ROSKILDE FESTIVAL – MAD, MUSIK OG MODE – ROCK’N’ROLL’EREN

 photo more-than-eating_zpse72443b6.jpg

SÅ er vi kommet til trejde og sidste runde af vores warm-up indlæg til årets Roskilde Festival. Denne gang er det rock’n’roll’eren der står for tur. Nogen mener at rock er det eneste der bør spilles på Roskilde Festival, så rock’n’roll’eren skal selvfølgelig også have noget spalteplads hos både os, MusikLarm og Sorthed!

Selv kom jeg altså sådan til at tænke på en tekstbid fra et af Nik & Jays helt tidlige hits: “Smadrer hoteller, smadrer din guitar. Fuck alting, jeg vil bare være rockstar.” (Hmm spørg mig ikke hvorfor, men det var altså det der kom op – og jeg synes at attituden har meget at sige i ægte rock’n’roll. Derfor er dette indlæg dedikeret til mad på årets festival som enten har masser af attitude, VIP-feeling og/eller extravaganza – noget ud over det sædvanlige.

De tre madoplevelser enhver med med attitude og rock’n’roll bør unde sig selv er derfor:

Nikolaos Strangas’ Afternoon High Tea
Ja det lyder måske lidt off, men hvor rock’n’roll er det egentlig ikke lige at kunne ignorere mudder/tisstøv og halvkollapset telt for en stund og sætte sig til det mest overdådige kagebord og nyde de smukkeste og mest smagfulde kager og macarons (jeg gætter bare) midt på festivalen, men alligevel lidt væk fra det hele. Stalden, der huser de fleste pop-up-events i løbet af festivalen, består af et lille aflukke, man bliver sluset ind i for at nyde de skønne sager – så køb en billet og føl dig som Rihanna/Lars Ulrich og få en omgang seriøs VIP-treatment af Hr. Strangas.

Strangas’ Afternoon High Tea foregår søndag kl. 12-13  og kl. 14-15 ved Stalden i Gloria Zone. Pris: 75 kr.
Søndag kl. 14-15 ved Stalden. Pris 75 kr.

 photo strangas2_zps4e18cccd.jpg

 

Bare et lille eksempel på en standard-kreation fra Strangas’ side. Her dog i hans egen dessert boutique på Åboulevarden

Food Court
Som noget helt nyt etablerer Roskilde Festival en Food Court med cirka 18 små boder i staldområdet ved Gloria. Food Courten kommer til at udgøre et stort madlaboratorium, der tager festivalmad til et helt nyt niveau. Det bliver kort sagt festivalmad-extravaganza med kæmpe summende udvalg af lækre sager – og det er der sgu lidt rock’n’roll over! Og gudhjælpemig om der ikke bliver minimum 60% økologiske råvarer i alle Food Court’ens boder!

Jeg skal i hvert fald forbi Food Court’en og føle mig rok og rul-agtig, mens jeg boltrer mig i alt fra Palæo-bolognese og milkshakes til Pho Supper, sydsjællandske egnsretter, grød fra GRØD og en masse andre spændende kulinariske tilbud!

Du finder Food Court i Staldområdet ved Gloria Zone.

 photo china-china-forrsruller_zps560fa6a2.jpg

 

China China har tidligere gæstet Roskilde Festival og serveret prægtige forårsruller for os!

Madboder med attitude: Wok&Roll og Rock’n’Risotto
Særligt disse to står ud, når man kører listen over boder på årets festival igennem og leder efter attitude! Rock’n’Risotto rocker risottogryderne og byder bl.a. på lækre combos som braiseret lam, rosmarin og hvidløg, risotto med kylling eller hvad med en tigerreje-risotto i spicy tomatrelish?

Wok&Roll disker op med bl.a. ramen hønsekødssuppe med friske grøntsager, marineret kylling og nudler, samt friske forårsruller af rispapir m friske grøntsager og kyllingekød.

Du finder Rock’n’Risotto ved BYcenter East og Wok&Roll ved Handelsøen. 

 photo silverspoon-jamies-risotto_zpsfc0aa12f.jpg

 

Her en Roskilde-Risotto fra sidste år – dog fra et Silver.Spoon-arrangement, men tæt på!

