GÅ SNART I KRIG MED KRANSEKAGEN!

PhotobucketDen blir nemlig supergod, hvis den lige får en nats tid i køleren – følg vores (eller for at være helt ærlige – Mette Blomsterbergs) how to guide til kransekagetoppe fra sidste år her:

Dag 1: Kransekage og forkølelse

Og her:

Dag 2: De to tårne

PhotobucketJeg er faktisk allerede smugstartet med min portion kransekagedej her til aften (afbilledet og klar til køleren på billedet oven for), da jeg smutter med min veninde A til Berlin i morgen aften for at se om de der tyskere kan finde ud at skåle det nye år ind – mon ikke de kan det… Kransekagen medbringes dog hjemmefra just in case!

Og har du endnu ikke læst Julies fantastiske guide til champagne-valget for årets sidste aften – så kig med her – der er megagode tips og tricks at hente!

Photobucket

‘PAGNE FOR ALLE PENGENE -TIPS TIL NYTÅR

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Så er juleståhejet ved at være overstået for denne gang og nu står den på tosomhed, bøger, gåture og afslapning indtil hverdagen kalder igen i næste uge. Men hov.. der er jo lige et nytår, der også skal fejres!! I år bliver mit meget stille og roligt, men det betyder ikke, at der ikke skal fyres op for smagsoplevelserne både på mad- og drikkefronten. Ovenpå 4 dages intensiv juleri hvad madindtag gælder, tænker jeg at nytårsmenuen skal være frisk og let med masser af fisk og grønt. Nu må vi se hvad det bliver til.

Nytår og champagne passer sammen som fod i hose – og lur mig om der ikke også kommer et par bobler på bordet på mandag. Er du også til champagne, men mangler lidt viden om hvilken type, der passer til kransekagen, hvad brut nature egentlig betyder og om cremant kan det samme, så læs lige med her.

For en måneds tid siden var vi tre gafler nemlig så heldige at være blevet inviteret på champagnesmagning hos Gl. Kongevej Vin (som nu ligger på Frederiksberg Allé) af Zoë Escher, som udover at være sushikok også arrangerer eksklusive events i gourmetklubben for kvinder, Sakana.

Hos Gl. Kongevej vin er der både vin- og champagnesalg samt masser af events, vinforedrag m.m. Og godt for det. Casper, som er medindehaver af butikken og som var aftenens vært, er nemlig en fremragende formidler, der ikke bare ved en masse og er passioneret omkring det han fortæller om. Han var også tålmodig, åben over for vores input og absolut ikke-fordømmende over for vores lille forsamling af champagne-novicer.

Jeg forsøger virkelig at knække koden ift. at forstå mig bare en lille smule på vin og bobler, men synes at det er svært at komme ind i de mange begreber, huske de mange druer og andre faktorer, der har betydning for flaskernes indhold. Hvis du har det lidt på samme måde, så er champagne efter min mening et godt sted at starte, da det er et ret afgrænset felt. Der er ikke alt for meget at holde styr på, og hvis du så oven i købet har en lige så god læremester som Kasper, så er der en chance for, at noget af det sætter sig fast.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Jeg vil forsøge efter bedste evne at gengive noget af det vi lærte – og håber at det kan gøre dit champagneindkøb til nytår bare en anelse mere vellykket.

Først og fremmest. Et glas bobler er kun champagne, hvis det kommer fra… ja, Champagne, som er et geografisk område i Frankrig. Man må kun kalde sit boblevand for Champagne, hvis det kommer fra dette område – ligesom med Parmaskinke og Feta. Der findes d0g også mange andre slags gode bobler såsom:

  • Cremant fra resten af Frankrig
  • Cava fra Spanien
  • Sekt fra Tyskland
  • Spumante fra Italien
  • Osv. osv.

Champagne laves kun på én eller flere af følgende druesorter:

  • Chardonnay
  • Pinot noir
  • Pinot meunier

Chardonnay er en grøn drue, mens Pinot noir og Pinot meunier er blå druer. Champagne kan både laves på en enkelt af druerne eller en blanding. Jeg undrede mig selv (højlydt) over, at der blev brugt blå druer til at lave champagne, når champagne altid er lys. Casper forklaredet, at farvestofferne sidder i druernes skal, så vinen bliver kun mørk/rød, hvis den sidder på, når druerne gærer.

Nogle gange står der hvilken drue, champagnen er lavet på, men nogle gange står der blot “Blanc des blancs” eller “Blanc des noirs” som betyder hhv. hvid champagne på grønne druer og hvid champagne lavet på blå druer. Står der hverken druesort eller blanc des blancs/noirs, kan du godt regne med at den er lavet på et mix af både grønne og blå druer. Det er dog ikke sådan, at der er noget galt med det.

