KONKURRENCE: BIERNE & BLOMSTERNE

 photo Deflittigebier_zpsecdb970f.jpgInnocent (dem med de små juices og smoothies) vil gerne slå et slag for bierne. Og det med god grund. Som de selv skriver:

Bipopulationen i Europa er faldende. De er truet af klimaforandringer, parasitter og pesticider i landbruget. Ikke for at ødelægge din dag, men det ser ikke så godt ud. Noget må der gøres.

Og hvad gør Innocent så: De har iværksat kampagnen ”Hjælp bierne,” der indebærer at for hver 250ml eller 750ml innocent smoothie, de sælger frem til slutningen af maj, udsætter de en bi. Bierne udsættes som kolonier hos udvalgte biavlere.

Og det synes vi faktisk er en meget fin sag at bakke op om. Sidste sommer stødte vi ad et par omgange på foreningen Bybi, der har gang i et ret fint socialt projekt, hvor hjemløse er med til at producere honning i København og skabe en bæredygtig byhonning industri, og i den forbindelse fik vi også øjnene op for, hvor vigtig en rolle bierne spiller – også i byerne, hvor bierne kan være med til at skabe en sundere, grønnere og mere produktiv ‘natur’ i byen.

Derfor dette indlæg – og derfor denne konkurrence. Vi har via Innocent fået mulighed for at udlodde en lille gavepose med juice og smoothies til én af jer skønne læsere. For at deltage skal vi blot have dit bud på, hvor mange blomster en bi-koloni besøger om dagen i kommentarsporet herunder.

Sidste frist for deltagelse er på onsdag d. 1. maj kl.16.00. Vinderen bliver trukket om aftenen.

PS – hvis du vinder, skal du selv kunne hente præmien hos Innocent på Vesterbrogade 14A, København V.

NY NEM YNDLINGSDESSERT – UDEN TILSAT SUKKER

 photo blommedessert06_zps3d6699fe.jpg

Jeg har fået en ny yndlingsdessert. Faktisk så yndlings at jeg har lavet den 3 gange på en uge. Men det er den altså heller ikke mere forbudt end at man sagtens kan tillade sig.

Udover at den ikke bonger ud på sukkerfronten, så er den næsten latterligt nem at lave, hvilket gør den til en fremragende hverdagsdessert. Det betyder nu ikke, at jeg ikke vil være bekendt at servere den for gæster – smagen er nemlig dejligt syrligtsød uden nogensinde at blive vammel eller for sød. Som modspil klatter jeg laber letpisket flødeskum med vanillepulver i ovenpå.

Skal det være særligt fint en dag kan nødderne ristes eller erstattes af honning- eller smørristede havregryn eller lignende crunch. Lidt mørk chokolade på toppen vil formentlig heller ikke direkte skade desserten.

Til to personer (og ikke overvældende portioner) skal du bruge:

  • 1 blomme
  • 1/4 til 1/3 æble (jeg har brugt nogle labre røde, sprøde sager fra Fejø, købt i Irma)
  • 1 skvæt æblejuice
  • 1-2 tsk stødt kanel
  • Fløde efter behov
  • Lidt vanillepulver
  • 6-7 hasselnødder

Man kan selvfølgelig godt lave en større portion til to personer, men jeg synes ikke man har brug for mere. Og nogle gange kan det være meget rart at mærke, hvor lidt man faktisk har brug for, før man føler sig mæt og desserttilfreds.

Sådan gør du:

 photo blommedessert04_zps1549b226.jpg

Skær blomme og æble i tern, æblerne lidt mindre end blommerne. Smid frugten i en kasserolle og hæld et skvæt æblejuice over. Det skal ikke dække totalt men dække bunden med i hvert fald en centimeter eller to. Drys kanel ned i herligheden og tænd blusset på medium varme.

Nu skal frugten stille og rolig boble sig mør, mens æblejuicen reduceres. For mig passer det med at frugten er færdig, når æblejuicen er reduceret næsten helt væk.

I mens piskes fløde med et drys vanillesukker til den er let og luftig. Hasselnødderne hakkes fint.

 photo blommedessert01_zps2c510463.jpg

Den varme frugt fordeles i to små skåle eller kopper, og en god klat flødeskum kommes på hver portion. Til sidst strøs nødderne over.

 photo blommedessert03_zps615be2b8.jpg

 photo blommedessert02_zps28022a54.jpg

Slut, prut, klar til servering.

