ANMELDELSE: HER SKAL DU SPISE CHILI CRAB I SINGAPORE

KAFFE MED FLØDE..SKUM!

 photo kaffe01_zpsfc085c6a.jpg

 photo kaffe03_zps5fd153d6.jpg

Da jeg skulle lave dette indlæg, kom jeg til at tænke på at denne lille lune sag på en eller anden måde er det perfekte mix af voksen og barn – kaffe og flødeskum. Dog kan jeg med det samme afsløre at jeg nok aldrig bliver færdig med flødeskum. Lortemor spurgte mig på et tidspunkt på instagram hvad jeg cravede under min graviditet. Jeg havde faktisk ikke de vilde eller mærkelige cravings men piskefløde var helt klart en af de få. Og det ser ud til at fortsætte indtil videre. Der er ALTID fløde i mit køleskab!

For tiden bakser jeg lidt med et noget øget sukkerbehov, som jeg forsøger at holde bare lidt i skak og her er en kop god kaffe med flødeskum et perfekte treat, der faktisk også mætter – og som slet ikke involverer sukker. Smart.

I sidste uge fik jeg en superfin levering til døren. Nemlig Merrilds nye “Friskhøstet” serie. Jeg har aldrig forbundet Merrild med spændende kaffe og har nok egentlig aldrig smagt Merrild kaffe, da mit kaffedrikkeri startede i en sen alder og gik rimeligt direkte ind kvalitetskaffe. Merrilds nye serie fokuserer på at bønnerne skal være så friske som muligt og at hver høst har sin unikke smag, som ændrer sig henover året. Jeg smed straks en af poserne i kaffekværnen herhjemme og kaffen lever absolut op til mine krav om god kaffe. Jaij!

 photo kaffe06_zpsc60f58ac.jpg
Kaffen ser således ud. Her den økologiske variant, som jeg ikke har smagt endnu.

 photo kaffe02_zps4f441026.jpg

 photo kaffe04_zps9e50b9c9.jpg

Med i kaffesendingen var også den lille tragt til drypkaffe, som allerede er blevet et hit herhjemme (særligt efter at jeg i dag har smadret glasset til vores lille stempelkande i dag. Flot!). Det er simpelt og nemt at brygge sig en enkelt kop eller to i sådan en fætter.

 photo kaffe05_zps7a868abd.jpg

Og så er det bare at piske fløden til let skum og servere. Der er ikke meget teknik og finesse over at lave en kaffe med flødeskum, men det er altså vigtigt at kaffen er helt varm, når flødeskummet kommer i, så skummet kan smelte godt sammen. Ahh. Helt perfekt lille treat. Selvfølgelig kan man gå hele vejen og lave irish coffee med brun farin og whisky, men kombi’en dur efter mine begreber absolut også uden. Med et lækkert stykke chokolade til, kan den også gøre det ud for et sødt punktum på en god middag.

2 kommentarer

  • Uh ja flødeskum er lækkert! Jeg har desuden også prøvet at smadre kanden til vores lille stempelkande men man kan købe en ny kande i fx inspiration som ikke er så dyr igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hej Charlotte. Tak for tippet, Charlotte. Jeg må ud og finde en ny glaskande til resten af kanden, der lige nu bare står og føler sig alene.. Flødeskum ftw! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ANMELDELSE: HER SKAL DU SPISE CHILI CRAB I SINGAPORE