NOGET OM ØL

 photo carlsbergevent_zps39bfd809.jpg photo carlsbergevent4_zps6b4e2e51.jpgSidste søndag var jeg så heldig at være inviteret med til ølsmagning af en veninde, der arbejder hos Carlsberg. Det foregik sådan næsten under åben himmel på restaurant Ravelinen på Christianshavn, hvor det tidlige forårssolskin tilsmilede dagen og fik det hele til at lugte lidt af sommer. Udover solskinnet stod dagen på langborde med grønternede duge, livemusik, laksemadder og skipperlabskovs – og så naturligvis en masse anekdoter og forklaringer om de gyldne dråber og skummet i glassene.

Jeg var nok kommet til at drikke en lille bitte smule mere end, hvad godt var aftenen forinden, og havde allerede startet dagen ud med en brunch med veninder, så det var hverken fordi, at det var storsulten – eller den store lyst til alkohol, som jeg medbragte til arrangementet. Men takket være hyggeligt selskab, gode øl og en virkelig dygtig guide udi øllens verden, røg både skipperlabskovs og øl gladeligt ned i ganen, som eftermiddagen skred frem.

 photo carlsbergevent2_zpse5363f84.jpg photo carlsbergevent3_zps2da384cd.jpgVi startede ølsmagningen ud med en lille blå sag fra bryggeriet Kronenbourg, som Carlsberg opkøbte for nogle år tilbage. Et virksomhedsopkøb, der vist ikke var gået helt ligetil – bl.a. fik vi en anekdote om, at de stolte franskmænd ikke helt kunne forstå, hvorfor det corporate sprog i Carlsberg ikke kunne være fransk, når nu de kom til…

Jeg husker allermest Kronenbourg fra gymnasiets skiferier, hvor de grønne flasker lå i sneen og ventede på os til den klassiske gymnasie-skiturs-picnic – og har vist aldrig rigtig forholdt mig til om øllen smagte godt eller ej. Men den lille blå Kronenbourg Blanc 1664 hvedeøl var en virkelig let, læskende frugtrig og citrusagtig sag, som jeg tror vil falde i de fleste damers smag. Jeg er generelt ikke vildt god til at drikke øl, og kommer nemt til at sidde og spytte lidt ned i min dåseøl og være aaaal for længe om at drikke ud – men det tror jeg for en gang skyld ikke bliver et problem med den lille blå Blanc. Og skål for det!

 photo carlsbergevent5_zps2380cfd1.jpgEfter den lille blå smagte vi også den klassiske grønne Kronenbourg 1664 inden vi bevægede os videre til andre øl. Bl.a. Carlsbergs ‘Gamle Carlsberg’ lager øl, som for nylig er blevet relanceret.

Gamle Carlsberg Lager er faktisk den ældste øl i Carlsbergs sortiment. Og den så første gang dagens lys tilbage i 1846, hvor de første fade rullede over brostenene i Brolæggerstræde (hvor J.C. Jacobsen startede med ølbrygningen, før Carlsberg Bryggeriet anlægges på Valby bakke). Det gør dermed øllet ældre end Carlsberg, der officielt blev grundlagt året efter.

Øllen er meget øllet (hvis man kan sige det), og nok også lidt for meget til min smag, men er man en rask øldrikker M/K vil den gøre sig fint og flot til en klassisk dansk frokost. Jeg er til gengæld fuldstændig forelsket i den klassiske etiket, der med sine blå, røde og hvide farver, signalerer retro på den rare måde. Og faktisk er det så lang tid siden, at øllen sidst blev produceret, at Carlsberg ikke havde etiketterne digitalt, og de har derfor haft deres bureau til at sidde og tegne den nye etiket op efter de gamle flasker. Det er da lidt fint.

 photo carlsbergevent7_zpsd895857b.jpg

Efter Kronenbourg og ‘Gamle Carlsberg’ fik vi fornuftigt nok en lille pause før det var tid til at smage et bredt udvalg af Jacobsen øllene fra Carlsbergs eget husbryggeri.

 photo carlsbergevent10_zps3c29f5c8.jpgVi smagte bl.a. Jacobsen Weisbier, Jacobsen Saaz Blonde, Jacobsen Velvet Ale og Jacobsen Extra.

