TIP: POTENTIEL YNDLINGSSØNDAG COMING UP

 photo hotelavenue_zps0dc6bcaa.jpg

Hvis du er vild med forkælelse og skønne kager, så vil jeg da lige tippe dig om, at du d. 3. februar kan få masser af begge dele til en god omgang High Tea på Avenue hotel. Det er ingen ringere end selveste Nikolaos Strangas, den græske kagegud, som jeg har skrevet om her, der leverer de søde sager til arrangementet.

 photo hotelavenue02_zpsb77753b2.jpg

High Tea arrangementet hos Avenue Hotel foregår i deres lounge-område. På disken står masser af labre søde sager, som den gode Strangas konstant fylder op, og herfra er det bare at forsyne sig med scones, macarons, og små lækre og delikate kagehappere. Medbring din fangst (der er ad libitum selvforsyning i to (!) timer) til din plads i en af loungens bløde sofaer eller lænestol og synk ned, slap af og NYD.

Jeg var så heldig at få lov til at afprøve konceptet i december og jeg var helt salig bagefter – men se også lige hvad jeg fik at spise sammen med en velbrygget kop the eller to. En helt perfekt måde at tilbringe en kold søndag eftermiddag på.

Du kan læse mere om arrangementet og hvordan man tilmelder sig her.

AVOCADOMAD FTW!

 photo avocado1.jpgKan I huske min fest over den helt simple avocadomad jeg fik i Berlin og berettede om her? Den lovede jeg jo mig selv at lave, når jeg kom hjem. Så som sagt, så gjort – dog med en udskiftning af surdejsbrødet med ristet rugbrød for (et forsøg på sundhedens!) skyld, og en omgang tomat+peberfrugt som supplement. Det var præcis lige så god en kombi, som jeg huskede det – tænk at avocado, citron og lime tilsat et drys salt og peber kan vække så meget lykke! Det er da lidt af et hit altså!!

 photo avocado4.jpg photo avocado3.jpgNå ja – jeg lavede det altså uden Eggs Florentine on the side (som erstatning blev det til et enkelt blødkogt æg) – det blev alligevel lidt for heftigt til en ganske almindelig weekendmorgen.. Men vil man have tips til, hvordan man bikser sin egen Eggs Florentine sammen, kan man læse med her, men gør dig selv den tjeneste, at piske hollandaise sådan her – det fungerer sgu og er vildt let!!

 photo avocado2.jpg photo avocado5.jpg

MERE VINTERSALAT

 photo avocadogrape02_zpsb4047e3e.jpg

Endnu en vintersalat – her med avocado, paprikamandler og grapefrugt – som også er god til at bryde den tunge fede vinterkost lidt op – og som derfor også fik lov at figurere på menuen til årets familiejulefrokost (ligesom den her).

Grape er særligt godt at spise sammen med fed mad. Min kinesiske akupunktør forklarede mig at det bitre hjalp med at nedbryde det fede i maden – og jeg må indrømme at jeg helt bestemt synes at det virker, hvis jeg har fornøjet mig med for meget fed mad og føler mig kvalm og oppustet.

Du skal bruge følgende:

  • Et par håndfulde salat (feldsalat, frisée, rucola eller hvad man nu er til)
  • Et par håndfulde frisk spinat – kan udelades og erstattes af mere salat
  • En dusk kørvel – kan erstattes af andre krydderurter
  • 2 grapefrugter. Gerne de pink slags.
  • 2 avocadoer
  • Evt. et kvart granatæble
  • Et lille rødløg/skalotteløg (kan udelades, hvis du ikke er så meget til rå løg i salater)

Marinade:

  • Saft fra grapefrugterne
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 teske honning
  • salt og peber

Paprikamandler (hvis du har travlt, så tror jeg også salaten fungerer fint med helt almindelige, dødelige mandler)

  • 80 g mandler
  • 1/2-1 teske paprika
  • 1/2 teske salt
  • 1 knsp. stødt spidskommen
  • 1 knsp. knust chili
  • 1/2 fed revet hvidløg
  • 1/2 dl vand

Mandler: Bland alle ingredienser i en skål, så mandlerne overtrækkes med krydderimassen. Bred mandlerne ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 130 grader i 1-1,5 time, til de er tørre. Ryst lidt rundt på dem undervejs, så de bliver varmet jævnt.

Salat: Alt det grønne skylles og tørres. Avocadoerne skives, grapefrugterne fileteres (sådan her) og rødløget skæres i tynde skiver.

