Flæskesteg i Römertopfen

JUNKFOOD IN THE US OF A

Jeg skal i år fejre jul og nytår i USA – og jeg glæder mig helt vildt! Det bliver til ca. 2 1/2 uge, hvor der bliver god tid til såvel kæreste som familieferie – og cruise op langs den californiske kyst i en Mustang convertible (ja tak!).

Da jeg læste min bachelor, var jeg et halvt år i Texas (i Denton, en lille by udenfor Dallas). Dengang gik jeg helt ombord i de store amerikanske portioner og junkfood i alle afskygninger. No surprise, jeg tog ret så meget på i løbet af det halve år…! Nå, men jeg er virkelig klar til at indtage en (mindre) del af det forskellige dejlige junk igen. For er der noget de amerikanere gør godt, så er det altså junkfood! Og så må paleo altså lige have mig undskyldt en lille smule derover 😉

Et af stederne jeg skal besøge på vejen op af vestkysten er In-N-Out Burger. De laver ret så basic burgere på junk-måden, men længder bedre end McDonalds og Burger King! De ligger primært på vestkysten derover, mener jeg.

Photobucket

En guilty pleasure af proportioner er On the Border. Jeg er faktisk spændt på, om de overhovedet er til at opdrive på den amerikanske vestkyst. I Texas var der masser af dem! Det er tex-mex, når det er bedst (eller værst, som min mexikanske ven i Texas mente). Masser af fedt, masser af ost, masser af friture. Det er heavy og det er godt!
ontheborderlogo-1

Når jeg gik hjem fra byen dengang i Denton, så gik jeg ofte forbi en 7-11 og købte lidt is, som i en halv liter Ben & Jerry’s is (helst Strawberry Cheesecake!) og spiste ofte den hele ganske uden problemer (som sagt tog jeg ret så meget på derover). I kraft af paleo-diæten spiser jeg ikke særlig meget is for tiden, men jeg har tænkt mig at tage lidt revanche derover. De har alle mulige skægge varianter – fx cinnamon buns, chubby hubby og créme brûlée – mmmm!
ben-n-jerrys

Hvordan har I det med USA? Og har I nogle gode tips og tricks til vestkysten (i særdeleshed Los Angeles og San Francisco)? – det behøver ikke kun være junk altså 😉

13 kommentarer

  • Liv

    Jeg tænker nogle gange, at jeg er nødt til at rejse til San Francisco udelukkende for at besøge dette sted: tartinebakery.com
    God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Uh det skal jeg da så meget besøge! Tak for tippet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Dybdahl

    Cheesecake factory på toppen af Macys i San Francisco er bare mega lækkert!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maja

    Min yndlings take-out/junk i Californien blev Panda Express som er en slags kinesisk. Deres Orange Chicken og Broccoli Beef er mega god 😀 Kæden holder mest til i Californien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sophie

      Jep jep, det er godt! Også en anbefaling herfra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Sørensen

    Var i SF i sommeren 2012. Vi faldt over et mexicansk sted, som viste sig at være en kæde-restaurant. Konceptet er lidt a´la de dér Subway, hvor man mixer sin sandwich, som jeg her fik i form af den lækreste, elastiske tortilla, som blev svøbt om fyld efter mine ønsker; kød, salat, salsa, creme fraiche og revet ost. Se evt. Chipotle.com. Vi har også været på Loris Diner, som ligger flere steder i byen. Denny`s, som jo er en kæde over hele USA, besøger vi også, når vi er i landet. Desværre mangler det vestlige USA min absolutte favorit, som er Cracker Barrel. De ligger ovevejende i den østlige del af landet.

    Og forresten – Cheesecake Factory er et must i SF. Ligger oven på Macys. Husk at bestille bord. Fantastisk dejlig mad i den bedre ende. Mums.