Stik forbi MusikLarm og få musikalske rock’n’roll-tips og besøg Sorthed, der beretter om det helt rigtige rock-outfit til festivalen.. Og så rigtig god festival!!!

ROSKILDE FESTIVAL – MAD, MUSIK OG MODE – HIPHOP’EREN!

 photo peter-ulven.jpg

Vi fortsætter vores lille hyggesamarbejdsprojekt sammen med musikbloggen MusikLarm og modebloggen Sorthed og denne gang handler det om hiphop’eren. Jeg er selv svært glad for hiphop – men hvad spiser sådan én egentlig (okay okay, vi ved godt det bliver lidt stereotypt, men leg nu bare med, for det er i princippet spiseanbefalinger til os alle, vi disker op med – lidt tematisering skader jo ikke)?

En vaskeægte Roskilde hip-hop’er vil garanteret været svært glad for en ordentlig burger (eller to!) – og her disker Haché Gourmet Burgers op med nogen af de bedste af slagsen!

 photo hache-gourmet-burger-roskilde.jpg

Haché
Hos Haché kan du bl.a. sætte tænderne i alt fra den klassiske bacon cheese burger med cheddar og røget bacon, en spicy chili burger stoppet med jalapenos, chilimayo og spicy olie eller hvorfor ikke en old school klassisk burger med bløde løg! Og er man hip hop’er af den vegetariske skole, er der selvfølgelig også hjælp at hente i form af en portobello burger med gedeost eller rødbedeburger med persille og peberrod. Og så må man ikke glemme at bestille Hachés gode fritter til – og ikke mindst den fantastiske røget chili mayo!

Haché ligger i Camping East/Agora L området

 photo hache-fritter.jpg

Og for at blive i burger-genren, så er der også hjælp at hente for den sultne hiphop’er i Bycenter Øst, hvor Roskilde klassikeren Mummbai har fået en lille søsterbod, der disker op med ultra-amerikansk inspirerede burgere døgnet rundt.

Burger in a hole
Fra morgenstunden kan man hos Burger in a hole f.eks. nyde en tømmermændsfordrivende brunch burger – og op af dagen er der både vegetar burger og Pulled Pork barbecue burger på menuen – og selvfølgelig kan hiphopperen skylle burgeren ned med læskende milkshakes.

Burger in a hole ligger i Bycenter Øst

Er man til gengæld hiphop’er af den mere sundhedsfokuserede (og måske særligt kvindelige) type, så er boden The raw tribe i festivalens nye Food Court måske værd at svinge forbi.

The raw tribe
Hos The raw tribe kan hiphop’eren f.eks. snacke i vegiruller med teriyaki sovs og slutte af med en omgang Browniebabes-kager af dadler boghvede kokosolie kakaosmør.

The raw tribe ligger i Roskilde Festivals Food Court på indre plads i forlængelse af Gloria-området

Og husk at du henne hos Musiklarm kan få verdensklasse tips til, hvad Roskilde-hiphopperen skal lytte til på årets festival. Ligesom at Sorthed lige nu guider dig sikkert igennem, hvordan du skal style hip-hop looket Roskilde-style!

Og så kan vi da passende lige slutte af med Emilies bedste forsøg på at være Roskilde hip-hop’er under sidste års festival. Selvom den røde neglelak og det skidte forsøg på at kaste håndtegn nok afslører, at det ikke lige er hop hop stilen, hun rocker allermest til hverdag 😉

 photo 47a3125c-8e09-4935-85aa-714787bc672a_zps918dac81.jpg

TIP: HYLDEBLOMSTER – DET ER NU!

 photo f03fcb1a-253d-40b2-aaee-aeb30d863d0a_zpsd98dde17.jpg

Jeg elsker hyldeblomster, der er bare noget utrolig fint, skrøbeligt og sommer over dem. Og så både dufter og smager de skønt. Det er nu, de er her, så det er med at komme ud og få fingrene i dem, inden de er væk igen lige om lidt! Min mor laver hvert år en masse saft, men det som om, at jeg i de sidste par år ikke helt har været så heldig at få noget af det. Så der er ikke andet for i år end selv at gå en tur i skoven efter nogle posefulde.