 

 

FLØDE-FORKLÆDT FISK I FAD

 photo fiskifad2_zps6f32a156.jpgDa jeg var barn og var hos min far, spiste vi ofte efter ret faste madplaner, der ikke afveg særlig meget fra uge til uge. Har faktisk lidt  min far mistænkt for ikke at have meget mere end 10-15 retter på middags-repertoiret, der kun afbrudt af den halvdel af min opvækst, hvor  jeg var hos min mor, ellers bare kørte i en slags evighedsrotation frem til mit godt og vel 15. år.

Retterne blev mestendels til efter Karolines kogebøger og min farmors gamle Suhr’s kogebog, hvor melis blev stavet med stort M. Det var derfor svært at være særlig fedtforskrækket i min barndom – repertoiret bød nemlig ret ofte på retter som medister med kartoffelmos og bacon, koldskål med flødeskål og tvebakker (lyder sært – er ret godt!), frikadeller med stuvet hvidkål – eller paneret stegt flæsk (vildt koncept, der går ud på at dyppe flæsk i æg og rasp og stege på panden…). Der kom dog også i ny og næ fisk på bordet – f.eks. når den stod på pizza med tun fra Karolines kogebog – eller torsk camoufleret med  gode mængder fløde og ost.

Og det er lige netop denne torske-ret, som dagens indlæg skal handle om. Af en eller anden årsag, havde jeg gået og funderet lidt over den der fiskeret i et par uger – og tænkt, at den jo egentlig var ret smart tænkt – for dynger man tilpas meget ost og fløde over fisk, så aner fiskeforskrækkede børn jo ikke, at det er de spiser. Og da min funderen over retten faldt sammen med et besøg af min far, blev det en omgang barndomsnostalgi i form af torsk i flødesauce, der kom på bordet. Retten (til to personer) består såre simpelt af:

  • 1 pakke torsk
  • 1,5 dl piskefløde (eller madlavningsfløde, hvis man vil spare lidt på fedtprocenterne)
  • 1 lille bakke cherrytomater
  • revet ost
  • 1 tsk dijonsennep og en 1 tsk grovkornet sennep
  • Salt og peber og en sjat citronsaft
  • Ris (serveres som tilbehør – jeg brugte brune ris for at give lidt crunch)

Torsken skæres i mindre stykker og ligges i et ildfast fad – enten portionsanrettet, som her i mine fine spanske tapas-skåle, eller et større fad, tomaterne skæres i tern og fordeles over. Der krydres med salt, peber og citronsaft presses over. Fløden blandes med sennep og hældes over fisken. Til sidst toppes med den revne ost.

Risen tilberedes efter anvisning på pakken – bruger man brune ris, skal man huske  at gå i gang med kogeriet  lidt før fisken, da de har rimelig lang kogetid.

 photo fiskifad_zpsf89812ae.jpg photo fiskifad2_zps6f32a156.jpg Torskefadet skal en tur i en forvarmet ovn på ca. 200 grader i 15-ish minutter – og så er der serveret!

 photo fiskifad4_zps202e7854.jpg photo fiskifad5_zps938efe8c.jpg PS: Havde jeg tænkt mig lidt om – og opdateret retten en anelse mere til mine voksne smagsløg, havde det også klædt retten gevaldigt at smide f.eks. lidt smørdampet porre og frisk spinat i – eller alternativt en omgang tyndskåret fennikel og lidt purløg on top ved servering (det ville også tage lidt af det meget bleget/hvide look, som retten her kører!). Men det må blive næste gang, jeg genopfrisker barndommens forklædte fisk i fad.

UHMMMM UMAMI

 photo umami5_zpsb463056e.jpgFor et par måneder siden var vi på bloggen så heldige, at blive inviteret til ‘åbningfest’ for det ny Umami. Og selvom jeg har haft disse fantastisk mundvandsdrivende billeder liggende klar lige siden, blev det først en sen mandag (som i igår), at jeg fik skriblet lidt anekdoter ned til billederne. Men bedre sent end aldrig som man siger! Og Restaurant Umami – og deres nye menu – løber heldigvis ingen vegne, så en anmeldelse er bestemt stadig på sin plads.