Jeg lurede også lige i min nye vinbog “Kend din vin, Kvinde”, som jeg nok skal fortælle om en anden dag (den er god!) Og her forklarer de to forfattere meget fint, hvad Casper også var inde på:

Champagner kan groft sagt opdeles i to typer:

  1. Dem fra de store champagnehuse såsom Moët og Christal, som ønsker at skabe en kontinuerlig smagsoplevelser over årene, som deres kunder kan genkende. Derfor blander man som regel forskellige årgange sammen for at få et resultat, der er så tæt som muligt på det, man plejer at lave.
  2. Dem fra mindre champagnehuse, som fokuserer mere på de unikke smagsoplevelser, og hvor champagnens smag ændrer sig fra høst til høst. Her kan der også blive blandet forskellige champagneårgange for at opnå det bedste resultat, men det er ikke nødvendigvis for at få den samme smag som sidste produktion.

Står der årstal på en flaske champagne er champagnen ikke blandet fra forskellige årgange, men er i stedet lavet på en enkelt høst. Det gør man som regel kun når man mener at have lavet en særligt god champagne. Her vil du formentlig kunne få nogle rigtigt gode smagsoplevelser udover det sædvanlige.

Der er dog intet i vejen med champagner der både blander druer og årgange. Husk blot at de store huse går efter at lave en genkendelig champagne, så her kan du gøre nogle mere sikre køb, hvis du ved, at du godt kan lide dén og dén champagne. Hos de mindre huse kan du til gengæld få nogle mere unikke smagsoplevelser, sikkert også til færre penge.

Noget af det vigtigste jeg lærte, og som jeg tænker er det, som man som debuterende champagneindkøber skal holde sig for øje, er forskellen på sødhedsgraden. Dette er uhyre vigtigt, for at du får den bedste oplevelse af både champagnen og det, du drikker den til.

Champagnens sødhedsgrad afhænger af hvordan den er produceret. Når gæringen har fundet sted og boblerne er opstået udskiller man den gær, som har skabt boblerne (jeg dropper lige detaljerne omkring dette, da det ellers bliver et endnu længere indlæg!). Når gæren er ude af flasken tilsætter man en dosage – en slags sirup – for at justere sødmen og fylde flasken op igen. Alt efter hvor sød denne dosage er og hvor meget der tilsættes, bliver champagnen alt fra tør til sød.

Betegnelserne går således: 

  • Brut Nature – det betyder, at der ikke er tilsat dosage. Dette er den tørreste type
  • Extra Brut – kan oversættes med ekstra tør
  • Brut – tør
  • Demi sec – semisød
  • Sec – sød

Og nu til den gyldne hovedregel:
Når du skal parre en champagne med mad skal du servere sød champagne til sødt (dessert) og tør champagne til mindre sød mad.

Altså skal din champagne til kransekagen (hvis du skal have en sådan) være Demi sec eller Sec! Tør champagne, der drikkes til en kransekage vil virke sur i munden.

Skal du fx have østers eller andre skaldyr til forret, kan du vælge at servere en Brut Nature/Extra Brut/Brut til. Hvilken det skal være kan du jo lade afhænge af din egen smag og hvorvidt du er til tør eller sød vin generelt.

Caspers råd var at billige champagner ikke var noget værd og at man minimum skal betale 250 kr for en champagne. Alternativt er det bedre at købe en cremant for færre penge.

Har du brug for mere vejledning end ovenstående forsøg på at dele min nye viden med jer, så kan jeg fortælle at Gl. Kongevej vin holder åbent op til nytår, og at det vil være muligt at smage på de forskellige flasker i butikken samt at få råd og vejledning til hvad man skal købe til den mad, man har tænkt sig at lave. Ikke noget dårligt tilbud, hvis man gerne vil sikre sig gode bobler til årets sidste dag! Se åbningstiderne på www.vinogevent.dk.

Hvad siger I? Skal I have champagne til nytårsaften? Og har I styr på hvad i skal købe?

