cremede suppen og gav lige et diskret hint af kokos.
Som topping stegte jeg noget bacon sprødt, tilsatte kyllingestykker, chiliflager og hvidløg. Det er vigtigt at tænke i både at få grønt, protein og fedt i alle måltider, hvorfor bacon er en fantastisk ingrediens at smide i sin paleomad (der er fedt OG masser af protein – winwin)

Kyllingbacon

4 kommentarer

  • Hvor ser den bare indbydende ud, er normalt slet ikke suppe-typen, men det er jo kun fordi jeg ikke har smagt nogle særlige gode suppe. Jeg vil helt klart tage din opskrift i betragtning næste gang der skal laves suppe, tak for opskriften!! 🙂

    // Mateen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Jamen selv tak 🙂 Jeg håber, at du kan lide den og måske bliver lidt gladere for suppe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britt Kruse

    Mmmh hvor ser den bare lækker ud!
    Jeg er blevet helt vild med hokkaidosuppe, det er altså også virkelig godt :-)!

    – Britt
    http://madenerikkedinfjende.wordpress.com blog om MAD og SPISEFORSTYRRELSE

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

paleo kage