Jeg var særligt svært tilfreds med deres Velvet Ale, der er meget boblende og frisk (og egentlig ikke særlig øl-agtig). Vores foredragsholder berettede også, at det faktisk – hvis man dufter til den i en blindsmagning – kan være lidt tricky at vurdere om det er en øl, eller snarere en slags hvidvin/champagne-agtig sag. Hvorfor den også passer rigtig godt til lette forretter og fiskeretter.

En anden af Jacobsen øllene, som jeg også fandt ganske rar, var deres weissbier (der som øltype egentlig nok helt generelt falder meget godt i min smag). Weissbier’en er en klassisk ufiltreret hvedeøl. Og vi blev bedt om at smage efter noter af frugter som banan, melon og citrus. Om jeg lige kunne smage banan, skal jeg ikke kunne sige – men den var rar, let citrusagtig og frisk!

Den sidste øl fra dagen, jeg vil fremhæve, er Jacobsen Extra, der er Jacobsen (og Carlsbergs) vist nok eneste økologiske øl. Det er en ret klassisk pilsner – og netop derfor overraskede det mig, at jeg egentlig ret godt kunne lide den. Det overraskede mig fordi, jeg som indledningsvist fortalt, ikke er særlig god til klassiske pilsner øl. Men lige denne her havde altså en rar og blød og fyldig ølsmag, der passede mig godt.

Carlsberg selv beretter om øllen, at den er en god tørstslukker med høj fylde og markant efterbitterhed, der passer noget nær perfekt til de klassiske danske frokostretter.

 photo carlsbergevent8_zps12606a35.jpg photo carlsbergevent6_zps96c557d9.jpg photo carlsbergevent9_zpsea942b9b.jpg
Qua min lident passionerede tilgang til øl har jeg aldrig rigtig forholdt mig til øl, som noget – der ligesom vin – passer bedre til en slags mad frem for en anden, og derfor var denne ølsmagning også en rigtig god øjenåbner for mig, der fik mig til at forholde mig til øl, som noget, der ikke bare skal drikkes på en skitur, festival eller fredagsbar, men rent faktisk også kan komplimentere den mad, jeg nu engang går rigtig meget op i at lave. Og det er jo ikke så skidt en viden at tage med sig hjem fra en tømmermændsramt søndag på Christianshavn.

EVERYDAY VEGGIE DINNER

 photo veggiedinner8_zps741f42b1.jpgJeg har vist tidligere her på bloggen brokket mig over mine egne manglende evner udi kunsten at følge en opskrift fra en kogebog. Det er bare ikke noget, der virker særlig godt for mig – er ofte alt for doven til at følge ting slavisk, springer over, hvor gærdet er lavest, skifter ingredienser ud – eller udelader dem helt. Egentlig lidt mærkeligt, når nu jeg køber kogebøger, lige så ofte, som de fleste andre køber madvarer. Men nu skulle det altså være løgn! Så jeg forsøgte mig her den anden dag med rent faktisk at følge ikke bare én – men hele to opskrifter fra samme kogebog!

Nemlig Hugh Fearnley-Whittingstalls Veg Everyday, som en god portion af vennekredsen også ligger inde med – og virkelig kan anbefales, hvis man gerne vil have mere grønt ind i sit køkken-repertoire. Jeg lavede følgende meget vegetariske middag:

Ovnbagte kartofler og aubergine (fra bogen)

  • 3 kartofler
  • 1 aubergine
  • Olivenolie
  • Salt, peber,
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • 1 lille håndfuld hakket bredbladet persille
  • Citronsaft
  • Et drys røget paprika

Karamelliserede gulerødder med gremolata (fra bogen)

  • 4 gulerødder skåret på langs
  • Olivenolie og smør
  • Salt og peber
  • En håndfuld bredbladet persille
  • Reven skal af en citron
  • 1 fed hvidløg

Tomatsauce (fra hovedet)

    • 2 almindelige tomater
    • 5-6 cherry tomater
    • 1 løg – evt halvt alm./halvt rødløg
    • 1/2 grøn peber
    • 1 dl fløde
    • 1 dl vand
    • Paprika sød/røget, oregano, salt og peber

 photo veggiedinner_zps0966d932.jpgTil gulerødderne stilles ovnen på ca. 200 grader og et ildfast fad med lidt olivenolie og smør sættes med ind i ovnen og varmer op så smørret smelter. Imellemtiden skylles og renses gulerødderne og enderne skæres af. Gulerødderne vendes i fadet med smørret og olien, drysses med salt og peber, tildækkes med sølvpapir og smides i ovnen i ca. 30-40 minutter.