Marinade: Pres saften ud af graperesterne efter du har fileteret, bland med resten af ingredienserne og smag til med salt og peber og evt. lidt mere honning.

 photo avocadogrape01_zps8cbef2a5.jpg

(Jeg lavede dobbeltportion, derfor de to fade på billedet ovenfor). 

Vend salat, grape og avocado i dressingen og strø mandlerne og evt. granatæblekerner ud over salaten.

Et voila: Supersmuk og lækker salat!

Jeg ønsker mig inspiration til nye lækre vinterlige salater. Hvad er ingredienserne til jeres yndlingssalat her i de kolde måneder? Del gerne med os andre!

Tilføjelse: Salaten her stammer fra den ret så geniale bog “Meyers salatværksted”. Det havde jeg slet ikke fået med i første omgang, men heldigvis var der en kvik læser, der gjorde mig opmærksom på det!

MORGENMAD A LA MELBOURNE

 photo mc9.jpg photo mc2.jpgJeg fejrede som tidligere berettet nytår i Berlin. Og det var en fest. Tyskerne – eller i al fald berlin-borgerne – lader ikke til at tage nytår helt så seriøst, som vi gør her i Danmark, hvor man enten skal give en kvart månedsløn for at komme til en eller anden fancy fest et sted i byen, eller have stået i køkkenet en hel dag og kokkereret en overdådig middag til den helt rigtige private fest af et nytårsbrag, før man synes, at man har skålet det nye år ind med manér.

Nå men altså i Berlin er det så lidt anderledes, de fleste barer og restauranter holder åbent uden det store hurlumhej, og priserne stiger ikke astronomisk bare fordi det er nytårsaften, man gerne vil finde en fest på. Det er altså virkelig stærkt anbefalelsesværdigt! Men det her indlæg skal faktisk slet ikke handle om nytårsaften i Berlin (måtte bare lige dele min glæde over fænomenet ‘nytår i Berlin’ med jer!). I stedet er det dedikeret til en helt perfekt morgenmad, som min veninde A og jeg fik, d. 2. januar, da vi endelig var klar til at indtage anden fast føde end döner’s og Big Mac’s:)

Vi boede i Neukölln, hvor der – hvis man bare lige kigger sig lidt godt omkring – ligger ret mange små fine cafeer og barer. Og på en af disse – Melbourne Canteen, fik vi simpelthen så god en morgenmad, at vi blev nød til at vende tilbage igen inden vi tog hjem (og bestille præcis det samme)!! Som navnet på cafeen antyder, er stedet ejet af et par australiere (eller noget i den stil), som disker op med morgenmad, frokost og aftensmad inspireret af deres hjemland uden at det var nationalistisk.

De to rare morgenmadsretter, der fik os til at vende tilbage til Melbourne Canteen var en fantastisk Eggs Florentine, men i særdeleshed den ultrasimple servering af ristet, smør-smurt surdejsbrød toppet med en avocadomos rørt med citron og lime. HOLD.NU.OP hvor smagte det godt!! Så godt, at både A og jeg lovede os selv højhelligt at spise det minimum en gang om ugen, når vi kom hjem igen…

 photo mc5.jpg photo mc6.jpg photo mc7.jpgNå ja – og anden gang vi var der, toppede vi lige menuen op med en omgang ricotta-pandekager med yoghurt, bananer og honning.. Mmmmm…

 photo mc4.jpg

For selvom ens vej ikke nødvendigvis går forbi Neukölln, så er denne en morgenmad man sagtens kan kopiere derhjemme uden det store besvær! Men mere om det i et senere indlæg! Skulle man være på vej til Berlin engang i den nære fremtid, så vil jeg da kraftigt anbefale, at man ligger vejen forbi Melbourne!

 photo mc8.jpg

FULD DAMP FREM

 photo Miele4.jpg

I sidste uge var Emilie og jeg til et dampovnsarrangement hos Miele. Indrømmet, jeg anede ikke, hvad en dampovn var for en størrelse. Jeg troede, at det var en almindelig ovn, der så også kunne dampe (i 90’erne fik vi nemlig i mit barndomshjem en ovn med en dampfunktion, vældig smart, bortset fra at den funktion lynhurtigt gik i stykker). Men det viste sig at være en ovn, der udelukkende kunne dampe. Fordelene ved en dampovn skulle blandt andet være, at fx grøntsager bevarer mange flere af deres vitaminer og mineraler ved tilberedning.

