SIMREGRYDE FRA EN GLAD KO

Helt tilbage i starten af det kolde december var jeg et smut på besøg hos min far, der bor i det Nordsjællandske – nærmere bestemt i en tilbygning til gården Hjortkær ved Græsted.

På Hjortkær har min far sin hest stående (han blev for ca. 20 års tid siden bidt af en gal cowboy, og er i dag en ret så tjekket horseman/hestetræner). Udover heste går der en god del af året også nogle ret så hyggelige kvier rundt på Hjortkærs idylliske grønne enge.

Og dengang tilbage før jul var jeg så heldig at få et par gode stykker kød fra disse kvier med hjem af Lasse og Merete, der ejer Hjortkær. Sådan en omgang ordentligt kød fra en glad ko, der har græsset på masser af grønt græs, er alligevel en del sjovere, end det man på en kedelig mandag trækker op fra supermarkedernes kølediske, så det var lidt af et hit at slæbe de mange kilo kød hjem og gøre plads i fryseren, og ikke mindst planlægge alle de rare retter, det skulle blive til:)

Her de glade kvæg:

Og her et af de gode stykker kød – bovstykket – hjembragt til det lille køkken på Frederiksberg.

Udover bov-stykket fik jeg også et stykke okseindelår med hjem fra gården, som bare ligger i fryseren og venter i spænding på at blive til en dejlig boeuf bourguignon! Men det skal jeg nok berette om på et senere tidspunkt.

I første omgang får I her opskriften på en herlig gullasch-inspireret simregryde, som  bovstykket lagde krop til:

Til ca. 4-6 personer:

• Et godt stort stykke oksebov
• 3 gulerødder
• 1 løg
• 2 skalotteløg
• 1 hvidløg
• 1 dåse tomatpure
• En god rest rødvin
• Væske
• Paprika, mel, salt, peber og laurbærblad

Start med at skær okseboven i store tern, og trim sener og det værste fedt fra. Vend herefter kødet i et par spiseskeer hvedemel godt krydret med salt, peber og paprika.

Skær gulerødder i grove skiver og løget i tern.

Svits kødet brunt i en stor gryde med riigeligt smør! Når kødet er godt brunet tages det op og ligges til side, mens gulerødder, løg og hvidløg svitses videre i gryden. Når det har fået et par minutter, smides kødet tilbage i gryden sammen med salt og peber, et laurbærblad eller to og et par gode store skefulde tomatpuré.

Herefter røres det hele godt sammen, og der hældes et godt skævt rødvin (et glas eller to) ned til herlighederne. Supplér evt. med lidt mere tomatpuré, hvis det trænger. Udover rødvinen hældes der væske (vand eller en god oksebouillon) ved retten, så det dækker godt. Kog op og skru ellers ned til retten simrer svagt. Skum evt. overskydende fedtskum fra saucen, hvis det trænger. Jeg smed også benet fra boven med ned i gryden, så det kunne være med til at afgive smag.

Og så skal det hele faktisk bare passe sig selv i en times tid eller to over ganske svagt blus. Inden servering smages til med salt og peber.

Vupti!  Uden de store anstrengelser – udover almindelig gevaldig god tålmodighed – så har man en rigtig rar gryderet klar! Men tid er virkelig et nøgleord her. Jeg tror jeg gav gryden lidt mere end et par timer – og lod den herefter stå i køleskabet natten over, da jeg først fik gæster til spisning dagen efter. Her på andendagen var smagene fra det gode (og ultramøre!) kød, rødvinen og de øvrige ingredienser smumset endnu mere sammen, og var bare totalt himmelsk!

Første gang retten kom på bordet, var det i følgeskab af en blød og cremet kartoffel/gulerodsmos og en simpel salat af rucola, rød peber og cherrytomater.

Men det gode ved sådan en gryde simremad er jo bare, at den gladeligt giver mad til et par dage, hvis man er lidt husmorøkonomisk omkring den. Af denne portion fik jeg + min veninde K den første aften ovenstående middag – og efterfølgende blev retten peppet op med en omgang kartofler i tern og lidt ekstra væske – og så var der lige pludselig en slags gullasch-gryderet/suppe nok til to gange hurtig aftensmad dagene efter. SMART!

Hvis du og kæresten, vennerne, familien eller opgangen i andelsforeningen, skulle have lyst til at erhverve jer sådan en kvart/halv eller hel ko til kummefryseren, så får Hjortkær en ny sending kvier til foråret, der er klar til salg efter sommer. Og hvis man spørger pænt, kan man garanteret allerede nu godt få lov til at skrive sig op til et eksemplar hos Lasse og Merete.