Imellemtiden gjorde jeg klar til kartoflerne. Også her varmes et ildfast fad op med fedtstof (kun olivenolie), mens kartofler og auberginer skæres i grove tern af ca. 2-3 cm. Kartofler og auberginer vendes sammen med salt og peber i en skål, så det hele er godt fordelt, og kommer så ligesom gulerødderne over i fadet, hvor det vendes godt med olien. Nu har gulerødderne nok fået ca. 15 min., og det passer fint med at smide kartoflerne ind, der skal have 30 minutter.

Efter gulerødderne har fået 30-40 minutter under folie, tages folien af, og gulerødderne vendes lidt, inden de steger videre og bliver dejligt sprøde og karamelliserede af smør og varme.

Når kartofler og aubergine har fået 30 minutter tilsættes den grofthakkede hvidløg til fadet, der returneres til ovnen, og får de sidste ca. 15 minutter.

Mens kartofler og auberginer og gulerødder er i ovnen hakkes persille, hvidløg og citronskal til gremolata – og lidt ekstra persille til aubergine/kartoffel blandingen.

 photo veggiedinner3_zps35fc5edb.jpg

Samtidig kan man også bruge ventetiden til at gøre tomatsaucen klar. Hertil blev tomater, løg og peberfrugt relativt grofthakket, og bikset sammen i en lille gryde. Løg først ved medium varme i olivenolie til de blev bløde, herefter i med peberfrugten og til sidst i med tomaterne og krydderierne. Jeg brugte både sød og røget paprika, men hvad man nu har, vil sikkert gå fino bambino. Tomaterne begynder hurtigt at væske lidt af sig selv, og kan evt. hjælpes på vej med en deciliter vand undervejs. Der krydres godt med salt og peber – og en squezz fløde – og så står herligheden ellers bare og simrer indtil, der skal serveres.

 photo veggiedinner2_zpsbeb8e58f.jpgSom sidste touch inden serveringen, vendes gulerødderne med gremolataen, og aubergine og kartoffelblandingen får et ordentlig skud citronsaft, en omgang grofthakket persille og et drys røget paprika.

 photo veggiedinner7_zpsbddd443e.jpg photo veggiedinner4_zps7ab29d7d.jpgOg OMFG! hvor var særligt de der karamelliserede gulerødder med gremolata fantastiske!! De skal så meget laves snart igen – og er virkelig stærkt anbefalelsesværdige – tror f.eks. de vil gøre sig uendelig godt til en god bøf på grillen og et glas kølig hvidvin her til sommer!

 photo veggiedinner5_zps161f778d.jpg photo veggiedinner6_zps9d5eeec4.jpg photo veggiedinner9_zps1df2a9a1.jpg

RESTEMADENS KONGE – BIKS MED ESTRAGONMAYO

 photo biks06_zps48f52340.jpg

 

Jeg er stor fan af restemad! Det var jeg bestemt ikke da jeg var lille – der føltes det mere som en straf på linje med “ryd op på dit værelse” eller andet kedeligt. Måske hænger det sammen med at jeg nu selv er en del af madlavningsteamet OG betalende til madgildet hver måned, men jeg synes altså bare at det er både dejligt nemt og sært tilfredsstillende at trylle én ret om til en ny.

Efter en overdådig påskefrokost i mine forældres sommerhus fik Clausen og jeg to lige så overdådige kæmpeposer mad med hjem. Det udgjorde frokost og aftensmad den næste lille uge. Hurra. Udover lækker røget laks i mængder røg der også et stort stykke oksekød med hjem. Min mor var så sød at sende Clausen en besked om at de havde dedikeret deres stykke til biksemad og så var sagen bøf! Eller biks rettere og sagt.

For at kræse ekstra om biksemaden besluttede vi at lave en estragonmayo til. Oh boy oh boy, det fortrød vi virkelig ikke. Det havde selvfølgelig også været flot med en klassisk bearnaisesauce til, men estragonmayoen kunne også bruges i dagene efter til diverse lækre rugbrødsmadder m.m. og passede fint sammen med min ketchuptrang.