Jeg plukkede mine blomster på Amager Fælled. Det kan godt være, at det var mig, der var blind, men jeg synes ikke, at jeg fandt så mange hyldetræer. Til gengæld ved jeg, at der er rigtig mange i Søndermarken!

Jeg har ikke fået lavet noget med blomsterne endnu, men jeg har planer om at lave i hvert fald en hyldeblomstsaft. Den skal laves som en kombineret hyldeblomst/rabarbersaft. Jeg elsker rabarber, så jeg er sikker på, at det kun kan blive godt. Derudover kan jeg huske som barn, at min mor dyppede de hele blomsterskærme i noget tynd pandekageagtigt dej, friturestegte dem og dryssede dem med flormelis. Det smagte fantastisk! Som jeg husker dem, var de let parfumerede i deres smag og bare super sprøde og hyggelige. Jeg bliver vist nødt til at forsøge mig med sådan nogen!

 photo 581997d3-0e67-4daf-99be-e8ad80c535f6_zpsfce74fd5.jpg
Hvad er jeres bedste tip til opskrifter med hyldeblomster?

KONKURRENCE-REMINDER – SIDSTE CHANCE I DAG!

 photo svansoe9_zps99f50614.jpg

 photo svansoe16_zps5b3713a4.jpg

Husker I vores Svansø-konkurrence? Sansø holder cook-off for 5 bloggere, der ud fra et bredt udvalg af Svansø-produkter har flikket en opskrift sammen. Vi har bidraget med en – skal vi selv sige det – ret lækker ret med middelhavsfrikadeller, tabouleh og to slags laber dip.

Bloggeren, hvis opskrift får flest likes på Svansøs facebook, vinder et gavekort på 3000 kr. som fx kan bruges på en madinspirationsrejse. Not bad!

Men men men du kan også vinde noget! Svansø stiller en pose fyldt med Svansø-goodies på højkant på hver blog. Og lige nu er der ret gode vinderchancer, så det er bare med at komme afsted og gøre som der står i konkurrence-indlægget.

Konkurrencen slutter i morgen, så du kan lige nå det. Vi hepper på dig!! 🙂

 Sponsoreret indlæg – konkurrencen er lavet i samarbejde med Svansø. 

ROSKILDE FESTIVAL – MAD, MUSIK OG MODE – ØKOHIPSTEREN

 photo Foto-Madkulturen_zps654eb049.jpg

Ahhh så nærmer Roskilde Festival sig med hastige skridt. Som nogle af jer måske husker,  udgjorde Gane & Gaffel sidste år Roskilde Festivals Madformidling. I år fortsatte Emilie og jeg tjansen, men pga. min graviditet, måtte jeg dog desværre give op halvvejs. Til gengæld har jeg været så heldig at blive medieakkrediteret med vores lille blog og jeg glæder mig til at rapportere om stort og småt om maden på Roskilde Festival – det er jo stadig lidt mit hjertebarn, selvom jeg er røget om på den anden side af bordet.

I år har vi på Gane&Gaffel valgt at indgå et lille Roskilde-samarbejde med musikbloggen MusikLarm og modebloggen Sorthed for at kunne give dig jer nogle gode allround-tops til årets festival. Vi har lavet 3 temaer: Øko-hipsteren, Hip-hop’eren og Rock’n’Roller’en.

I dag er det økohipsteren, der er i fokus og madwise er der masser af godter til økohipsteren på Roskilde Festival.

Først og fremmest er netop økologien særligt i højsædet i år. Roskilde festival arbejder hele tiden på at inkludere mere økologi på festivalen og stiller større og større krav til leverandører og boder. I flere år har alle alle mejeriprodukter og al kaffe på festivalen været økologisk, men i år har festivalen forpligtet sig selv og alle festivalens mad- og drikkeboder til et ambitiøst mål om at anvende minimum 30 % økologiske råvarer – mange steder højere end det. Omkring Odeon vil maden fx være 100% økologisk.