Selve arrangementet gik ud på, at alle deltagerne skulle dyste mod hinanden om, hvem der kunne lave den bedste ret i dampovnen – lidt ligesom Masterchef. Vi fik stillet en masse forskellige grøntsager, smør, fløde, mælk og fisk til rådighed og så var der ellers fri leg. Emilie kastede sig over Christels Fiskefad, som hun før har lavet og skrevet om her. Hvis I ikke har prøvet den endnu, så skulle I tage at gøre det. Fisk og karry bliver de bedste venner i denne ret! I “Miele-versionen” blev squashen blot erstattet med en omgang friske asparges, og fisk + grøntsager tilberedt i dampovnen, mens saucen blev lavet i en gryde ‘on the side’.

 photo Miele15.jpg
 photo Miele17.jpg

Jeg selv kastede mig over en mere klassisk fiskeret – nemlig hvidvinsdampet rødtunge med hollandaise hertil dampede gulerødder, asparges og fennikel. Fremgangsmåden blev som følger:

3 gulerødder skåret i tynde skiver, asparges delt på langs og fennikel i fine skiver blev lagt i et fad og kom i dampovnen i ca. 8-10 min. Har man ikke en dampovn, kan man sagtens nøjes med at dampe dem i en gryde. Herefter kom fisken i et fad med lidt hvidvin, salt, peber, citron og dild og fik ca. 5 min. I dampen. Såre enkelt!
 photo Miele21.jpg

Hollandaisen derimod endte med at koste mig nogle problemer. Jeg fulgte opskriften fra Brd. Price, men lige til allersidst, hvor saucen havde den helt perfekte konsistens og en fremragende smag, skilte den! En af de andre tippede mig om, at man i stedet for at stå og piske sin hollandaise/bernaise i et vandbad, kan blende den. Jeg har altid synes, at det lød lidt fusket, men da det var en konkurrence og jeg ikke havde tid til at starte saucen op på ny, fik det forsøget. Jeg blendede først æggeblommerne med lidt citron, salt, peber og fiskefond og derefter tilsatte jeg det smeltede smør i en tynd stråle (faktisk tilsatte jeg den skilte sauce for at undgå alt for meget madspild). Det gav pote! Saucen blev tyk og cremet og det tog ingen tid! Virkelig smart (og nøj hvor kan jeg godt lide hollandaise altså).

 photo Miele16.jpg

Jeg ser vist lidt skeptisk ud på billedet, men det var mest fordi, at blenderen spruttede smør og sauce op i hovedet på mig..!

 photo Miele23.jpg photo Miele22.jpg

De andre til arrangementet havde også lavet nogle super lækre retter. Ida Marie fra bloggen Ida Marengs lavede rødtungefileter i sennepsflødesauce med spinat, fennikel og pinjekerner og Mia fra kagebloggen Snack Around lavede en asiatisk version med limeblade og en soyadip.

 photo Miele28.jpg photo Miele26.jpg photo Miele24.jpg

Til dessertdelen af aftenens arrangement slog Emilie og jeg pjalterne sammen og biksede en helt klassisk creme brulee sammen. Opskriften er, uanset om de laves i dampovn eller almindelig, følgende:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 2,5 dl sødmælk
  • 1 vaniljestand
  • 5 æggeblommer
  • 3/4 dl sukker

Først piskes sukker og æg hvid og cremet, piskefløden koges op sammen med vaniljen og hældes herefter i æggeblandingen. Massen fyldes i forme og bages på damp i ca. 20 min. Et tip til at se om en creme brulee er færdig, er at ryste formen. Skælver den 2-3 gange er den færdig. Hernæst afkøles den, drysses med rørsukker og brændes af.

 photo Miele30.jpg
 photo Miele31.jpg
 photo Miele34.jpg

Alt i alt synes jeg, at sådan en dampovn er mægtig smart og yderst nem at bruge. Der er dog et ”men”, den fylder meget! Og en dampovn kan ikke erstatte en rigtig ovn (medmindre man da udelukkende damper al sin mad). Til gengæld vil jeg vove at påstå, at den ville kunne erstatte en mikroovn – pånær at man ikke kan poppe popcorn i den (de er også sjovere at lave i en gryde anyways). Kokken fra Miele proklamerede i hvert fald, at dampovnen er fremragende til at varme mad op i, ligesom den er god til at tø kød op, uden at det bliver gråt og klamt – som det gør i en mikroovn.

Arrangementet hos Miele var det første i rækken af to arrangementer – og næste gang, der falder i starten af februar, skal vi eftersigende kaste os ud i tilberedning af kød i ovnen – så stay tuned for flere beretninger om vores oplevelser udi dampovnens herligheder!