Det blev Lise og jeg, der tog den ‘hårde’ tjans, at være aftenens udsendte medarbejdere tilbage i februar-kulden, da den stod på hyggelig pizza-familie-middag-fejring-af-kæresten for Julie. Efter at have rystet vinteren og overtøjet af os, blev vi mødt af rare små cocktails i mælkeflasker i baren – og så var den fredag ligesom i gang. Gæstelisten var en god blanding af restaurantens stamgæster, Indre By typer og andre med-madbloggere, der havde fået fornøjelsen af at være med til at fejre lanceringen af Umamis nye Omakase menu.

 photo umami2_zps2dc66913.jpg photo umami4_zpsfc9e0926.jpg photo umami0_zpsa20190b2.jpg

Umami mente selv, at de med deres nye menu blev mere folkelig. Det er i min verden måske liiiige en kunstnerisk stramning at kalde en menu til 650 kroner (og vin/sake menu til 550 kroner) for folkelig. Men bevares, det er en god pris for et fantastisk dejligt japansk-fransk måltid i elegante og eksklusive rammer.

Omakase-menuen, der var på programmet denne aften, startede (efter en del rare drinks!) ud med en let anretning af kingfish sashimi, som man selv råmarinerede ved at dyppe i den medfølgende ponzu (der er en slags japansk citrusbaseret sauce). Det var en ekstremt delikat og dejligt frisk haps at starte vores seks-retters middag med.

 photo umami6_zps5c48c286.jpg

Efter sashimien gik vi fluks videre til en omgang sort hummer tempura flankeret af porre og brøndkarse. Totalt ekstravagant og virkelig godt. Jeg er generelt en sucker for alt, der har fået en tur i den lette tempuradej – og hummer bliver bestemt heller ikke et dårligere bekendtskab af at møde en omgang tempura, skal jeg hilse og sige..

 photo umami8_zps7dcc2ad0.jpg

I køkkenet regerede denne aften bl.a. den gode Hr. Francis Cardenau – og han og hans hold var heldigvis så venlige at give os løbende pauser i menuen hen af aftenen til at fordøje de mange gode retter – og hælde mere af den gode vin ned (for ikke at forglemme de gode drinks, hvilket adskillige af vores medgæster skam også benyttede sig flittigt af i ‘drikkepauserne’:)).  Men det var ikke længe vi fik lov at gå sultne rundt, inden aftenens tredje (og første kødret) kom på bordet – hovedrollen her var små skiver Iberico pluma – der viste sig at være en slags svine-pendant til wagyu-oksekød. Ligeså mørt og smagfuldt – og en tilpas lille portion – særligt set i lyset af den fortsatte madfest, der ventede os!

 photo umami9_zps015991c1.jpg

Nu var det nemlig blevet tid til endnu en kødret – denne gang udi den fantastiske Onglet-udskæring, som jeg efterhånden er blevet en ret stor fan af. Onglet går også under det lidet flatterende danske navn ‘nyretapper’ – men altså – det lyder ikke rigtigt, som noget man spiser – så jeg vælger at holde mig til onglet!

Til onglet’en fik vi små såkaldte imo korokke, der (som navnet måske antyder, hvis man er fiks udi det japanske) er japanernes svar på kartoffel-kroketter. En super elegant anretning – og fortolkning af den klassiske kød og kartoffel hovedret. Jeg var desværre dog allerede ved at være ret mæt her på aftenens fjerde ret – så det blev næsten helt rigeligt med kød – hvilket jeg dog ellers ikke synes, at jeg plejer at være bleg for at indtage.