Derudover er alle agurker, løg, tomatkonserves, al ris og pasta, al hvid- og rødvin samt alle halvliters juice økologiske! Og sørme om ikke også al icebergsalat på festivalen bliver økologisk. På Fyn står der nemlig en hel økologisk icebergmark, der producerer al økologisk icebergsalat til festivalen!

3 gode madoplevelser til økohipsteren:

Go Vegan – Vegansk tømmermandsbrunch
En af årets madevents er Go Vegans lækre tømmermandsbrunch. Her kan du blive klogere på det at være veganer, stille kritiske spørgsmål og finde ud af, hvordan en ægte tømmermandsbrunch kan skrues sammen på vegansk facon.  Et godt sted at blive forkælet og samtidig komme lidt ud af sin comfort-zone – og hvem ved, måske opdage nogle spændende og velsmagende alternativer til animalske produkter.

Veganer-brunchen finder sted lørdag kl. 11-12 ved Stalden. Det koster 50 kr. og billetter kan reserveres på morethaneating@roskilde-festival.dk eller købes ved Dommertårnet i Gloria Zone.

Mummbai – Indian Street Food
Enhver økohipster med respekt for sig selv har selvfølgelig været i Indien eller har i det mindste flirtet med tanken. Alle dage under festivalen kan du tage et hurtigt kulinarisk smut til Indien hos madboden Mummbai, der bl.a. serverer Samosas, karrysuppe, pandekager med ingefærsirup, og i det hele taget også er rigtigt godt med, hvis du leder efter vegetariske retter med masser af smag. Sidste år var Gane&Gaffel forbi og slubre mango lassies i os – bestemt ikke værst til hverken tømmermænd eller solrig sommerdag.

Du finder Mummbai i Camping East v. Bycenteret. Mummbai har åbent alle festivalens dage. 

FoodJam
Lig sidste år stiller Madkulturen op med folkekøkkenet FoodJam. Her fås en times jamsession for sølle 50 kr og det betyder fri adgang til køkken og superlækre råvarer. Råvarerne i FoodJam er udelukkende økologiske grøntsager i sæson, gode bælgfrugter (som er tilberedt, så de er klar til madlavningen) samt friske danske fisk i sæson. Kort sagt kan økohipsteren boltre sig i sæsonens lækreste udvalg og blive udfordret på sit madmod og lege sig frem til lækre kreationer i køkkenet.

Food Jams folkekøkken findes i Bycenter East fra d. 29. juni til d. 7. juli, dvs. hele festivalen, fra kl. 10.00 – 20.00. En times madlavning inkl. råvarer koster 50 kr. Der kan både betales med dankort og kontanter. 

 photo mummbaidrikke.jpg

Lise tester lemonade OG mangolassie fra Mummbai (det er hårdt at være madblogger!) på sidste års festival. 

 photo rdder10.jpg

Hyggestemning fra et af sidste års events i Stalden, hvor bl.a. veganerbrunchen foregår i år. 

 photo Foodjam_2.jpg

Et glimt af sidste års råvareudvalg hos FoodJam. Det kan man jo kun blive glad i låget af!

Skynd dig ind hos vores to team Roskilde-medblogs og læs hvad Økohipsteren SKAL høre på Roskilde 13 og ikke mindst hvad en ægte økohipster går klædt i.

Stay tuned for flere Roskilde Festival-anbefalinger i løbet af ugen!!

PS… Og så kan økohipsteren og alle os andre jo glæde os over, at Roskilde Festivals fokus på økologi og bæredygtighed også har udmøntet sig i at madspildet fra festivalen begrænses kraftigt, da de friske råvarer, der er blevet til overs efter festivalen indsamles og omdannes til lækre take-away retter, der nedfryses og senere uddeles til brugerne af Kirkens Korshærs Cafe Klaus i Roskilde. Jeg elsker simpelthen det projekt. Det er så godt tænkt!

Older posts