CHOKOLADEBOLLER A LA KRABBESHOLM

LE SOMMELIER BAR & BISTRO – NY RESTAURANT I CPH

Photobucket

Photobucket

Photobucket

 

Photobucket

Lige før jul var Emilie og jeg endnu engang i lufthavnen uden at forlade landet – denne gang var det for at prøvespise på lufthavnens seneste skud på stammen af gode spisesteder, nemlig Le Sommelier bar & bistro (Mash er også åbnet i lufthavnen, det samme er Peter Beier Chokolade, som vi også havde fornøjelsen af at besøge).

Som du måske ved, så ligger Le Sommelier i Bredgade og er en fremragende fransk restaurant. Nu har Francis Cardenau, som står bag Le Sommelier så besluttet sig for at åbne en ”lille ny” i Cph lufthanvns afgangsterminal, nærmere bestemt lige ved finger B.

Photobucket

Le Sommelier bar & bistro er ikke en tro kopi af konceptet på Le Sommelier i Bredgade, men lidt mere uformel og afslappet, så det er tilpasset lufthavnen og ikke mindst den ofte begrænsede tid, man har i lufthavnen. Netop dette har Le Sommelier bar & bistro gjort meget ud af: På kortet er en del retter markeret med et tegn, der angiver at retten tager max 12 eller 15 minutter om at komme på bordet. Supergodt tænkt. Lad mig dog med det samme slå fast, at det også er værd at tage lidt tidligere i lufthavnen for at spise på Le Sommelier bar & bistro.

Photobucket

Emilie og jeg kom på åbningsdagen og her var allerede velbesøgt. Francis Cardenau var også til stede, men holdt sig til at snakke, servere og se at alt gik som det skulle. Efter hans eget udsagn skulle han ikke stå i køkkenet til dagligt, så det ville han heller ikke gøre på åbningsdagen – det skulle være autentisk! I stedet havde vi fornøjelsen af at sludre med ham om maden og få fortalt små anekdoter om hvordan det var at åbne restaurant i et sted som lufthavnen – det var både spændende og morsomt at høre om, for det var tydeligt, at det var helt andre udfordringer, man som restauratør har i lufthavnen end i en restaurant inde i byen.  Fx var Le Sommeliers rottisserie-kyllinger ikke oppe at køre endnu, da lufthavnens brandalarm ikke rigtigt tolererede de varmegrader, sådan en fætter byder på.

Photobucket

Photobucket

Vi kastede os straks over menukortet, som bød på forretter med bl.a. røget laks, foie gras, kartoffel-porresuppe og fyldig vegetarisk salat. Her endte vi med at dele en omgang laks fra Daniel Letz med flødestuvet spinat og en foie gras terrine med æble og peberrod. Smart løsning, når man egentlig gerne vil have begge dele. Og nøj det var godt! Laksen var forholdsvist klassisk, men hvorfor også pille ved en urimeligt god kombination som denne. Æble og pebberrod kan bestemt anbefales til foie gras!

Photobucket

Selvom vi forsøgte at brede og lidt ud over menukortet, så var vi alt for enige om, hvad hovedretten skulle bestå af. Nemlig BØF med fritter, timiansky og løgkompot. Kødet var dødensmørt og jeg kan uden at blinke sige, at det er de bedste fritter jeg har fået i.. ja, jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg har fået nogle der var bedre: Superbløde og møre indeni og dejligt sprøde udenpå. Og for en langsomspiser som mig, så betyder det altså også meget, at de også var gode kolde!

Photobucket

Photobucket

Til dessert delte vi os op igen og Emilie kastede sig over en af hendes yndlingsdesserter, nemlig den klassiske creme brulée. Nu var der så chokoladekage på kortet, og så var valget ikke så svært for mig. Kagen viste sig at være noget a la en gateau marcel, som jeg el-sker! Hvis du ikke har prøvet sådan én, så er du altså gået glip af noget: En bund af bagt chokolademousse toppet med chokolademousse. Mh! Til kagen skulle der egentlig have været en pæresorbet, men køkkenet var løbet tør, så det blev en vanilleis i stedet. Pæresorbeten havde uden tvivl været et hit til den noget tunge kage, men isen var af utroligt lækker kvalitet. Francis kunne fortælle, at det var af mærket Jacob & Jakobs ice cream fra Rossini Organics. Den skulle vist blive solgt i Superbest og snart i Irma også. Hold lige øje med den, hvis du spotter den i køledisken!

Photobucket

Vi var to glade, (over)mætte og tilfredse damer, der efter en kop Kusmi the trimlede ud af Lufthavnen og ind i metroen på vej hjem igen. En tur forbi Le Sommelier bar & bistro kunne godt gå hen og blive en ny tradition for kommende udlandsrejser – hvad enten det er en større omgang eller bare en forret eller to i stedet for overprized, dårlig mad i flyet. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste besøg!

NOTE: Oooog en lille tilføjelse. Jeg havde jo – som jeg hurtigt blev gjort opmærksom på – helt glemt at sige noget om priserne. Der er nemlig gode nyheder på den front: Priserne er fair og helt igennem til at komme i nærheden af. Hurra for lufthavnsmad, der er til at betale. Lakseforretten stod til 85 kr, mens foie gras terrinen topper forretspriserne med 135 kr. Billigste forret er en vegetarisk salat med sesam og nødder til 50 kr. Bøffen stod i 175 kr. pr mand og creme brulée og chokoladekage fås til hver 65 kr. I kan i øvrigt se, hvad menukortet ellers byder på (der er både østers og burgers, skulle jeg hilse og sige) lige her.

6 kommentarer

  • Det ser lækkert ud og i god Le Sommelier tråd, rart at der begynder at dukke fornuftigt mad op i lufthavnen, så må vi bare håbe at folk vælger at bruge det. Er maden prissat fornuftigt eller følger de lufthavnens øvrige priser?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Anders
      Hvor er det godt du spørger! Jeg havde jo helt glemt at skrive noget om priserne, som jeg faktisk syntes var yderst rimelige! Jeg opdaterer lige indlægget med lidt priseksempler, når jeg har to minutter. Som et hurtigt eksempel, kan jeg sige, at hovedret stod i 175 kr. Det synes jeg er en rigtigt fin pris, ikke mindst i lufthavnen! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jo slet ikke dyrt, normale ‘bypriser, og så lige derude, når man tænker på hvad man kommer af med for et par rundstykker med smør og ost. Det kunne måske også komme til at skabe lidt sund konkurrence.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja det er nemlig normale bypriser, som du siger. Jeg tror det er rigtigt godt for lufthavnen – og ikke mindst os som bruger den – at der kommer et større udvalg af restauranter m.m. og at det er nogle af dem vi “kender” i forvejen (MASH, Lagkagehuset og Joe and the juice ligger der også nu). De holder nogenlunde deres normale prisniveau og det giver i hvert fald mig mere lyst til at tage mig tid til at spise før en flytur.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mmmm hvor ser det hele hamrende lækkert ud! 🙂 Glæder mig (endnu mere) til at skulle afsted til de Dansk-Vestindiske Øer nu 😉

    // C
    http://www.theimpressionista.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Christina
      Glæd dig, glæd dig (og pyhhh hvor er jeg misundelig over, at du skal til de vestindiske øer!). Jeg skal snart til Rom og overvejer hvordan jeg kan nå lige at svinge forbi Le Sommelier! 🙂

      PS. Din kommentar var lige røget i spam, men nu er du godkendt – også fremover. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CHOKOLADEBOLLER A LA KRABBESHOLM