BOEUF BOURGUIGNON = KØD MED VIN

SHISO BURGER, BERLIN

 photo shiso09b_zps69a62c05.jpg

 photo shiso06_zps552b6508.jpg

 photo shiso01_zps5ee18b61.jpg

 photo shiso08_zps8170d502.jpg

Vi faldt over Shiso burger ved et tilfælde – et virkeligt rart tilfælde, eller hvad man nu skal sige. Vi lejede cykler en enkelt dag i Berlin og det kan virkelig anbefales! Også gerne flere dage, og vi ville egentlig også have lejet for to dage, men kunne ikke finde nogle cykler at leje. Nåh. Men det lykkedes og var godt: Man kommer bare så nemt omkring, og får set byen lidt mere sammenhængende. Vi var kørt til Mitte for at kigge på hhv. sko og plakater og parkerede så vores “fahrrads” nær Torstrasse for at finde lidt mad. Hurtigt kom vi forbi Shiso – og havde det ikke været fordi, der i samme øjeblik blev serveret en virkeligt good-looking burger, så var vi nok bare gået videre.

Heldigvis for timingen for synet af burgeren gjorde at vi besluttede os for at slå os ned. Stedet var ikke særligt velbesøgt, da vi ankom. Det er ellers et af de pejlemærker, der er meget godt at gå efter, når man ikke kender stedet. Det viste sig dog hurtigt, at det bare var et tilfælde, for meget hurtigt var der fyldt godt op ved udendørsbordene.

 photo shiso04_zps5bed0a58.jpg

 photo shiso02_zps80e35ad8.jpg

 photo shiso03_zps99f63e9a.jpg

 photo shiso05_zps0d8a8079.jpg

Vi kastede os alle over chili-lime burgeren og besluttede i vanlig delestil at bestille fælles-fritter og en coleslaw. Maden kom hurtigt på bordet og blev serveret i fine asiatiske dampkurve. Vi er suckers for fin servering, indpakning m.m. og det var virkelig en fin måde at slå det japanske tema an. Fritterne var lækkert salte og der fulgte en lille skål ketchup og mayo med. Lidt for lille viste det sig – så vi måtte lige bede om en ekstra, hvilket kom prompte.

Burgerne var superlækre og en god damestørrelse: Bløde, hvide burgerboller med sesam på. Bøfferne kunne man selv bestemme om skulle være medium eller well done og vores ønske om medium-stegte udløste nogle virkeligt fint stegte bøffer, der stadig var lyserøde i midten. Chili-lime-delen af burgeren bestod af en syrlig stærk mayo, som klædte den friske koriander og vårsalaten vildt godt.

Coleslawen var frisk og ikke for fed med sprød kål og en dressing der virkede kølende, hvis man som mig er lidt en kylling, når det kommer til stærke sager.

Alt i alt var det et superdejligt måltid, som størrelsesmæssigt passede ret perfekt til os damer. Samtidig var det et godt take på den klassiske burger, at give den et asiatisk twist. Hvis man ikke er til den slags udskejelser, kunne burgeren dog også fås helt klassisk som hamburger eller cheeseburger – og som vegetarisk med portobellosvamp og blåskimmelost. Fritterne fås også med et twist, hvis det ønskes: Nemlig Sweet Potato Fries, som Emilie virkeligt talte varmt for, men til sidst måtte bøje sig for de to konservative deletyper, der var mere til en klassisk version.

Burgerne kostede så vidt jeg husker mellem 4 og 5 €, og som frokosttilbud kunne man for 3 € ekstra få en omgang fritter (ca. 2,5 €) og softdrink (ca. 2,5€) oveni. Udover softdrinks havde de også en lychee-limonade, som så ret lækker ud og den gravide her noterede sig hele to alkoholfri øl blandt et også udmærket øludvalg.

Du finder Shiso Burger på Auguststraße 29!

6 kommentarer

  • Den er fluks skrevet på ‘rejselisten’! Berlin har jo virkelig mange gode og ikke mindst billige spisesteder, så jeg kunne finde på at tage dertil igen udelukkende for at spise godt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Helt enig, Piskeriset. Berlin er den perfekte spiseby, synes jeg. Vi opererede også under nogle forudsætninger, der hed “too much food, too little time” og snakkede om hvor fedt det kunne være hvis man lige kunne slå mæthedsfornemmelsen fra, så man kunne nå et par steder mere. Jeg kan klart anbefale Shiso, så der må du hen en dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis jeg kommer til Berlin igen, ville jeg klart ligge et smut forbi – det ser godt nok lækkert ud!

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja, det må du altså gøre, Anne. Så hyggeligt og fint. Indretningen indenfor var også ret cool og “japan møder diner”-agtig, men fik ikke taget noget billede af det..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig lækkert ud og så er det til at betale,
    Helt sikkert et sted der skal besøges næste gang man rammer
    Berlin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja, Berlin er jo heldigvis meget rimelig i priser – og det er Shiso også. Du må helt sikkert forbi næste gang der står Berlin i kalenderen. Det skal jeg i hvert fald! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOEUF BOURGUIGNON = KØD MED VIN