Photobucket

INSPIRATION TIL JULEMENUEN

PhotobucketNu er der ikke mange 24 timer til, at vi allesammen sætter os til diverse juleborde rundt omkring i det danske land, og så skal der ellers smovses herlig julemad til den store guldmedalje. Det er noget vi ser mægtig frem til her på bloggen – og i mit lille hjem har den fx stået på risalamande forberedelser og småkage-bagning til lyden af, hvad P3 nu har budt på af  julemusik dagen lang.  Men selvom vi har varslet lidt julestilhed her på bloggen i disse dage, skal I alligevel ikke snydes for Gane&Gaffel’s greatest hits til morgendagens julemiddag – ikke fuldt udtømmende, men i al fald et godt stykke derhen af:

Prøv fx Lises smækre opskrift på flæskesteg i römertopfen.
sproedEller Emilies mere klassiske fremgangsmåde med stegetermometer (fra en rar omgang flæskestegssandwich a la Meyers – som man bestemt heller ikke skal kimse af som 1. juledagsmenu, skal jeg hilse og sige!!)PhotobucketOg der er også gevaldig god hjælp at hente fra Lise til den gode hjemmelavede julesovs.sovs

Endeligt kunne man måske prøve sig frem med lidt alternative kålsalater til julemenuen. Fx Julies rødkålssalat med jordskokkerPhotobucket

Eller Emilie (og Meyers) fantastiske grønkålssalsa som et syrligt og friskt indspark til fedmen i julemenuen.PhotobucketNæstsidst men ikke mindst guider Julie til den ultimative risalamande og en alternativ kirsebærsauce her og her.PhotobucketPhotobucket

Og så skal man selvfølgelig huske at slutte af med de helt rigtige julesmåkager 🙂Photobucket

JUUULEFERIE!!

PhotobucketSå er julen sgi’da lige om hjørnet hva! – rart ikke??

Det betyder heldigvis, at det er tid til en deejlig masse julemad, juleslik og kager, og ikke mindst ferie for vores lille blog. Vi har allerede sendt Lise på ferie til det store USA (og er da ikke spor misundelige…), og i dag er Julie og jeg stemplet ud af vores rigtige arbejde og klar til at gå gevaldigt ned i gear over de næste cirkus to ugers tid og dedikere os til rare aktiviteter som familie-juleri, sommerhusture, Berlin-ferie og andet godt. Det betyder dog også, at vi går en lille smule i flyverskjul fra bloggen – og skruer lidt ned for aktivitetsniveauet.

Så hvis I synes der virker lidt stille herinde, så er det bare fordi der er gået jul i den – vi vender stærkt tilbage i det nye år!!

Glædelig jul, skøn julemad og godt nytår everyone 🙂

FORNYELSE: BROMBÆR-APPELSINSAUCE TIL RISALAMANDEN

Photobucket

Som jeg også skrev lidt om i risalamande-indlægget fra i tirsdags, så forsøgte jeg mig med en anden sauce til min øve-risalamande. Jeg endte med denne version, som jeg selv blev ret tilfreds med. Min bedre halvdel er dog ikke oppe at ringe over den, da han synes den er for syrlig. Vi lavede også en kun med brombær (og en halv stængel citrongræs), som han foretræk.

Så jeg tør altså ikke love, at alle vil elske denne sauce, men hvis du godt kan lide en sauce der ikke er så klistersød som meget (billig) købekirsebærsauce kan være, men derimod mørk, dyb og en anelse syrlig/bitter oveni den søde bærsmag, så kan denne variant anbefales. Den er under alle omstændigheder nok mest til de vokse ganer forestiller jeg mig.

Photobucket

Du skal bruge følgende:

  • Et par gode håndfulde brombær, gerne fra frost. Hvis du laver til mere end 6 vil jeg anbefale en hel pose.
  • Skallen af en økoappelsin og saften af to ditto.
  • Evt. 1-2 stængler citrongræs, der har fået et ordentligt gok i den tykke ende.
  • Sukker eller honning efter behov.

Hæld bærrene i en gryde sammen med appelsinsaft, appelsinskal og evt. citrongræs. Lad det hele varme godt igennem og stille og roligt koge sammen til én masse. Koger den for meget ind, tilsætter du appelsinsaft eller vand.

Når det er kogt godt og grundigt igennem, moses saucen igennem en sigte. Det er sindssygt irriterende at sidde og tygge på brombærrenes små kerner i én evighed. Det samme gælder for citrongræssens seje stængler.

Herefter hældes den nu kernefri sauce tilbage i gryden, hvor den smages til med sukker eller honning. Prøv dig frem og find den sødme du godt kan lide.

Photobucket

Forslag til alternativer: 

  • Hvis du ikke vil have syrligheden og bitterheden fra appelsinen kan du erstatte appelsinsaft og skal med vand.
  • Jeg tror at limeskal vil gøre sig rigtigt godt sammen med brombær og evt. citrongræs.
  • Er du vild med appelsin, kan du også kaste dig ud i Emilies lækre appelsinsauce.

Hvad siger I? SKAL det være kirsebærsaucen, eller har i andre gode alternativer, jeg skal overveje at kaste mig ud i?

 

Older posts