31 PÅ SLETTEN

Forleden fyldte jeg (hele) 31 år og er så heldig at traditionen byder at jeg og Clausen inviteres ud af min mor og papfar – gerne et sted efter eget valg.

Da vi gerne ville et par dage i sommerhus, var det smart at finde et sted nordpå. Valget faldt derfor på Sletten, hvor vi har været før, men jeg har aldrig været der til aften. Emilie har tidligere skrevet om stedet her. Men jeg var altså så begejstret at jeg bliver nødt til at dele aftenens indtag med jer og sende varme anbefalinger til stedet. Placeringen er helt perfekt, hvis man er på Louisiana og gerne vil prøve noget andet end museets egne spisetilbud.

Sletten ligger helt ned til havnen og sidder du i udestuen, som vi gjorde, kan du få lov at se solen gå ned over vandet. Virkeligt dejligt. Jeg havde skrevet i min reservation at vi gerne ville sidde i udestuen og det var også her, der var mest gang i den. Skulle jeg have haft optimale fotograferingsbetingelser, skulle jeg dog nok have ønsket at sidde i lokalet ved siden af, da der ikke er mange lamper i udestuen (det ville helt sikkert også ødelægge ude-inde-oplevelsen en del), så I må klare jer med nogle lidt mørke billeder i denne omgang.

Alle retter koster 130 kr og har ifølge kortet forretsstørrelser. Jeg kan godt lide konceptet. Det er simpelt og til at finde ud af. Og så giver det selvfølgelig sig selv at man ikke får samme portion af Baerii caviar som du får af torsk.

Sletten anbefaler 3-5 retter – vi spiste alle sammen tre retter og kunne ærligt talt ikke rigtigt klemme meget mere ned end det. Men igen – havde man taget retter med meget dyre råvarer, kan man måske godt klemme en ekstra ned. Hvis man ikke er det store dessertmenneske, kan jeg tippe om, at der til kaffen følger lidt sødt med – vi fik macarons med chokolade og hindbær – så hvis man ikke har behov for mere sødt kan man også vælge 3 salte retter og så kaffe med sødt. Det kan nemlig være ret svært at begrænse sig, når man skal vælge retter, skal jeg hilse at sige.

Jeg kastede mig i første omgang over en torsk med mango-lime-chutney, lardo (en slags spæk) og vinaigrette. Torsken var i tynde skiver og blot varmet under grillen (altså helt nænsomt varmet, ikke grillet), lardoen lå henover torsken og bidrog med salt og fedme. Nederst lå en fuldkomment fantastisk chunky mangochutney med en superlækker sødme. Og øverst var der drysset helt fintchoppet bønner vendt i eddike og sprødstegte rugbrødscroutoner.

Torsk kan være  noget så kedeligt synes jeg – og derfor kan det være en god indikator for hvad et køkken kan: Formår de at løfte en forholdsvis simpel fisk op i nye højder, ja, så kan de altså nogle tricks! Og det kunne Sletten. Der var så meget smag i retten uden at torsken bare blev overdøvet. Helt perfekt!

Min hovedret blev faktisk lidt til to, da min mor og jeg besluttede at lave en deler. Jeg kastede mig over ribeye’en med rødvinssauce, rodfrugter og selleri. Ribeyen er som forventeligt ikke en kæmpeplade af en bøf, men var en mindre og tyndere model, som stadig havde saft og kraft i sig. Smagene var skønne, “jordede” og efterårs/vinteragtige uden for meget spræl ud til diverse sidestikkere. Den var bare harmonisk og gjorde sit job hamrende godt. Der var også en lille mayonnaise-lignende sag på, som var smagt til med masser af timian, tror jeg det var. Uhm.

Efter en halv omgang ribeye rykkede vi rundt på tallerkenerne, så jeg fik en omgang Iberico gris foran mig. Grisen havde fået selskab af syltede kantareller, en laber morkel sauce, sprøde jordskokker og nye syltede løg. Retten her var langt mere kompleks og kontrastfuld i smagen end ribeyen – men begge dele fungerede supergodt. Min mor og Clausen havde klart grisen som favorit, men jeg synes at begge fungerede supergodt. Dog kommer jeg aldrig til at forstå hvorfor man sylter kantareller – for mig smager de mest bare syrligt efter sådan en omgang og den fine kantarelsmag forsvinder.

Min mor og jeg var opsat på dessert og havde egentlig set os varme på en blåbærsorbet med hvid chokolade. Men så kom jeg til at spørge om, hvad kortets Passionsfrugt en surprise indebar – og efter en lang, teknisk forklaring fra tjeneren var vi begge så nysgerrige, at vi kastede os over to af den. Det viste sig nemlig at det var en slags baked alaska med passionsfrugt-is i midten, et chokoladelag, en karamelmousse og til sidst italiensk marengs. Hele baduljen fik 300 graders varme i uhyre kort tid, og så var der ellers serveret.

Hvad tjeneren ikke havde forklaret, var at vi ville få jordens smukkeste, enkle servering på bordet. Et stks “søpindsvin” blev serveret og må siges at være aftenens wow-ret. Smagskombinationerne var lige i øjet med den syrlige passionsfrugtis som hovedrollen og marengsen som sprød medspiller. Karamel og chokolade sørgede for dybde, cremet feeling og sødme. Marengsen var helt perfekt ikke-hvinende sød i det. Læækker afslutning.

Og nåhja så lige lidt kaffe at slutte af på 🙂 Alt i alt en virkeligt god oplevelse. Jeg fik 3 (4) retter, som var helt i top – og mine fødselsdagsmedspisere var også glade og tilfredse.

… og brødet (som jo er indikator number one på et steds kvalitet). Det var superlækkert! Sejt, luftigt og med god smag. Og masser af smør.

Haps!