 photo umami10_zps7434f003.jpg

Det skulle dog vise sig, at det var aaalt for tidligt, at min mæthed var begyndt at indfinde sig – for vi skulle da også lige have en mindre sushi-servering inden det var tid til desserten! Og det var i Umamis ånd, naturligvis ikke en hvilket som helst sushi-anretning, der ventede os. Der var både nigiri, inside-out ruller og sushi toppet med intet mindre end foie gras! Vanvittigt ekstravagant, helt vildt velsmagende  – og ret lidt folkeligt;)

 photo umami11_zpsd65b6652.jpg

Sidst, men ikke mindst, sluttede den vilde Omakase-menu af med en frisk dessert med sanchobæris, chokoladecreme og figner – og selvom man er et skarn for at sige det, var det næsten med et helt lettelsens suk, at vi kunne konstatere at vi havde fået spist os igennem de mange dejlige retter. Resten af selskabet var efterhånden også gået over på ren fest-mode – og det var vist primært os tilstedeværende madbloggere, der havde nået en lettere tilstand af behagelig mad-koma. Lise og jeg måtte i al fald gi’ fortabt på festlighederne efter en enkelt afsluttende ginger passion cocktail, og lade fredag – og fancy fest fortsætte uden os.

Tænk, at man rent faktisk kan spise sig selv ned under gulvbrædderne – ret skørt!

 photo umami12_zps9922549a.jpgNu skrev jeg indledningsvist, at jeg fandt begrebet ‘folkeligt’ en tand i overkanten for en middag i denne prisklasse (650 kroner). Og det tror jeg stadig, at jeg holder ved. Det ændrer dog ikke på, at det stadig er en yderst fair pris for en fantastisk tour de force ud i det japansk-franske fusionskøkken, som Umami excellerer i.

Hvad der til gengæld er en tand mere folkeligt i prislejet er UmamiGO’s priser – her får man f.eks en  stor menu med 30 stykker sushi for ca. 360 kroner – og det er altså en ret OK pris for god take away sushi. Og er man bare gået i byen med den mindre sult inden en fredagsfest – kan man heldigvis også plukke fra Umami’s a la carte menu af retter til ca. 120 kroner per ret. Hvilket måske ville sikre, at man ikke gik under mad-guldbrædderne inden midnat;)

 

FORÅRSDRIK: NEM HJEMMEGJORT GINGER ALE – UDEN TILSAT SUKKER

 photo gingerale05_zpscf309ad9.jpg

Første gang jeg smagte Naturfrisks ginger ale fik jeg en aha-oplevelse. Det er jo SÅDAN en ginger ale skal smage. Af ingefær (Sorry Sweppes). Da jeg så fik fortalt af en veninde, at der ikke er tilsat sukker i Naturfrisks ginger ale, så elsker jeg den bare en smule mere. Det er der i øvrigt heller ikke i deres myntebrus, som jeg stadig har til gode at smage.

Den anden dag fik jeg imidlertid lyst til at lave mine egen hjemmegjorte variant. Inspirationen tog jeg fra Naturfrisks flaske. Deres ginger ale består nemlig af kulsyreholdig æblejuice og ingerfærkoncentrat.

Du skal bruge: 

  • Danskvand
  • Æblejuice (jeg brugte Irmas koldpressede)
  • Friskrevet ingefær
  • Et skvis citron

Mængderne er lidt svære at angive på skrift, men tjek øverste billede. Her har jeg prøvet at give et visuelt praj om fordelingen af danskvand/æblejuice.

Har du en sodastream, så start med at lave danskvanden. Og giv den gerne lidt flere bobler end du plejer – den skal jo blandes med æblejuicen, som er uden bobler. Køber du din danskvand, så lad være med at køb én med blid brus til dette projekt. Det vil blot gøre ginger alen flad.

 photo gingerale02_zps500a1a9d.jpg

Riv en god portion ingefær fint. Jeg brugte lidt mere end du ser her på billedet, men jeg kan også godt lide, at ingefæren spiller hovedrollen.

 photo gingerale03_zpse8ac59e5.jpg

Hæld danskvand i dit glas. Top op med æblejuice. Pres saften ud af den fintrevne ingefær og ned i glasset. Giv citronen et godt klem over glasset og rør godt rundt. Smag på sagerne og justér alt efter om ginger alen mangler sødme (mere æblejuice), spark (mere ingefærsaft) eller syre (mere citronsaft). Jeg drak først lidt af min uden citronen, og jeg synes virkelig at citronen fuldendte drikken.

 photo gingerale04_zpsd4795af3.jpg

Ginger alen udgør en helt perfekt forårs/sommerdrik og jeg skal helt sikkert nyde et glas eller ti på altanen inden længe! (Selvom den også gjorde sig godt til lidt tekstarbejde i forårssolen på kontoret)

Older posts