 

 photo biks01_zps3fbdc992.jpg

 

Har du kogte kartofler til overs bruger du selvfølgelig dem. Bruger du rå kartofler, så behøver du altså bestemt ikke at koge dem først: Skær dem i tern og råsteg dem på panden. Det tager lidt tid, men det er bestemt det værd! De bliver sprøde og lækre. Et godt tip er at skære dem i ret små tern – det forkorter tilberedningstiden.

Til biksen skal du bruge:

  • Kartofler – rå eller tilberedte alt efter hvad du har til rådighed
  • Koldt tilberedt kød – det kan være okse, lam, gris osv.
  • Løg

Hak løgene og svits dem på panden til de er gennemsigtige og bløde. Tag dem af panden og stil til side.

Så er det kartoflernes tur. Skær dem i tern, smid dem på panden i noget fedtstof og steg dem godt igennem. De må gerne få lidt brun overflade, hvis du spørger mig. Salt undervejs. Når kartoflerne er færdige, tages de af panden og stilles til side.

Kødet skæres ligeledes i tern og kommer på panden i fedtstof. Jeg kan godt lide at kødet bliver stegt hårdt af, så det danner stegeskorpe. Det er som om kødet bliver mere saftigt af det.

Til sidst vendes alle dele sammen på panden og lunes igennem lige inden servering.

Estragonmayo

  • 2 æggeblommer
  • Smagsneutral olie
  • Et bundt estragon
  • Sennep (dijon)
  • Eddike
  • Salt og peber

For at piske en succesfuld mayo skal alle elementer være stuetemperatur. Tag derfor æggene ud af køleskabet i god tid.

Æggeblommerne piskes lyse og luftige sammen med en lille teske sennep og ditto eddike. Jeg forsøgte mig med håndkraft denne gang og det gik faktisk helt fint. Kunne dog godt mærke det i overarmen efter noget tid. Jeg satte skålen på en fugtig karklud, så den stod stille af sig selv, og jeg havde den anden hånd fri til oliedunken.

Når blommerne er lyse, tilsæt en dråbe olie eller to. Pisk det godt ind i æggemassen. Gentag et par gange og øg langsomt mængden af olie. Pisk godt og grundigt, så massen ikke skiller. Til sidst kan du hælde olien i i en tynd kontinuerlig stråle, mens du pisker løs. Når mayoen har den rigtige konsistens, smages den til med sennep, eddike, salt og peber og finthakket estragon tilsættes.

Næste gang jeg skal lave estragonmayo vil jeg forsøge mig med at erstatte eddiken med en hjemmegjort bearnaiseessens, for at øge estragonsmagen.

Bearnaiseessens laver jeg ved at hakke et løg, gerne skalotteløg, smide det i en gryde med et par skefulde eddike og estragonstilkene befriet for blade (som selvfølgelig skal i den færdige mayo eller bearnaise) samt et par skefulde vand. Gryden sættes på blusset og væsken koges ind til det halve, sies og så er den klar. Husk selvfølgelig at lade essensen køle af til stuetemperatur før du smider den i æggeblommerne. Ellers går det galt 🙂

 photo biks02_zpsb7998b80.jpg

 

Den var en sand himmerigsmundfuld!

 photo biks03_zps8fe5c8b5.jpg

 

En grøn salat med fennikel og kinaradise skal man heller ikke kimse af. Det giver et godt sprødt og friskt modspil til biksen. Lav gerne en frisk eddikeoliedressing og hæld over.

 photo biks04_zps75151967.jpg

 

I min verden skal der altså spejlæg til biks. Så er jeg til gengæld ligeglad med hp sauce m.m. (Håber ikke jeg bliver hetzet for den udmelding! :-))

 photo biks05_zps182c120d.jpg

Restemad når det er bedst!