    Vores familie ELSKER at rejse i det store land. De sødeste mennesker, som vi altid kommer i snak med. Hvis man bare ligner en, som leder efter et bestemt sted, eller man studerer bus- eller togplaner lidt indgående, så er der altid et hjælpsomt menneske, som stopper op og spørger, om der er noget, de skal hjælpe med. (Her kunne “dansken” lære en del – her kan man passe sin egen sø.) Vi har altid følt os trygge, når vi har rejst i landet. Desværre er de jo et land, hvor det er svært at bryde den sociale arv, for dem, som ikke har noget, de HAR virkelig ikke noget.
    Fordi vi elsker det store land, er næste tur også planlagt og indkøbt/reserveret. En tur til NY, Las Vegas og Chicago til sommer. Endnu flere eventyr venter os forude.
    Rigtig god tur til dig – er da lidt misundelig. Hvem kunne ikke tænke sig at være i Californien i vintertiden – især i den sydlige ende.
    Mange godt rejsehilsner fra Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Uuhh tak for alle de gode tips, Mia! Cheesecake Factory kender jeg, men har aldrig været der. Det lyder som et sted, jeg skal besøge:)

      Og jeres tur lyder sørme også god!

      God jul, Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Michelle

    Kære Lise
    Hvordan går det med Paleo kosten og har du kunnet mærke en forskel?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Hej Christina
      Jeg skylder vist snart en update på paleo. Jeg prøver for så vidt at køre den 80-20, jeg synes, at det er alt for svært at gøre det 100%. Jeg kan mærke, når jeg spiser meget sukker nu. Det reagerer min krop i mod. Og jeg tror, at jeg i løbet af de sidste par uger har tabt mig noget. Overordnet synes jeg, at paleo giver mig en bedre mæthedsfornemmelse i længere tid og til dels mere energi.
      Følger du paleo?
      Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har selv været på Vestkysten i USA og det er fantastisk! Jeg har også både været i L.A. og San Francisco og jeg vil klart anbefale (hvis det ikke allerede er planlagt), at I kører fra San Fran. til Los Angeles via Highway 1. Det er så fantastisk en tur, hvor du kører ude langs vestkysten, og ser en masse forskellig natur. Lige fra gigantiske skove og træer, til øde marker! Det er så utrolig flot, og på vejen er der en masse fede og unikke Roadhouses, hvor man kan få god gammeldags amerikansk on-the-road food. Alt fra BLT-sandwiches til store juicy burgers. Det er virkelig en oplevelse udover det sædvanlige, og hvis du vil vide mere præcist, så skriv endelig til mig! 🙂

    Rigtig god tur!! (Er slet ikke misundelig) 😉

    camillafrederikke.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Hej Camilla
      Vi skal nemlig lige præcis op ad Highway 1 til S.F. Jeg har taget turen før, og den er så enormt smuk. Og på din opfordring, så tror jeg da, at vi skal ind omkring nogle roadhouses og spise undervejs 🙂

      Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pouline

    Havnen i San Fran er et vigtigt sted at besøge. Der er mange virkelig gode spisesteder, sliksteder og bare generelt alt der sker på havnen. I den gamle færgebygning er der et mad marked, og hvis man går langs med havnen forbi pier 39 (her er søløver og hygge) kommer man lige ned til hvor det hele sker. Ellers er området Haight-Ashbury et MUST! Det er så hyggeligt. Det er et gammelt hippieområde, men det er virkelig alsidigt. Virkelig gode madsteder her igen, et af san frans bedste burgersteder, og vintagebutikker så langt øjet rækker.
    I LA er Mel’s drive-in et must. Det er en diner i ægte grease stil – http://www.melsdrive-in.com/
    Hvis der er tid, så kør lidt længere end LA til San Diego, der er en fantastisk by. Blandt andet er Coronado, en lille ø i san diegos bugt, et virkelig lækkert sted 🙂
    God fornøjelse med turen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      FANTASTISK med gode tips! Tusind tak Pauline 🙂 Og jeg skal da klart tjekke den diner ud – den ser sjov ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flæskesteg i Römertopfen