 

LCHF PIZZA

 photo d8f26245-64be-4e49-9430-3c054bd0f4e9_zpsf34fbde4.jpg

For et par uger siden kastede jeg mig over at lave den efterhånden halv-berygtede LCHF-pizza efter at mit Instagram-newsfeed efterhånden havde været oversvømmet med billeder af denne næsten sunde pizza. Og helt ærligt, den skuffede ikke! Det er klart, det er ikke pizza, som vi kender det, men det er meget tæt på! Og man får kværnet en gog portion grøntsager og en masse protein på sådan et måltid. Og som ekstra bonus er den virkelig nem at lave! Min pizza var stærkt inspireret af Madbandittens opskrift, som du kan se her. Du skal bruge:

1 blomkål
2 håndfulde revet ost
2 æg
Oregano
Salt & peber

Start med at riv/finhak blomkålen, blend den med æg, ost og krydderier og spred bunden ud på et bagepapir. Bag den først i 10-15 min. ved 200 grader til den bliver let gylden. Herefter spreder du dit ønskede fyld udover, smider den tilbage i ovnen og bager den i yderligere 10-15 min. indtil osten er smeltet og gylden. På min pizza puttede jeg tomatsauce, spicy pølse og ost på, og serverede den med rucola og revet parmesan. Den var seriøst god! Min kæreste udtalte endda, at den var bedre end rigtig pizza! Prøv den, prøv den 😀

TAPAS I ALLE AFSKYGNINGER

 photo spansketapas2_zps4136a062.jpgHvad er lige bedre end en weekendaften, venner, et stort hyggeligt tapasbord og masser af rødvin i glassene? Ikke særlig meget egentlig – det er i al fald efter min erfaring svært at være bundsur, når ovenstående ingredienser er inde i billedet!

Tilbage i studietiden fik jeg og mine venner og veninder fra kandidatstudidet opbygget en ret heftig tradition for at mødes til diverse anledninger, bl.a. påskefrokoster, julefrokoster, eksamensfejringer og hvad vi nu ellers kunne finde på – og middagen til disse anledninger var ofte verdens største og mest uoverskuelige tapasbord, hvor alle havde kræset om hver deres medbragte sager. Det er efterhånden lidt tid siden, at vi har holdt traditionen i hævd på den unge og ubekymrede SU-måde – men det sker heldigvis stadig fra tid til anden i den lidt mere voksne og velordnede udgave:).

Nedenfor er lidt snapshots fra de sidste to tapas-sammenkomster i mit hjem – de fleste opskrifter kan hittes rundt omkring på bloggen

 photo spansketapas7_zps7bcde6f0.jpgBl.a. Julies fantastiske tuncreme, der kan bruges til alt fra ristede rugbrudssticks og avocado (som ovenfor) og som dip til gulerødder (som nedenfor)

 photo buffet2_zps7d5036aa.jpgOg så må man heller ikke glemme den uovertrufne avocadodip, der kan frelse lidt af hvert – selv den mest småkedelige gulerod! OG smager fantastisk på ristet brød – som man evt. kan lave selv efter denne opskrift på dejligt brød.

 photo buffet3_zps357a58fb.jpgEt nemt trick til hurtige lakse-hapsere er at bikse en omgang god røget laks, flødeost, citronsaft og purløg sammen, smøre det over hvedetortillas rulle og snitte i skiver af ca. 1 cm – det er lyn-børge-hurtigt, og ser totalt nytårstjekket ud!

 photo spansketapas4_zpsc79e3289.jpgEt andet tapas-hit, jeg nu har lavet et par gange, er ovenstående slags ovnbagte ratatouille. Man kan variere den i uendeligheder – men i den afbilledede version grovhakkede jeg en omgang squash, rød peberfrugt og rødløg (cherrytomater og aubergine ville også være godt!). Dryssede med salt, peber, paprika, timian og oregano og olivenolie og gav det hele en omgang i ovnen på ca. 200 grader i ca. 20 minutter. Lod det køle af – og rev en god slags parmesan, pecorino eller primadonna over inden servering. Det er super enkelt og smager bare godt til al slags tilbehør – fx en gød pølse eller serrano/parmaskinke (som nedenfor)

 photo spansketapas3_zps4cf02465.jpg

 photo spansketapas_zps502b021a.jpgNå ja – og ligegyldigt, hvor voksne ens gæster er, så er en omgang gode deller aldrig af vejen. Her i en okse/svine udgave med revet squash. Man kan fx lade sig inspirere af denne opskrift.

 photo buffet4_zps9f38ab14.jpg

Har I nogen gode yndlingsretter til det store tapasbord?